Er der nogle bestemte regler, man skal overholde som kristen?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en ung gut på 19. Jeg vil gerne spørge, om der er nogle særlige regler, man som kristen skal overholde?

Mvh L

SVAR:

Kære L

Det er et meget stort og åbent spørgsmål, du stiller, og der er skrevet rigtig mange bøger om kristen etik, hvor du sikkert kan finde bedre svar og retningslinjer for det kristne liv end dem, jeg kan give på denne korte plads. Jeg vil alligevel forsøge, men måske på en anden måde, end du har forestillet dig det.

De ti bud

I udgangspunktet tænker jeg, at du sikkert kender til de ti bud, som findes i både Det gamle Testamente (Anden Mosebog kapitel 20) og Det nye Testamente (NT) i Bibelen. I NT sammenfatter Jesus de ti bud til, at du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind – og din næste som dig selv (Matthæusevangeliet kapitel 22 vers 37-40).

Det lyder måske ikke af så meget, men i bund og grund er det noget, som intet menneske er i stand til. I stedet gøres der mange forsøg på at nedskrive kravene, og for mange handler det om at leve pænt og ordentligt; at gøre det så godt, man kan. De fleste har gennem opdragelse og samvittighed en overordnet tilgang til, hvad der er rigtigt og forkert, og de forsøger at leve efter det – og reagerer som regel, når de oplever, at andre ikke lever op til det. Og somme tider bryder de også deres egne regler, hvis de mener, at situationen kræver det.

Noget om synd

Men hvis man tror, at der findes en Gud, som har skabt verden og givet retningslinjer for, hvordan vi bedst kan bruge livet, og som også har sendt sin søn, Jesus, til jorden for at tage straffen for menneskers overtrædelser, så handler det ikke om at gøre det så godt, man kan. Så handler det om at ville give Gud ret. I første omgang i, at “synd er, at I ikke tror på Jesus” (Johannesevangeliet kapitel 16 vers 9).

Mange har det svært med ordet synd (medmindre man taler om, at det er synd for … eller andre udtryk). Vi bryder os ikke om at høre, at vi ikke er gode nok i os selv, og at vi har brug for en frelser. På den måde kan fx islam, hinduisme og buddhisme opleves mere “menneskelige”, fordi det her handler om, hvad vi selv skal/kan gøre for at blive bedre mennesker eller måske endda guddommelige.

Ikke særlige regler

Men det er netop derfor, det giver mening, at “synd er, at I ikke tror”. For hvis vi tror (det ovenstående), så handler det kristne liv ikke om særlige regler, som man skal overholde. Så handler det om at tro på, at den Gud, som har skabt mig og elsker mig, også tænker gode tanker om mig og mit liv, og derfor har givet mig hjælp og vejledning til at leve et ansvarligt liv – til gavn for mig selv og min næste.

I Bibelen giver Gud og Jesus mange gode anvisninger på, hvordan et sådant ansvarligt liv kan være – hvad der er godt at gøre, og hvad der kan være ødelæggende for os selv, andre og verden. Og hvis man prøver, så er det anvisninger, som man erfarer, at de er gode at efterleve. Samtidig oplever man igen og igen, at man alligevel ikke klarer at følge dem. Fordi man gjorde det, man selv havde lyst til; fordi man glemte, hvad der var rigtigt; fordi det var for svært.

Skyld og tilgivelse

Og hvis man tør være ærlig, så indrømmer man, at det ikke var noget “man kom til”; at det ikke var andres skyld; eller at det faktisk betød noget. Så tager man skylden på sig – og giver den til Jesus, som allerede har betalt for den. Og så er man tilgivet og fri – igen. Ikke til at fortsætte med at synde, men til at leve. I troen.

Til hjælp for det har vi også fået det kristne fællesskab. I gudstjenester og andre kristne sammenhænge kan vi ved at høre prædikener, synge og bede igen og igen blive mindet om, hvad der er Guds mening med vores liv, og vi kan dele vores liv, både det gode og det svære, med andre og opmuntre og hjælpe hinanden til at blive ved med at leve – og leve med Gud. I tilgivelsen, glæden og freden.

Salmernes Bog kapitel 119 vers 32 beskriver det godt, synes jeg: Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte fri.

Et liv i frihed

For det kristne liv er et liv i frihed. Det er ikke et liv uden kampe, sorg, modgang og død, men det er et liv, hvor man må tro sig elsket (på grund af og på trods af), og hvor der kan findes mening i meningsløsheden.

Jeg ved ikke, om du synes, du har fået svar på dit spørgsmål, men jeg håber, du har fået lyst til at lede videre. Min senest udkomne bog, som er en roman for og om unge, kan måske give dig nogle andre indfaldsvinkler. Den hedder Ukendt land.

Måske kan du også få noget ud af at læse vores artikler Lykken er at leve et begrænset liv og Derfor lader jeg Gud bestemme.

Jeg ønsker dig alt godt på rejsen fremover.

Mange hilsner
Inge

Annoncer