Hej
Insemination
Bibelen omtaler ikke dette spørgsmål direkte, da man jo slet ikke havde insemination den gang, Bibelen blev skrevet. Men vi kan se på, hvordan Gud beskriver hans tanker omkring familie og det at få børn. Her ser vi, at Gud skabte os som mand og kvinde, for at en mand og en kvinde kan blive ”et kød”, som der står – og under de forudsætninger kan der komme børn – hvis man er så heldig at få det.
Det er altså naturligt, at et par kan få børn. Og kan de ikke det, er det også helt naturligt, at det for mange vil være et stort savn og en smerte. I Bibelen ser vi også, at Gud kan hjælpe barnløse par til at få børn. Om vi i disse moderne tider må hjælpe barnløse ved at bruge insemination, kan der tænkes forskellige tanker om – det kræver i hvert fald nogle overvejelser. Der er skrevet forskelligt om det her på siden, som jeg vil henvise til; du kan fx se i vores leksikon om kunstig befrugtning. Her er forskellige svarartikler, som du kan læse.
Donorsæd
Jeg vil mene, at mens det godt kan forsvares at bruge insemination med sin mands sæd, hvis ikke det kan lykkes at blive gravid på almindelig vis, så kan det ikke forsvares kristent set at bruge en andens mands sæd, altså donorsæd. Fordi det er Guds mening, at børn skal blive til hos to, der er blevet gift og dermed ét kød. At blande en tredje person ind i det, er så langt som jeg kan se, at ødelægge denne enhed mellem de to.
Og da jeg ikke kan se, at donorsæd kan bruges i et par, kan jeg naturligvis endnu mindre se, at det kan bruges til en single. Her er der ikke tale om at ville ”hjælpe naturen”, når det ikke lykkes på naturlig vis. Her er tale om at ville noget, der er helt umuligt på naturlig vis: at blive gravid uden en mand. For at være singlekvinde og modtage donorsæd er vel netop at ville være gravid uden en mand, man danner familie med.
Det moralske svar
Misforstå mig ikke: Hvis det sker, at en singlekvinde bliver gravid, og faderen ikke vil eller kan danne familie med kvinden, betyder det ikke, at barnet er unaturligt, eller at der ikke kan blive en god familie ud af mor og barn. I dit spørgsmål drejer det sig om, hvorvidt det er moralsk OK at bringe sig selv bevidst i denne situation. Og her må mit svar blive, at det ikke er moralsk i orden.
Håbet og sorgen
Det var mit svar rent moralsk set. Jeg vover også at svare lidt bredere: Jeg forstår godt, at du kan længes efter at blive en familie, og efter at blive mor. Det er ganske naturligt. Jeg synes ikke, du skal opgive håbet endnu.
Men skulle det ikke lykkes, er der naturligvis en sorg forbundet med ikke at få børn. Det er tydeligt, at det betyder rigitg meget for dig. Det er en smerte som mange – også par – må leve med gennem livet. Det er jo klart et tab i forhold til det, du havde drømt om og måske ønsket så brændende. Her er det vigtigt at give sorgen plads og komme godt igennem den, så man ikke bliver bitter. Hvis sorgen får sin plads, tror jeg også på, at det er lettere at nyorientere sig og se, hvordan man så kan bruge sit liv – måske finder du ud af at bruge din kærlighed på andre relationer end lige at skabe dig en biologisk familie, bestående af dig og et barn?
Jeg kender jo slet ikke dine muligheder – men jeg kender en del singlekvinder, hvor fx søskendebørn har en tante, der betyder rigtig meget for dem – og hvor tanten bestemt får både givet og modtaget megen kærlighed. Og man kan også fint være ”tante” for andre end sin biologiske familie.
Vær ikke alene – del det med nogen
Måske skal du finde nogle, du kan bede sammen med og sætte ord på din længsel og dit håb om at få familie. Hvis du kan finde nogen at dele disse tanker med, så har du også nogen, der forstår din sorg, hvis det viser sig ikke at lykkes. Bed også om at være åben for, om Gud på nogen måder lige nu forsøger at hjælpe dig med et fokus, der kan lindre din længsel – og måske sorg.
De bedste ønsker for dig
Sprint
