Feminisme

Feminisme er et paraplybegreb, som består af 2 overordnede paraplyer. 

1. Feminisme er et akademisk begreb, som bruges til at undersøge magtstrukturer (fx gennem feministisk teori).
2. Feminisme er en historisk bevægelse, i Danmark er denne bestående af 4-5 forskellige bølger. Bølgerne handler om frigørelse, særligt for kvinder.

Første bølge feminisme

Den første feministiske bølge strakte sig fra ca. 1850-1920. Denne bølge omhandlede politiske rettigheder for kvinder, fx stemmeret og til dels også ret til uddannelse og til arbejdsmarkedet.

Anden bølge feminisme

Den anden feministiske bølge strakte sig fra 1960-1990. Her opstod bl.a. rødstrømpebevægelsen, som kæmpede for ligestilling blandt mænd og kvinder. Derudover omhandlede denne feministiske bølge om kønslig frigørelse, klassekamp, kritik af kapitalisme, seksuel frigørelse heriblandt fri abort og prævention. 

Tredje bølge feminisme

Den tredje feministiske bølge opstod i 1990 og omhandler et opgør med at køn blev knyttet op på bestemte egenskaber. Det rejste spørgsmålet om hvad køn er, om køn er biologisk eller kulturelt bestemt. Denne bølge kæmpede, særligt gennem Judith Butlers bog Gender trouble, for mennesker som falder uden for typiske kønsforståelser (såsom draqs, interkøn, osv.). Denne bølge bestod således af en kritik af kønstereotypisering, kønsroller, særligt ved at skelne mellem gender (oversat: socialt køn) og sex (oversat: biologisk køn). Dette ledte også til et fokus på de kønslige normer, som er i hjemmet og på arbejdsmarkedet, fx om der findes kvindejob og mandejob.

Fjerde bølge feminisme

Den fjerde feministiske bølge opstod i ca. 2008. Denne bølge er et opgør af seksualisering af kvinder og lige ret på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Der var ikke kun fokus på seksuel frigørelse for kvinder, men også på lige seksuel magt for kvinder, i alt fra påklædning (fx croptops) til antal sexpartnere og lyst, altså de normer som kvinder er underlagt. Disse normer stilles der også spørgsmålstegn ved på arbejdsmarkedet, fx om det er rimeligt, at kvinder gennemsnitligt tjener mindre end mænd, om kvinder skal vælge mellem moderskab og karriere, om de kan have begge dele osv. og i hjemmet, fx om mænd kan være hjemmegående, fordelingen af huslige pligter, osv. Dette blev også en debat om, hvad femininitet og maskulinitet er, og om normerne for maskulinitet og femininitet udgør en række strukturelle problematikker, som giver kvinder færre muligheder og friheder i verden, end mænd.

Femte bølge feminisme

Det diskuteres, om der findes en femte feministisk bølge. Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen (twerkqueen) og Ekatarina Karup, også kaldet Girl squad argumenterede for, at de startede en femte feministisk bølge gennem deres bog Ludermanifestet i 2017. Andre argumenterer for at der startede en femte feministisk bølge i 2020 da Sofie Linde, som vært til Zulu Comedy Galla, satte skub i #Metoo-bevægelsen i Danmark. Det er dog relevant at skelne mellem disse 2.

1. Nikita, Louise og Ekatarina havde til formål at starte en feministisk bølge med fokus på retten til at blive taget alvorligt og være sexet på samme tid. At ligestilling ikke handler om at man som kvinde skal blive mere som en mand, men at man som kvinde kan være og se ud som man vil og stadig kræve ligestilling.
2. #Metoo-bevægelsen startede i USA med en retssag mod Harvey Weinstein, som blev dømt for at have misbrugt sin magt som filmproducer til at have sex med kvinder uden samtykke. Dette afslørede flere mænd, der misbrugte sin position til at have sex med kvinder og piger, fx Sofie Linde der afslørede at en højtstående mand i TV-branchen havde udtalt: “Hvis ikke du går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere, Så ødelægger jeg dig.” Denne bevægelse ledte fx til samtykkelovgivningen som blev vedtaget d. 1. januar 2021.