Svamp kan være en infektion med skedesvamp eller lyskesvamp. Begge dele er almindeligt og kan let behandles.
På menneskers hud og på vores slimhinder findes forskellige svampe. I skeden er bl.a. en svamp, der hedder candida albicans. Hvis svampen vokser for meget, kalder man det en svampeinfektion. Skedesvamp er ikke farlig, men det kan være meget generende og kan behandles af en læge.
Normalt sørger kroppen selv for et surt miljø i skeden. Det kan svampen ikke lide. Forskellige ting kan gøre, at det sure miljø i skeden ødelægges, og så kan svampen vokse så meget, at det giver gener. Behandling med antibiotika kan ødelægge de almindelige bakterier i skeden, som så ikke kan lave mælkesyre og holde svampen på afstand. Hvis man er gravid eller har sukkersyge, får man også lettere svamp.
Når huden er varm og fugtig, vokser svampen bedre. Derfor er det godt at gå med bomuldstrusser, der er vasket ved 60 grader og undgå trusseindlæg. På den måde bliver der mindre fugtigt omkring skedeåbningen. Når du vasker skedeåbningen og kønslæberne, er det vigtigt kun at bruge vand og evt. en smule intimsæbe. Hvis du bruger almindelig sæbe, vil det sure miljø i skeden blive ødelagt og øge risikoen for infektion.
Nogle får svamp, når de begynder at dyrke sex, fordi sæd har en anden surhed end skeden. Det er altså ikke, fordi manden smitter kvinden med svamp. Omvendt kan manden godt få sviende udslæt på penis, hvis han har samleje med en kvinde, der har skedesvamp. Men svamp er ikke en kønssygdom.
Hos nogle kvinder kommer svampeinfektionen tilbage igen og igen, uden at der er en god forklaring.
Svamp i skeden vil klø og svie, og slimhinden ved skeden og de inderste kønslæber bliver rød, øm og hævet. Der vil også ofte være hvidt udflåd med små klumper eller gryn i, som ligner hytteost. Kvinden kan også få smerter ved samleje.
Gå til din læge, som ved at se på huden og evt. undersøge lidt af sekretet fra skeden kan afgøre, om det er svamp. Hvis det er svamp, ordinerer lægen medicin enten som en stikpille, der skal lægges ind i skeden og en creme, der skal smøres på huden, eller som tabletter. Behandlingen virker hurtigt.
Lyskesvamp kan både komme fra mikroorganismer, der bor på huden i forvejen og fra nogle, man bliver smittet med. Mikroorganismerne vokser bedst, når huden er varm og fugtig. Derfor kan almindelig god hygiejne hjælpe med til, at der ikke kommer infektion. Det vil sige, at du skal skifte tøj, når du har svedt efter sport eller på en varm dag. Det er bedst med bomuldsundertøj, der er vasket ved 60 grader. Undgå stramme bukser og underbukser. Hver dag skal huden skylles med rent vand og evt. en smule mild sæbe eller intimsæbe. Kroppen er nemlig rigtig god til selv at lave en balance, så der er tilpas mange af de rigtige svampe og bakterier på huden. Den balance kan man ødelægge, både hvis man vasker sig for lidt, og hvis man vasker sig for meget med sæbe.
Lyskesvamp kan smitte ved direkte kontakt fx ved samleje, men også indirekte, fx hvis den, der har infektion, tørrer sig med et håndklæde, som en anden bruger bagefter. Lyskesvamp er ikke en kønssygdom.
Lyskesvamp kan vise sig som et rødt, væskende udslæt eller som et meget tydeligt rødt eller brunt område, der klør eller svier, i lysken eller på pungen hos drenge.
Gå til lægen, der kan se på huden, om der er infektion. Hvis det er svamp, kan lægen give en salve eller nogle piller. Behandlingen virker hurtigt.