Frihed er at have mulighed for at gøre det, man tror er rigtigt. Det er at have valg, og at man kan bestemme selv.
I forhold til andre mennesker har vi frihed under ansvar. Det betyder, at man ikke må tage andres frihed fra dem eller overskride deres grænser.
Frihed i forhold til sex og samliv er også at være tro mod sig selv og sin egen samvittighed; at kunne sige ja og nej. Og have respekt for den andens ja og nej. Tvang og pres ødelægger kærlighed og seksualitet.
Udtrykket “fri sex” har ofte været udtryk for frihed uden ansvar.
I samtykkeloven understreges, at du altid har frihed til at sige stop i forhold til at gennemføre et samleje eller anden form for seksuelt samvær.