Er det en god ide at snakke med en psykolog eller ej?

Vis spørgsmål

Kære A og E. Jeg har gennem en periode haft det lidt svært med mange ting... Blandt andet med lektier, perfektionisme, drenge og andre pigeting...

Jeg har snakket med min mor om skolen, da det er blevet et stigende problem, at jeg stiller for store krav til mig selv. Det er ikke noget, jeg kan lade være med, men vi kæmper med, at jeg kan lade være med at nedgøre mig selv og ikke sige "det er ikke godt nok". Når vi har haft stile for, har jeg for det meste skrevet 5-10 forskellige stile, fordi jeg netop har sagt, at det ikke er godt nok.. Mine forældre sætter ikke store krav til mig, så længe jeg trives og laver mine ting... Jeg aner ikke, hvorfor det er sådan...¿

Min mor og mig er ret tæt, men alligevel kan jeg ikke fortælle hende alt, fordi hun har en "mors" synsvinkel på tingene, og det ved hun godt. Derfor har hun foreslået, at jeg skulle prøve at gå til en psykolog og tage en snak med hende... Jeg føler mig ikke helt tryg ved situationen... Især fordi man skal åbne sig så meget op for en vildt fremmed person.

Jeg har det ellers rigtig godt, med masser af venner og hygge i min dagligdag, men hvis jeg ikke får snakket ud om mine ting, ender det med, at jeg blir trist og det hele er noget lort :(

Så psykolog lyder ikke som en dårlig ide, bare lidt skræmmende.

2. Helt anden ting:

Jeg har altid være lidt en drenge pige. Og hængt ud med drengene meget (har selvfølgelig også masser af pige venner) men drenge virker bare lidt nemmere en gang imellem, ikke så meget drama!

Nå, men tænkte på, om I havde nogen gode råd til, hvordan man går fra vennezonen til en pige, som drengene faktisk ville være interesseret i?

Jeg gad godt at prøve at have en kæreste og fik spørgsmålet: Er det bare fordi du vil have en kæreste eller skal det være en speciel, altså ikke en tilfældig en, man lige prøver på?

Jeg vil rigtig gerne have en kæreste og har en speciel person, som jeg er blevet lun på. Men er SÅ bange for at blive afvist... Og ved derfor ikke, om det er det værd...

Men vil sige, at det øverste spørgsmål er aller vigtigst

Og undskyld for den alt for lange besked

Hilsen Viola, 15 år


SVAR:

Kære Viola 15 år

Det er rigtigt sejt af dig, at du skriver om nogle ting, som du har haft det lidt svært med. Jeg sidder og tænker på det, at du allerede har kendskab til, hvad det handler om. Det kan være en hjælp for dig, at du ved det.

Det lyder til, at du er nysgerrig på, hvad der ligger bag det svære. Du siger: Jeg aner ikke, hvorfor det er sådan. Du kender sikkert fra skolen, at ved at stille spørgsmål er det muligt at blive klogere på noget. Det håber jeg, min mail kan hjælpe bare lidt til.

En ting ad gangen

Du foreslår, at du gerne vil, at det, der fokuseres mest på, er det første, du fortæller om. Det kan være rigtigt klogt at overveje én ting ad gangen, så at det ikke bliver for overvældende at arbejde med for meget på en gang. Ved at arbejde med det første bliver det måske lettere at arbejde med det næste.

Det vil du måske opdage lidt hen ad vejen. Det er nemlig dig, der er eksperten på dit eget liv.

2 kasser

Når jeg sidder og læser det, du skriver, får jeg billedet af 2 kasser. Den første kasse er en kasse med gode ting. Den anden kasse indeholder det, der er lidt svært for dig.

