Fødsel

Fødsel er, når barnet kommer ud af livmoderen gennem skeden. Barnet er modent og klar til fødsel omkring 40 uger fra den dag, kvinden sidst havde menstruation, inden hun blev gravid.

Hormoner i kvindens krop sætter fødslen i gang. Hun får veer, som er muskelsammentrækninger, der gør fødslen mulig ved at udvide fødselsvejen. Det kan tage fra nogle få timer til flere døgn at føde et barn.

Nogle gange er denne fødsel ikke mulig og barnet fødes  ved kejsersnit, som er en operation, hvor man gennem et snit i moderens mave får barnet ud. Det sker oftest under lokalbedøvelse, så moderen er vågen.

Annoncer