Hej Charlotte
Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Min kæreste slog op, mens vi havde pause i forholdet
Der er et par punkter i din mail, som jeg er lidt usikker på, så jeg prøver lige først at gengive det, som jeg har forstået det.
Du har kendt en fyr gennem mange år og I var lidt kærester on/off, da i var yngre. For 2½ år siden møder du ham igen og I bliver rigtige kærester. I samme periode gennemlever du en alvorlig krise i dit liv, hvor du lider af angst, depressioner og også har forsøgt at begå selvmord. Din kæreste hjælper og støtter dig på alle måder, mens du står i dette. Her kommer vi så til det punkt, hvor jeg er lidt usikker. Jeg tolker dig sådan, at I nu i den seneste periode har holdt en pause i jeres forhold. Denne pause blev så afsluttet her for et par uger siden, hvor din kæreste slog endeligt op med dig.
Det er du meget frustreret over og lige nu ved du ikke, hvad du skal stille op med den situation.
Parforholdet blev forsømt på grund af depressionen
Det er en meget hård tid, i to har været igennem sammen. Det har selvfølgelig været hårdt for dig, for det var dig, der blev ramt af depression. Jeg tror også, at det har været rigtig hårdt for din kæreste, fordi han gerne ville hjælpe dig og derfor skulle være den stærke.
Jeg vil prøve at bruge et billede, for at beskrive denne situation på en måde, som måske kan være med til at forklare noget af det, som er sket.
Forestil dig jeres ‘Parforhold’, som det så ud, hvis du ikke var blevet syg. Og forstil dig nu ‘Depressionen’ som kommer til og som tiltrækker al jeres opmærksomhed. Nu er der så to parter i spil: Jeres Parforhold og Depressionen. For at et parforhold kan fungere godt, har det brug for at blive plejet og passet. Jeg forestiller mig, at det der skete for jer var, at det var Depressionen, som fik det meste af opmærksomheden. Det var den, I begge havde jeres fulde opmærksomhed omkring. Samtidig med at det skete, fik Parforholdet mindre og mindre opmærksomhed og blev derved forsømt.
Da du begyndte at få det godt igen, var det som om, at det var svært helt at finde Parforholdet frem igen. Det var ligesom blevet så spinkelt og forsømt, at det var svært at leve sig ind i det og derfor kom det til at virke sådan, at du skubbede din kæreste lidt væk fra dig. Du kunne ikke pludselig rette din opmærksomhed væk fra Depressionen, da den var ved at lette, og så rette den mod Parforholdet. Der var sket noget med Parforholdet i mellemtiden. Nu var det pludselig ikke dig, der led, med din kamp mod Depressionen, længere. Nu var det Parforholdet, der led.
Din ekskæreste kunne måske også mærke, at jeres Parforhold ikke var det, som han gerne ville have. Derfor havde han brug for en pause. Måske havde han brug for at mærke, om Parforholdet ligesom kunne komme til kræfter igen og vokse frem, nu hvor Depressionen ikke tog al jeres energi.
Jeres fælles kamp mod Depressionen viste sig at have været for hård ved Parforholdet.
Giver det mening, at tænke om det på den måde?
Din ekskæreste ønskede pause, men oplevede ikke at få det
Din ekskæreste har sagt, at du har misset din chance, fordi du hele tiden ændrer mening i forhold til at give ham tid til pause. Jeg får det indtryk, at du har lagt pres på ham, for at I skulle genoptage jeres forhold, inden han var klar. Jeg forestiller mig, at din ekskæreste har følt, at du ikke respekterede ham i hans ønske om pause og tid. Han har måske følt, at den eneste sikre måde at blive respekteret i sit ønske var, at gøre forholdet forbi.
Det er svært for mig at sige til dig, hvad du skal stille op med situationen. Ingen kan vide, hvad der ville være sket, hvis du havde givet ham mere tid i stedet for at presse ham. Ingen kan vide, om han ville have behov for 3 måneder eller 3 års pause. Ingen kan vide, om pausen ville ende med, at i skulle være sammen igen eller ende med, at han på det tidspunkt ville sige til dig, at det var slut. Det eneste man kan fastslå er, at jeres Parforhold er blevet forsømt og at I havde svært ved at finde ind i det igen.
