Spiseforstyrrelse

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, er du langt fra alene med dine tanker og følelser. Omkring 75.000 i Danmark er i samme situation som dig. Rigtig mange har arbejdet med deres lidelse og er kommet stærkere og mere livsglade ud på den anden side. En spiseforstyrrelse er en lidelse, hvor mennesker regulerer og kontrollerer deres vægt på en måde, hvor deres hverdag påvirkes – både fysisk, psykisk og socialt.

Hvis du genkender noget hos dig selv, når du læser artiklen, så er mit råd til dig at snakke med en person, du har tillid til, som kan hjælpe dig videre. Jeg ved, det kan være svært, men det er ofte det hele værd!

To sætninger, du måske kan bruge, hvis du ønsker hjælp:

  1. Det er ofte et tegn på styrke at turde vise sin svaghed.
  2. Forandring kommer sjældent uden angst.

Jo tidligere du får hjælp, jo større er muligheden for, at du kan frigøre dig fra dit fokus på spiseforstyrrelsen og få den nødvendige ro til at arbejde med de problemer, der ofte ligger bag ved en spiseforstyrrelse.

Typer af spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er en lidelse, hvor du forsøger at kontrollere din egen krop. Ofte har en spiseforstyrrelse sammenhæng med lavt selvværd og et skævt selvbillede. Jeg vil kort beskrive de forskellige typer spiseforstyrrelser og deres kendetegn.

Anoreksi

Symptomer: Du er stoppet med at spise af frygt for at tage på i vægt. Du har et stort ønske om at blive tyndere og tyndere. Du har, som de fleste med anoreksi, et forvrænget billede af, hvordan du ser ud. Du ser et andet spejlbillede end det virkelige.

Årsager: Du er typisk meget perfektionistisk og stiller store krav til både dig selv og andre. Du har et stort behov for kontrol i hverdagen og har svært ved uforudsigelighed. Fx kan du have svært ved at håndtere en spontan idé om en cafetur.

Bulimi

Symptomer: Du er bange for at tage på i vægt. Men til forskel fra anoreksi veksler du mellem at slanke dig, overspise og udrense. Du slanker dig ved at undlade at spise eller ved at faste. Du overspiser ved at spise langt mere, end du har brug for. Måske kan du få ædeflip, hvor du samler alt det usunde, du har, og spiser det i store mængder. Efter endt måltid renser du ud ved at kaste maden op igen, dyrke overdreven motion eller tage afføringsmidler. Udrensningen sørger for, at du ikke tager på i vægt, og er en måde at kontrollere kroppen. Overspisning er forbundet med skyld over at miste kontrollen, og først når udrensningen har fundet sted, oplever du, at du igen har kontrol.

Årsager: Overspisning og udrensning kan tolkes som en måde at kontrollere svære følelser, oplevelser og tanker (fx følelser forbundet med en dårlig karakter, kæresteproblemer m.v.). Du vil typisk være skamfuld over det, du gør, og forsøge at holde det skjult for alle omkring dig.

Tvangsoverspisning

Symptomer: Du kan ikke kontrollere, hvad du spiser. Du har perioder, hvor du spiser meget mere, end du har brug for, og du har perioder, hvor du kan slanke dig, faste eller lade være med at spise. Du har ikke en såkaldt udrensning som ved bulimi. En person, der lider af tvangsoverspisning, kan derfor svinge meget i vægt.

Årsager: Maden er en måde at beskytte dig selv mod svære følelser og oplevelser. Du kan fx trøstespise, når du bliver ked af det. Måske oplever du væmmelse over dig selv, fordi du ikke kan kontrollere, hvor meget du spiser, og har stor selvbebrejdelse over den manglende kontrol.

Megareksi

Symptomer: Megareksi ses oftest hos mænd. Du har en fornemmelse af, at din krop er for spinkel, tynd eller ikke muskuløs nok. Du overtræner for at blive større (fx styrketræning). Måske tager du steroider for hurtigere at øge vægten og muskelmassen. Du vil typisk kontrollere den mad, du spiser. Du spiser meget proteinrig og fedtfattig mad. Træning og kost kommer til at fylde så meget, at du ikke kan leve en normal hverdag. Fx kan du fravælge at deltage i sociale arrangementer for at træne i stedet.

Ortoreksi

Symptomer: Du har et overdrevent fokus på sundhed. Du tænker meget over den mad, du indtager, og madens kvalitet. Du er ikke nødvendigvis drevet af et ønske om at tabe dig, men vil gerne leve sundt. Du opsætter en række leveregler for, hvad du må spise, hvor meget og hvornår. Det kan være svært for dig at deltage i sociale sammenkomster, hvor der skal spises, fordi du ikke tør spise mad, der er tilberedt af andre. Den “sunde” livsstil kan medføre, at du bliver ensom.

Årsager: Maden er en overlevelsesstrategi. Det er en måde at skabe tryghed, når du føler dig utryg i verden.

Atypiske spiseforstyrrelser

Det er vigtigt at pointere, at du ikke nødvendigvis passer ind i en af ovenstående kasser. Der findes personer, som primært udviser anorektisk adfærd, men af og til overspiser med efterfølgende opkastninger eller andre kombinationer af de nævnte.

Behandling

Første trin er, at du opsøger din læge. Lægen kan enten selv behandle eller henvise dig til psykiater eller psykolog. Hvis lægen vurderer, at din lidelse er meget alvorlig, bliver du henvist til psykiatrien. Her er lidt om de forskellige behandlingsformer:

Psykoterapi: Individuelle samtaler mellem en psykolog og dig. Psykologen hjælper dig til at forstå din lidelse og årsager til den og hjælper samtidig med at skabe et mere afslappet forhold til mad.

Gruppeterapi: Samtale, hvor der deltager flere med samme lidelse. Det har vist sig at være rigtig godt ved bulimi og tvangsoverspisning at møde andre og dele sine tanker og følelser med andre, der har det på samme måde som en selv.

Psykoedukation: Undervisning og information om spiseforstyrrelser.

Enæringsmæssig behandling: Det hjælper dig til at skabe et bedre spisemønster. Fx kostvejledning eller hjælp til at lave en daglig kostplan.

Medicinsk behandling: Lægen kan ordinere antidepressiv medicin, hvis han vurderer, det vil gavne dig.

Somatisk behandling: Ved bulimi ses ofte tandskader, tarmproblemer og muskelkramper, som det kan være nødvendigt at få hjælp til.

Du kan læse mere på hjemmesiden for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

(Illustration: ©Monika Batich)

Annoncer