Hvordan kan jeg stoppe med at onanere?

Vis spørgsmål

Hej!

Jeg er en pige på 12 år, som har et problem. Jeg onanerer tit og har set noget porno. Ingen ved noget om det, men jeg vil virkelig gerne have det til at stoppe. Jeg føler, at hvis jeg ikke onanerer, tænker jeg hele tiden på det, indtil jeg har gjort det.

Jeg har også skrevet med nogle fremmede mennesker og sendt billeder af nøgne piger fra Google. Hvordan får jeg det til at stoppe?

Hjælp mig.


SVAR:

Kære pige

Det gør mig ondt at læse dit spørgsmål. Mest fordi jeg læser en stor ensomhed i det. Du har ikke fortalt nogen, at du har gjort de her ting, og du kæmper helt alene med det. Derfor er det super godt, du skriver til os, for det er ikke en kamp, du skal gå med helt selv!

Find en at snakke med

Det første, jeg vil sige til dig, er derfor: Find en at snakke med om det her. Det skal helst være en voksen, som du har tillid til. Kan det være din mor eller far? Eller en lærer eller klubmedarbejder? Eller en præst? Har du måske en ældre søster eller kusine, du kan tale med? Det vigtigste er, at du får fortalt det hele til en, som kan hjælpe dig videre, for det er for meget at gå med helt alene. Måske kan du begynde med at fortælle, at du har skrevet til os og evt. vise personen dit spørgsmål og mit svar, så I har noget at snakke ud fra.

Mange andre kæmper med det

For det andet er du absolut ikke den eneste, der kæmper med det her. Du kan søge her på siden og finde svar til mange, der slås med det samme. Jeg har fundet nogle svar, som du måske kan bruge:
12 år og afhængig af onani og porno – kan I råde mig? (Det er til en dreng, men bortset fra det, der står om penis, gælder det samme for dig ;)
11 snart 12 år – er det for tidligt at onanere?
Er onani forkert?

Og så har vi en artikel om piger og onani, som jeg meget vil opfordre dig til at læse: Om onani – mest for piger.

Jeg vil også opfordre dig til at læse artikler og svar i vores tema om Porno.

Skrive med fremmede

Du fortæller også, at du har skrevet med fremmede og sendt billeder af nøgne piger fra Google. Der er mange andre end dig, som synes, det er spændende at bruge internettets mange muligheder for at skrive med fremmede mennesker og lege med seksualiteten ved at sende billeder af nøgne mennesker. Når du fortæller det til os i brevkassen, forstår jeg det sådan, at du gerne vil stoppe med at gøre det. Og det vil jeg gerne bakke dig op i. At skrive med fremmede på nettet er et kunstigt fællesskab, hvor man aldrig kan være sikker på, hvem der sidder “i den anden ende”. Og de personer, du har sendt nøgenbilleder af, synes måske ikke, det er særligt fedt at blive sendt rundt i verden på den måde. Derfor tænker jeg også om det her, at du har brug for at snakke med en, som kan hjælpe dig til at lade være med at gøre det.

Du kan tage nogle beslutninger

Først og fremmest må du ALDRIG aftale at mødes med nogen, du har skrevet med på nettet. Alt for mange, der har gjort det, finder ud af, at personen kun var interesseret i at mødes for at få sex.

Tag også en beslutning om, at du ALDRIG vil sende billeder af dig selv til fremmede på nettet – hverken med eller uden tøj. Du kan ikke vide, hvor de billeder bliver brugt eller kommer hen. Læs fx det her svar til en pige på 13 år: Hjælp! Jeg har sendt et billede af mine bryster til en fra klassen. På sikkerchat.dk kan du finde mange flere gode råd til, hvordan du kan have det sjovt på nettet uden at gøre noget, du fortryder.

Kære pige, jeg ville ønske, jeg sad lige overfor dig nu og kunne give dig et knus. Og jeg ville ønske, jeg kunne invitere dig med i et fællesskab med andre på din alder, hvor du kan opleve at have det sjovt og hyggeligt uden en masse seksuelle undertoner. Hvis der er en kristen klub i nærheden af dig, vil jeg opfordre dig til at opsøge den og komme med i fællesskabet. Eller begynd at gå til gymnastik, håndbold, ridning eller noget andet, så du får venner og kommer ud af din ensomhed.

Hvis du ikke synes, jeg har svaret godt nok på dit spørgsmål, eller der er andet, du gerne vil spørge om, må du endelig skrive igen!

Jeg ønsker dig alt godt og en dejlig sommerferie med en masse gode oplevelser væk fra skærmen.

De bedste hilsner
Vibeke


Vibeke Sode Hjorth

Skrevet af:

Vibeke Sode Hjorth

teolog, redaktør på AdamogEva.dk

adamogeva.dk

Annoncer