1. kasse: De gode ting

  • Du snakker med din mor om det svære. Det betyder, at du ikke er alene i det lidt svære.
  • Vi kæmper. I er 2, der endda kæmper. Når nogen kæmper, er det fordi de ikke er ligeglade med det svære. Denne kampenergi kan måske bruges til at være nysgerrig på, hvad der ligger bag det lidt svære.
  • Min mor har foreslået, at jeg skulle prøve at gå til en psykolog. Det lyder til, at din mor gerne vil prøve at hjælpe dig.
  • Jeg har en masse venner og hygge hver dag. Det lyder til, at du har det godt med dine kammerater.
  • Mine forældre stiller ikke store krav til mig. At de ikke gør det kan måske være noget, du kan glæde dig over. Det betyder, at du har et problem mindre.

Prøv at læse 1. kasse højt for dig selv og prøv at lade dig fylde af det gode, som du selv har fortalt.

2. kasse: De lidt svære ting

  • Jeg nedgør mig selv. Det har jeg hørt rigtig mange gange fra andre end dig. Jeg får lyst til at sige til dig: Du har værdi. Prøv at sige: Jeg har værdi.
  • Lektier, perfektionisme, at jeg stiller for store krav til mig selv er lidt svært for mig. Rigtig mange mennesker kan tænke, at jeg skal præstere ting, gode karakterer, se godt ud osv. for at jeg er god nok. Menneskets værdi afhænger ikke af dette. Et menneske har værdi, i og med at det er til. Du er til. Du HAR værdi.

Den 1. kasse skaber måske glæde hos dig, når du læser indholdet.

Jeg ved ikke, hvordan du har det, når du læser kasse 2. Sidder du og er nysgerrig på, hvad der ligger bag? Det lyder til via din mail, at du kan have det sådan. Din nysgerrighed kan hjælpe dig til at arbejde med det svære.

Tag en snak

At tage en snak med en lyder for mig ikke skræmmende. Jeg har nemlig erfaret, at det kan være rigtigt godt at tale med et menneske, der har det som sit arbejde og fag at tale med mennesker, der har det lidt svært med et eller andet.

Du lyder endda allerede til, at du har en erfaring med at snakke ud om ting, og at det gør noget godt: Det forhindrer, at du bliver trist og det hele noget lort.

Din mor og dig er ret tæt, skriver du. Men du kan ikke fortælle hende alt. Dette er helt normalt i din alder, kan jeg fortælle dig. Og, iøvrigt er din mor og skal/kan ikke være din psykolog.

Lidt skræmmende?

Hvis du beslutter dig for at tage en snak eller flere med en psykolog, har jeg lyst til at anerkende dig i, at det er OK at tage til psykolog med blandede følelser. Måske kunne du starte med at fortælle psykologen, hvordan du har det med at søge hjælp.Det giver mulighed for, at psykologen kan hjælpe til, at det er trygt for dig at åbne dig for en vildt fremmed.

Så ved jeg ikke, om du har tænkt, at det er dejligt,at psykologen ikke kender mig. Så kan jeg roligt åbne mig.

Hvordan får jeg en kæreste?

Du spørger om gode råd mht. at få en kæreste. Du skriver, at du er bange for at blive afvist.

Mit råd er: Tag god tid til at arbejde med det første. Ved at arbejde med det, tror jeg virkelig, at du vil være god ved dig selv og give dig selv omsorg og hjælp. Ved at arbejde med at sætte dig selv til værdi osv. er der mulighed for, at du får mere selvværd og bedre kan rumme, hvis en person siger nej til at blive kæreste med dig.

Her til sidst vil jeg gerne gentage: DU HAR VÆRDI

Du kan også læse et andet svar, som er givet til en ung kvinde, som er i tvivl om hun har brug for en psykolog: En lukket bog - er der brug for en psykolog?

Jeg håber, at du får den hjælp, du har brug for. Det fortjener du.

Rigtig mange hilsner

Hanne Esmarch

 


Hanne Esmarch

Skrevet af:

Hanne Esmarch

Lærer. Familie- og psykoterapeut

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK