Artikel i Kristeligt Dagblad 17.6.2022 (kun for abonnenter)
Blandt de 13-14-årige piger, der er en del af kristne fællesskaber, har hver femte lavt selvværd. Endnu flere føler sig ensomme. En del af forklaringen er, at de har svært ved at tale om det, der plager dem, siger forsker.
Af Rasmus Enghave Friis
journalist
Hver femte pige i alderen 13-14 år, som er en del af et kristent fællesskab, føler sig svært ensom ifølge en ny rapport. Undersøgelse på undersøgelse viser det: Mange unge - og særligt piger - har ondt i sjælen. De føler sig i stigende grad ensomme og utilstrækkelige. Nu står det klart, at det også gælder de unge i kristne fællesskaber som Indre Mission og Evangelisk Luthersk Mission.
Hver femte pige, der er i alderen 13-14 år og er en del af et kristent fællesskab, er uenig eller helt uenig i, at de er gode nok. Over hver fjerde føler sig svært ensom. Det viser en ny rapport, som Center for Ungdomsstudier har lavet for den digitale rådgivningsportal AdamogEva.dk, der drives af Indre Mission.
Tallene flugter med andre undersøgelser, der viser, at lavt selvværd og ensomhed er et generelt problem blandt unge - uanset tro. Men rapporten indikerer, at flere drenge og piger i kristne fællesskaber døjer med lavt selvværd end deres jævnaldrende.
Suzette Munksgaard, projektleder i Center for Ungdomsstudier og en af forskerne bag rapporten, understreger, at man skal være varsom med at sammenligne tallene på tværs af undersøgelser. Spørgsmålene er ikke identiske, og efterdønningerne af coronakrisen kan spille ind, da svarene er indsamlet i oktober 2021.
Alligevel peger hun på en årsag til, at problemerne er så udbredte i de kristne fællesskaber: Mange unge har ganske enkelt svært ved at tale med andre om det, der plager dem. “Undersøgelsen tyder på, at mange unge i kristne fællesskaber går meget alene med en række ungdomstematikker, for eksempel alt hvad der har med krop, identitet og seksualitet at gøre. Og det kan gå ud over trivlsen,” siger hun.
Samtaler med venner og familie mangler
Tallene er entydige: I niende klasse er det kun hver tredje pige og færre end hver anden dreng fra kristne fællesskaber, der har let ved at tale med deres forældre om det, der plager dem. Det gælder langt flere af de øvrige børn i niende klasse: Tre ud af fire har let ved at tale med deres moder. Og et lignende billede gør sig gældende for samtaler med venner. Personlige emner som krop, udseende, rusmidler og også valg af uddannelse er blandt de emner, som unge i kristne fællesskaber taler mindre om.
Ifølge Suzette Munksgaard kan det dels skyldes, at forældrene ikke ved, hvad der foregår på skolen - eller hvordan de skal spørge ind til ungdomslivet - dels at de unge tøver med at dele deres erfaringer og tanker, fordi det, de oplever i klassen og på de sociale medier, ikke altid flugter med forældrenes værdisæt. Uanset hvad kan de manglende samtaler have konsekvenser. “Når man ikke har nogen at snakke med, kan det føre til, at man føler sig mere ensom, og at man bliver usikker på sig selv: Hvordan er jeg i forhold til alle andre? Er jeg bare for anderledes?” siger Suzette Munksgaard.
Maria Bruselius-Jensen, lektor på Center for Ungdomsforskning, er enig. Hun siger, at det er vigtigt for unge at finde rum, hvor de kan tale ærligt om deres problemer. "Når man er ung, vender man sig fra familien og mod andre unge, og hvis der ikke er nogen, der kan udfylde den rolle, som familien tidligere havde, står man i en utroligt sårbar position," siger hun. Hun tilføjer, at en del unge måske også søger imod de kristne fællesskaber, fordi de savner et sted, hvor de kan dele deres følelser og være sig selv.
Mangler et sprog
Vibeke Sode Hjorth - redaktør for Indre Missions rådgivningsportal AdamogEva.dk, der har bestilt rapporten - er overrasket over tallene. Hun havde håbet, at de kristne fællesskaber i højere grad var i stand til at afskærme de unge fra de kvaler, der præger resten af ungdommen. Også selvom coronakrisen har gjort det sværere at mødes i de seneste to år. Hun siger, det er afgørende, at undersøgelsens resultater bliver delt bredt i de kristne fællesskaber. Og at forældre og ledere bliver klædt bedre på til at tage samtaler med de unge om eksempelvis rusmidler, sex og udseende. “Jeg vil ikke sige, der er tale om tabuer, men der er emner, som mange forældre måske ikke lige tænker over, at det er godt at danne vores børn i,” siger hun. “Måske mangler forældrene et sprog for at tale om emnerne, fordi de ikke selv mødte dem i deres barndom. Så er det blevet til noget, vi ikke taler om eller forholder os til. Og det synes jeg er meget ærgerligt.”
Suzette Munksgaard er enig. Hun hæfter sig ved, at de unge, der har samtaler med deres forældre, faktisk er glade for dem. Derfor er det afgørende, at de voksne tager initiativ og taler med deres børn - også om den splittelse, som unge praktiserende kristne kan føle. “Forældrene skal mere proaktivt bygge bro mellem hjemmets værdisæt og den ungdomsvirkelighed, som de unge skal forholde sig til, for eksempel ved at spørge: Hvad tænker du om det, dine klassekammerater siger? Hvad tænker du om den måde, vi lever vores liv på?” siger Suzette Munksgaard. “Det er vigtigt, at både forældre, lærere og voksne i fritidslivet kommer på banen som samtalepartnere og skaber et rum for, at man kan snakke om både de nære og de svære ungdomstematikker.”
DE UNGE I UNDERSØGELSEN
Center for Ungdomsstudier har lavet undersøgelsen for AdamogEva.dk, Indre Missions rådgivningsportal, der har opfordret unge i deres bagland og netværk til at deltage. Unge i kristne fællesskaber er altså ikke kristne unge i bred forstand, men unge, der er en del af de fællesskaber, som AdamogEva.dk samarbejder med. Udover Indre Missions Ungdom er det fx Luthersk Mission Børn og Unge, Ung Mosaik og Børne- og UngdomsOase. I alt har 2104 unge i alderen 13-30 år deltaget i undersøgelsen.