Kristendommen opleves som byrde – hvordan kan det blive anderledes?

Vis spørgsmål

Hej jeg er en pige på 15 år og går i 9. klasse. Der er mange lektier, jeg har to fritidsjobs og en masse andre aktiviteter i fritiden, hvor jeg også er hjælpeleder.

Jeg har svært ved at overskue det, når jeg så samtidig føler, at jeg også SKAL tage til kristne møder og med i kirke sammen med familien. Jeg burde være nær hos Gud og ikke klage, når jeg skal afsted i kirke og til et kristent møde.

Folk snakker om, at det er så fedt at være nær Gud. Men jeg ser ikke det fede i det; jeg får intet ud af prædikenerne, andagter og så videre. Lige meget hvor meget jeg lytter og prøver at koncentrere mig, er der ikke noget, der rammer mig eller gør mig mere glad. Hvis jeg endelig forstår en prædiken, handler det om, at man skal hjælpe andre, tænke mere over noget og gøre en masse ting.

Der er så meget, man skal leve op til. Hvis jeg ikke kommer til et kristent møde, skal dem, jeg plejer at følges med, altid høre hvorfor, og det er, som om de tænker noget om mig, hvis jeg ikke kommer.

Det føles bare ikke rigtigt, men kristendommen er bare en kæmpe byrde. Hvad skal jeg stille op?

L, 15 år


SVAR:

Kære L

Først vil jeg gerne sige, at ærlighed altid er godt! Du skriver et ærligt brev om din situation – tak for det!

Dernæst: Ingen må fortælle dig, at det, du føler, er forkert! For det nytter ingenting at stritte imod. Hvis du føler, at du ingenting får ud af det, så ændrer det sig jo ikke ved at du – og andre – fortæller dig, at dine følelser er forkerte. Så får du bare et problem mere, som jeg allerede fornemmer, du er godt på vej til at sætte ord på.

Hvad er så løsningen? Det ved jeg ikke, men jeg vil gerne pege på nogle facts og opfordre dig til at overveje nogle ting:

Vær ærlig over for dine venner

En hel del kristne er opdraget til at sige: “Det er fedt at være kristen!” – det er “vildt godt at tro på Gud” osv. Men hvis man ikke mener det, er det jo bare hykleri. Prøv at være ærlig og oplev, at andre også tør være ærlige, når du er det (håber jeg!). Du kan jo også spørge dem, hvad de mener, når de siger sådan. Det kan være en god anledning til at få snakket noget om, hvad det egentlig betyder at være kristen og tro på Gud.

Kristent fællesskab er vigtigt for en kristen

Men kristen tro er mere end at komme et bestemt sted til møde og den slags! Måske har du brug for at tale med dine forældre og dine venner om, hvad det er at være kristen, og hvad det betyder at være med i et kristent fællesskab. Jeg kender til, at kristne fællesskaber kan blive som en klub, man er medlem af, og hvis man så ikke kommer til møde en eller flere aftner, er man “ude” eller “mistænkelig”.
Men det at være kristen er først og fremmest at have fået sin synd tilgivet på grund af Jesus’ død og opstandelse. Det betyder at være fri fra skyld og skam i forhold til både Gud og mennesker. Det betyder også, at Gud har vist, han elsker dig så højt, at han døde af det! Du skal hverken gå til X antal møder eller gudstjenester eller være klubleder eller den bedste i klassen eller noget som helst andet, før Gud vil elske dig! Det kristne fællesskab er derfor (forhåbentlig) et sted, hvor vi kan være med alle vores fejl og mangler og nederlag og manglende tro. Og sammen høre om og sige tak til Jesus, fordi han døde og blev levende igen, så han kan være sammen med os for altid på den nye jord.

Tag en snak med dine forældre

Fortæl dem, at du ikke ønsker at vælge troen fra, men bare lige nu har svært ved at få noget ud af kirke og kristne møder. Måske kan de både forstå og give gode råd. Bed for dem, om at de vil støtte dig. Du kan evt. vise dem dit spørgsmål og mit svar, så du har noget at gå ud fra i samtalen.

Travlhed giver træthed

Overvej, om du har for travlt og derfor altid er for træt til at få noget ud af fællesskabet og indholdet i gudstjenester og møder. For mig lyder det, som om du skal alt for mange ting i forhold til, at du er teenager og under ombygning og derfor har brug for både meget søvn og noget alenetid. Når du skal så meget, er det helt naturligt, at “kristendommen bare er en kæmpe byrde”, fordi det at gå til møder og gudstjenester bare bliver endnu en ting i den bunke af ting, du skal overkomme.

Det er ikke din fejl!

Hvis præst og prædikant ikke taler, så du kan forstå det, er det ikke din fejl. Det er nemlig altid afsenderen af et budskab, der har ansvar for, at budskabet bliver afleveret, så det har bedst mulig chance for at nå frem til tilhøreren.

Tag en snak med præsten

Hvis du har det sådan, at du mest hører prædikenerne som et krav om, at du skal hjælpe andre, har andre det garanteret også sådan! De fleste præster og prædikanter får stort set ingen respons på deres prædikener, og så kan det være svært for dem at vide, hvad menigheden/tilhørerne får ud af det, de siger. Jeg tror derfor, din præst vil være glad for at høre fra dig, hvordan du oplever hans prædikener. Måske kan I også få en god snak om, hvordan du kan komme til at opleve den frihed og glæde ved at tro på Jesus, som de andre taler om og måske også har. Det kræver lidt mod, men du har jo allerede formuleret noget af din oplevelse til os, og du kan evt. tage dit spørgsmål og mit svar med til samtalen.

Det kan blive anderledes

Bed til Gud om, at du må få lov at opleve friheden i at tro på Jesus. Bed også om at få nyt mod til at være med i det kristne fællesskab – og forsøg at finde de ting i kirke og missionshus, der siger dig noget: Måske er det lovsangen, samtalen ved kaffen, indledningen, bønnen eller noget helt andet. Forsøg at undgå at fokusere på det negative, men koncentrer dig om inden gudstjenesten eller mødet at sætte ord på, hvad du forventer af godt for dig og din tro.

Hvis du gerne vil have noget uddybet, eller svaret ikke hjælper dig, må du endelig skrive igen!

Venlig hilsen
Jørgen Jørgensen


Jørgen Jørgensen

Skrevet af:

Jørgen Jørgensen

Sognepræst

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK