Hej Fortvivlet
Det er rigtig godt at høre, at I ønsker at følge Guds vilje på dette vigtige område i livet!
Jeg forstår godt jeres overvejelser, som jeg har mødt hos rigtig mange kristne par. Inden jeg svarer på selve spørgsmålet, får du lige en tanke:
Det bliver aldrig dig alene, der bestemmer
Jeg ved godt, hvad du mener med selv at ”bestemme”. Men det er nok alligevel vigtigt, at vi ikke gør vort eget ansvar større, end det er. For selv om du stopper med p-pillerne, og I virkelig dyrker rigtig meget sex for at få børn – så er det jo slet ikke sikkert, at du bliver gravid. Og selv om du tager p-piller, kan der måske ske en ”smutter” alligevel, det er i hvert fald set før:-).
Det, jeg bare vil sige med denne tanke, er: Heldigvis er hele ansvaret ikke dit! Gud er ikke helt sat ud af spillet, selv om du bruger p-piller. Han har stadig muligheder for at påvirke jeres families størrelse.
Er det forkert at ville være medbestemmende?
Selvfølgelig prøver I nu at være medbestemmende på, om I skal have børn lige nu eller ej. Er det forkert? Alternativet må vel være, at ”lade Gud bestemme”. Men hvordan gør man det? Ved bare at dyrke sex hver gang, man har lyst? Hvis et par finder ud af, at de faktisk er ret frugtbare (fordi de nemt fik det første barn), så bestemmer de vel også selv, hvis de går i seng med hinanden igen tre måneder efter fødslen? De ved jo så, at det sandsynligvis fører til en ny graviditet hurtigt. Er det så at lade Gud bestemme?
Gud har givet os vores sunde fornuft
Selvfølgelig kan man sige: ”Jamen Gud kan jo altid forhindre en graviditet. Så hvis vi bare har sex, skal han nok regulere antallet af børn efter hans vilje!”. Men hvor i Bibelen står der, at Gud gør det på den måde alene? Et helt andet eksempel: Jeg ved, at jeg har let ved at blive forkølet, hvis jeg bliver kold. Skal jeg så bare gå ud i iskold blæst uden overtøj og sige: ”Gud kan jo suverænt afgøre, om jeg skal blive forkølet eller ej, så jeg går bare ud. Så må han selv bestemme, om jeg skal blive forkølet af det!”. Det, tror jeg ikke umiddelbart, er en rigtig måde at tænke om Guds ledelse på. Han har også givet mig min sunde fornuft, for at jeg skal bruge den i dette liv.
Spørg efter Guds vejledning
Det samme tror jeg gælder med hensyn til børn. Vi må spørge efter hans vejledning. Men den fås ikke kun ved at have ubeskyttet sex og så se, hvad der sker! Jamen, gjorde man ikke altid sådan før i tiden? Nej. Mange havde i lange perioder simpelthen ikke sex med hinanden, fordi de vurderede, at de ikke kunne magte at være gode forældre for flere børn lige nu. De regulerede også. De havde bare ikke p-piller til at gøre det med. I stedet led deres samliv under de lange perioder uden sex – eller med ”forsigtig sex” med en masse ængstelse. Så man kan også se p-pillerne som en Guds gave, der gir mulighed for at vente med at få børn, uden at skulle leve uden sex.
Det er også andre muligheder end at bruge P- piller. Det kan I læse mere om i vores tema om prævention.
Bibelen opfordrer os som ægtepar til at få børn
Bibelen har ingen direkte vejledning om dette emne. Vi kan i skabelsesberetningen se, at vi mennesker er skabt til at blive frugtbare – altså er det under normale forhold Guds vilje, at et ægtepar prøver at få et eller flere børn.
Jeg synes, man kan formulere det således: Hvis man som kristent ægtepar har valgt, at man under ingen omstændigheder vil have børn, så bør man have et godt argument for det. Et sådant argument kan fx være, at kvindens helbred ikke tillader det. Eller at man først er blevet gift i en alder, hvor et eventuelt barn ville få meget gamle forældre. Eller, at man har påtaget sig en tjeneste i Guds rige, hvor det ikke er muligt samtidig at være småbørnsforældre. Andre argumenter kan tænkes.
Noget helt andet er at sige, at vi er åbne for at få børn, men helst under gode omstændigheder. Her siger man ikke ”nej” til det med at blive frugtbare. Man vil bare prøve at bruge sin fornuft og være så ansvarlige forældre som muligt. Så det kan være helt i orden at sige, fx:
- ”gode omstændigheder” er, at vi to voksne har tid og overskud til at være gode forældre for vore børn.
- ”gode omstændigheder” er, at vi ikke får flere børn, end vi kan magte.
Og – det er meget vigtigt – at man naturligvis med glæde tager imod et evt. uplanlagt barn!
Det er ansvarligt at tænke over, hvornår det er godt at få børn
Kort sagt: Jeg synes bestemt ikke, det er egoistisk af jer at ville vente med at blive forældre, indtil I har de bedste forudsætninger for at tage godt imod den lille.
Jeg synes tværtimod, det er ansvarligt af jer. Bliv ved at spørge Gud om vejledning. Så tror jeg også, at han vil give jer fred i denne beslutning. Og hvem ved – måske I en dag undervejs i studierne begynder at få det anderledes, og at Gud stille skubber jer i gang med at blive forældre, før I er færdiguddannede. Eller også bliver I færdige først og (forhåbentlig) forældre bagefter.
Guds velsignelse med det!
Venlig hilsen
Sprint
