Du behøver ikke blive kæreste med nogen, hver gang du bliver forelsket. Det kan være godt ind i mellem bare at nyde forelskelsen og derigennem lære dig selv bedre at kende. Hvad er det, der tiltrækker mig?
Det kan virke så provokerende, hvis nogen siger, at det kan være en god idé at tage det lidt med ro og måske lige slå lidt koldt vand i blodet ... “Helt ærligt, det gider jeg overhovedet ikke høre på!” eller “Ja, ja … Helt sikkert!” Sådan var min reaktion, da nogle sagde de ting til mig. “De aner ikke, hvad de snakker om!” tænkte jeg og følte, at de sagde det for at genere mig.
Så hvordan får jeg fortalt dig, hvad jeg gerne vil, uden at du tænker, som jeg gjorde? Jeg ved det ikke helt, men jeg vil prøve, fordi det faktisk er vigtigt. Så prøv at have i baghovedet, at jeg ikke skriver det for at genere eller provokere dig, men for at hjælpe dig på vej i forelskelsens verden. (Som-kan-være-ret-svær-at-finde-vej-i!!!)
Nogle mennesker oplever, at de bliver forelsket igen og igen og igen, og at det sker nemt og ofte. Andre oplever kun at være forelsket få gange. Når du bliver forelsket, føles det, som om, du har fundet “den eneste ene”. Derfor kan det være rigtig svært at forstå, hvorfor det kan være godt at tage det med ro. I de næste afsnit vil jeg forsøge at forklare, hvad jeg mener med “at tage det med ro”. Jeg mener overhovedet ikke, at det er forkert at være forelsket eller dumt at blive kærester. Slet, slet ikke. Jeg mener, at det kan være en god idé også at tænke lidt, når man bliver forelsket og ikke bare føle.
For mange kan det være svært at finde rundt i det med forelskelse: Er det en “rigtig” forelskelse? Kan han/hun også lide mig? Og mange oplever én, flere eller måske mange gange at få sit hjerte knust, fordi den, man har kastet sin kærlighed på, ikke har de samme følelser og drømme, som man selv har. Og det gør ondt. Det kan gøre så ondt, at du måske slet ikke kan forestille dig, at du overhovedet kan overleve det. Nogle oplever, at det er dem, der må knuse andres drømme, fordi de ikke kan gengælde forelskelsen. Det kan være lige så svært, og man kan blive meget usikker på sig selv. Især hvis du faktisk godt kan lide den anden person, men bare ikke er forelsket.
Du kan nemlig ikke tvinge dig selv til at blive forelsket, ligesom du ikke kan tvinge sig selv til ikke at være forelsket. Men selv om du hverken kan tvinge forelskelsen frem eller væk, kan du faktisk godt hjælpe forelskelsen på vej; enten frem eller væk. Og selvom det kan virke helt forkert, så kan det nogle gange være godt – eller ligefrem nødvendigt – at hjælpe forelskelsen på vej væk.
Du behøver ikke blive kæreste med nogen, hver gang du bliver forelsket. Det kan være godt ind i mellem bare at nyde forelskelsen og derigennem lære dig selv bedre at kende: Hvad er det, der tiltrækker mig? Hvad er det, jeg søger i en kæreste? Hvad gør mig glad?
Og jeg kan godt love dig: Du vil møde mange søde fyre/piger i dit liv. Men det er ikke alle de søde mennesker, vi møder, vi skal være kæreste med. Så får vi alt for travlt!! Du kan godt være rigtig glad for en person og føle noget specielt for ham/hende, uden at I nødvendigvis skal være kærester. Det kan også være rigtig godt at have venner, også gode venner, af det andet køn. På den måde kan du lære meget om det andet køn og om dig selv i forhold til, hvad du gerne vil have fra en kæreste. Og hvis der er én, du er forelsket i, så er det ikke en skade at blive venner først. Venskab er nemlig en vigtig del af det at være kærester.
Du kan sagtens have en ven, uden at I er kærester, men det er meget svært at have en kæreste, uden at I er venner. I hvert fald en god kæreste som vil holde ved. Når I er forelskede, kan I sagtens være sammen uden at snakke om noget særligt, fordi I bare nyder at være sammen. Men hvis jeres forhold skal holde, så er det vigtigt at finde ud af, om I er gode til at snakke sammen og kan lave en masse ting sammen, som I begge kan lide. Derfor er det en god idé, at I, inden I bliver kærester, bruger tid sammen og finder ud af, om I kan lide hinandens selskab i længere tid. Find ud af, om I kan være fortrolige, og om I kan dele andet end forelskelsen. Mange par oplever, at når den første store forelskelse har lagt sig, så har de ikke mere tilfælles, ikke mere at dele, og begynder at undre sig over, hvorfor de overhovedet er sammen. Hvis I derimod kender hinanden godt, inden I bliver kærester, kan I lettere undgå, at forholdet går i stykker eller bliver for svært, når I ikke længere ser så “lyserødt” på det hele.
Som sagt, så ser forelskelsen lyserødt. Med det mener jeg, at forelskelsen ikke kan se fejl og mangler, og hverken ser, forstår eller accepterer forskelligheder og mulige problemer. Det kan for eksempel være, at du gerne vil vente med sex indtil ægteskabet, men at han/hun, du er forelsket i, ikke mener det samme. Forelskelsen gør, at du ikke kan tro på, det vil blive et problem, og det kan den, du er forelsket i, heller ikke. Du tænker måske, at når bare han/hun først opdager, hvor fantastisk I har det, så tænker han/hun ikke mere på sex. Eller du tænker måske slet ikke på det som et problem, fordi sex for dig ikke er en del af det at være kærester, men først er noget, du tænker hører til, når/hvis I bliver gift. Omvendt tænker den, du er forelsket i, måske, at du er så dejlig, at han/hun sagtens kan undvære sex, eller at du vil skifte mening, når I har været sammen et stykke tid, og jeres forhold udvikler sig.
Udgangspunktet for kæresteforholdet er altså forskelligt. I har forskellige forventninger og ønsker til forholdet, og det kan gøre det vanskeligt. Hvis I kender hinanden godt eller bedre først, vil I ikke så let gå galt i byen med forskellige forventninger til forholdet. Det er rigtig godt at bruge tid på at afklare, om I kan finde et fælles grundlag for forholdet, eller om det er en forelskelse, der ikke skal handles på. Hvis det skal være jer, sker der ingen skade ved at vente, men hvis det ikke skal være jer, er der måske skade ved at lade det ske.
I forelskelse ligger der også den risiko, at den kan forsvinde igen. Eller rettere sagt: Det gør den. Ingen forelskelse varer evigt, selvom man kan blive forelsket i sin partner på ny. Forelskelse vil enten med tiden forsvinde eller blive erstattet af kærlighed. Derfor ligger der heller ingen skade i at vente og se, om forelskelsen varer ved, og om den hænger sammen med kærlighed, eller om det er en flygtig forelskelse og fascination. Mange mennesker tror, at de skal handle på hver eneste forelskelse, de oplever, og at de skal pleje alle forelskelser i deres liv. Det er da også det, vi oftest ser i film og læser i romaner: Hvis du bliver forelsket, skal du forfølge forelskelsen – uanset hvad – koste, hvad det vil. Som om alt andet vil være forkert eller dumt. Men hvis du handler på alle dine forelskelser, vil du opleve, at du ofte bliver såret og kommer til at såre andre.
Min far sagde engang til mig, at man ikke selv bestemmer, hvem man bliver forelsket i og hvem man tiltrækkes af, men hvad man gør med forelskelsen, er op til en selv. Vælger man at pleje den og lade den vokse, eller er det en forelskelse, man ikke plejer. Dengang tænkte jeg: “Hvad ved han egentlig om det?” I dag ved jeg, at han ikke er så dum, som jeg troede dengang. Han havde faktisk prøvet mange af de samme ting som mig. Tænk engang, han har også været forelsket! Han havde også måttet vælge. Dengang tænkte jeg, at man da ikke kan gå imod forelskelsen. Det har jeg tænkt mange gange siden, og jeg ved, at sådan er der mange, der tænker og handler. Men i dag ved jeg også, at det min far sagde, faktisk er rigtigt. Vi kan selv vælge, hvad vi vil stille op med vores forelskelser.
Forelskelse kan plejes, og den kan dæmpes. Det kan gøre usigeligt ondt at gå imod forelskelsen, og det kan i lang tid føles, som om den aldrig går væk. Men nogle gange er det nødvendigt at tage afstand fra forelskelsen. Det kan være for at passe på sig selv eller andre.
Hvis du for eksempel er forelsket i en, der er i et andet forhold, måske endda gift, eller du selv er gift og bliver forelsket i en anden. (Det kan faktisk godt ske; også selvom man elsker sin ægtefælle.) Det kan også være, at du bliver forelsket i en, der ikke vil dig det godt (én, der slår eller lokker dig ud i farlige og dumme ting), eller en du har grundlæggende forskellige holdninger med. Så kan livet blive meget svært. Eller hvis du bliver forelsket i din lærer eller i en, der stadig kun er et barn (hvis du selv er voksen/ung). Skal du så handle på det?
Nogle gange bliver vi måske smigret og benovet over, at nogen er forelsket i os, og det kan vi sagtens forveksle med, at vi så også selv er forelsket. Derfor kan det være godt at slå koldt vand i blodet og spørge sig selv: “Fandt jeg ham/hende interessant, før jeg fandt ud af, at han/hun kunne lide mig? Hvad er det, jeg er fascineret af? Hvad er det, jeg godt kan lide ved personen? Kan jeg også se os sammen om et år? Om 5 år?” (Det er ikke sikkert, det bliver sådan, men hvis du ikke kan forestille dig en fremtid med ham/hende, så er det nok en god indikator på, at det ikke er ham/hende, du søger!)
Et godt råd er: Lær af dine kærester og dine forelskelser. Hvad gør dig glad/ked af det, hvad vil du være med til/ikke med til, hvad fungerer/fungerer ikke, hvad fascinerer dig, og hvad synes du mindre godt om?
Hvis du én gang har handlet for hurtigt, så lær af det. Oplever du, at du let bliver forelsket, men at det hurtigt går over, og du mister interessen, så husk det. Det kan næsten virke helt umenneskeligt ikke at handle på en forelskelse, men det er det faktisk ikke. Du kan måske undgå at såre andre, at skulle starte og afslutte det ene forhold efter det andet, at folk bliver sure på og skuffede over dig, at du får et ry som “nem” osv.
Husk dine erfaringer. De vil hjælpe dig til at vide, hvornår du bare kan læne dig tilbage og nyde, at du er skabt med evnen til at kunne føle noget så fantastisk som forelskelse!