Jeg forstår godt, at det er rigtig svært at være i venteposition, når den anden part ønsker pause. Jeg forstår også, at din ekskæreste har brug for denne pause. Begge dele giver rigtig god mening.
Respekter din ekskæreste
Som sagt tror jeg, at bruddet kom pga. din ekskærestes manglende oplevelse af respekt. Derfor tror jeg, at det bedste, du kan gøre fra nu af og frem, er at give ham respekt.
Hvad består det i?
Jeg tror, det kunne bestå i, at når han siger til dig, at det ikke skal være jer, så skal du respektere den beslutning. Jeg tror ikke, det vil gavne din situation, at du stiller spørgsmålstegn ved den, som du gør, når du skriver ‘kan bare ikke finde ud af om det virkelig er det, han mener’. Jeg tænker, at hvis han har sagt det, så er det det, han mener og så må du respektere den mening.
Vil det være respekt over for ham, at du kæmper videre og forsøger at bevise over for ham, at du vil være der for ham? Det er ikke min fornemmelse, at han vil opleve det sådan. Jeg tror snarere, han vil opleve det som disrespekt.
Derfor tror jeg, at det som kan gavne dig bedst er, at du holder dig helt tilbage i forhold til at kontakte ham. At du beslutter dig for, at respektere hans ønske om, at det ikke skal være jer.
Overvej, om du også skal gøre en ende på jeres forhold
Hvis du vælger at gå den vej, kunne du måske skrive en mail til ham, hvor du fortæller ham om den beslutning. Jeg forestiller mig, at den kunne have følgende elementer:
- At du giver udtryk for, at du er ked af hans beslutning
- At du giver udtryk for, at du gerne ville have givet det en chance mere
- At du giver udtryk for, at du er ked af, at du ikke var nok tålmodig
- At du giver udtryk for, at du ikke har respekteret hans ønske om pause (hvis det er sådan, du har det)
- At du undskylder for det (hvis det føles rigtigt for dig)
- At du takker ham for alt det, han har betydet for dig
- At du fra nu vil respektere hans beslutning om, at det ikke skal være jer
- At du ikke vil kontakte ham mere
Fordelene ved at skrive sådan en mail kunne være:
- At du får startet på din personlige proces med at sige farvel (som jeg tror er rigtig svær)
- At jeres forhold bliver afsluttet på en værdig måde, også fra din side
- At du får afleveret det positive, du har at sige til ham (hvis der også er noget negativt, så skriv også gerne det ned, men lad det ikke blive en del af din mail til ham)
- At du får udtrykt din respekt for hans beslutning
- At du stiller ham fri for skyld
- At du stiller ham frit, til at gå ud i livet
Hvis du sender sådan en mail, tænker jeg, at der på en eller anden måde kommer nye rene linjer mellem jer. Tilbage er så, at du skal fastholde beslutningen om ikke at kontakte ham.
Hvad sker der så videre frem?
Måske kan han finde på at kontakte dig herefter, måske ikke. Det kan vi ikke vide. Vi kan heller ikke vide, hvad han vil dig, hvis han kontakter dig igen. Vil han trøste dig? Vil han give forholdet en ny chance?
Hvis han kun vil trøste, vil jeg opfordre dig til at sige nej tak. Jeg tror, det vil blive for svært for dig, hvis netop han skulle være den, som skulle trøste dig.
Efter dette kommer så en tid, hvor du skal forsøge, om du kan komme videre med dit liv. Det bliver sikkert meget svært for dig, men jeg tror, det er det eneste, der er at gøre. Det vil sikkert tage tid for dig at glemme ham. Måske sker det aldrig. Måske vil han altid være i dit hjerte et eller andet sted. Det er meget naturligt. Det betyder ikke, at du ikke kan finde en ny kæreste og komme til at leve et lykkeligt liv med ham. Du behøver blot først noget tid, hvor du kan sørge over det, som nu er gået i stykker.
Tal med en god veninde eller en anden, som du kan dele det hele med. Efter et stykke tid, når det hele er kommet lidt på afstand, vil du stille og roligt komme videre med dit liv.
Jeg tænker, at du lige nu har behov for at give dig selv tid, lige som du før havde brug for at give din kæreste tid.
Jeg håber, at dette svar kan hjælpe dig til at få nogle ting på plads og at du må finde mine råd hjælpsomme. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.
De bedste hilsner fra Benny
