Ægteskabet og Bibelen

Allerede fra Bibelens begyndelse forklares grundplanen: Mennesket er skabt som mand og kvinde, og ægteskabet er den ordning, hvor samlivet mellem de to køn skal leves. Det formuleres sådan på et af de første blade i Bibelen: “Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.” Jesus understreger flere tusinde år senere, at det stadig gælder, og at det helt fra begyndelsen var Guds vilje. (Se i Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 5.)

Hvornår er man gift?

Ifølge den bibelske tanke skal der ske to ting, før man kan tale om et ægteskab: “at forlade” og “at binde sig til”. Altså: At de to parter lover hinanden troskab resten af livet. Og at der sker en offentlig stadfæstelse af det løfte.

Helt tilbage fra Det gamle Testamente kan vi finde dette mønster, som går igen i Ny Testamente og i den ældste kristne kirke: Man er gift, når man offentligt har tilkendegivet at ville leve sammen, indtil døden skiller. Vi finder den samme tankegang i dansk lovgivning om ægteskabet: Man er først gift, når man lovformeligt har indgået ægteskab over for en offentlig vielsesmyndighed, som er borgmesteren, præsten eller en anden, som kommunen eller staten har givet den myndighed.

Sex og ægteskab

Et seksuelt samliv betyder derimod ikke, at man så er gift med hinanden. Men det gør ikke sex til en ligegyldig sag. Sex binder de to parter sammen. De hengiver sig til hinanden på den mest intime måde: De bliver “ét kød” uden at have givet hinanden tryghed for, at forholdet er vedvarende. Hvis et seksuelt forhold bliver brudt, bliver der slået dybe sår i både personlighed og følelsesliv. Derfor hører sex hjemme i det livslange ægteskab.

Det giver heller ingen mening at ville have “sex på prøve”, altså finde ud af om man passer sammen seksuelt, før man bliver gift. Hengivelse på forsøgsbasis er en selvmodsigelse. Ægte hengivelse kan kun ske uden forbehold. Det seksuelle samliv er et forhold, der skal vokse i intensitet, inderlighed og varme. Det sker netop der, hvor samlivet får de rette vækstbetingelser. Og det er altså den positive baggrund for den bibelske ordning, ægteskabet.

Vielsens betydning

“At forlade” betegner i Bibelen en offentlig, juridisk gældende handling: vielse/bryllup. Mens “at binde sig til” betegner løftet om livslang troskab. De to bliver “limet sammen” (ordets grundbetydning). Ligesom to stykker papir, der bagefter ikke kan adskilles, uden at begge dele går i stykker ved det. Det er de to, som har lovet hinanden livslang troskab og offentligt har stadfæstet det ved en vielse, der “skal blive ét kød”; seksuelt, socialt, personligt og åndeligt.

Den offentlige, juridiske stadfæstelse af troskabsløftet har betydning både indadtil og udadtil i ægteskabet. Vielsen viser over for andre, at de to hører sammen; den binder dem sammen økonomisk, socialt og juridisk. Vielsen skaber på den måde de ydre forudsætninger for, at de to kan blive ét kød, ligesom den er et værn imod fremmed indblanding i forholdet. Indadtil er vielsen en stadig påmindelse om det aflagte troskabsløfte og dermed en støtte til det at ville elske. Den er et værn om de to's kærlighed og en hjælp til at leve sammen hele livet og hengive sig til den anden uden forbehold.

Ægteskab og kærlighed

For 300 år siden blev det i den vestlige verden moderne at tænke romantisk om ægteskab. Sådan er det stadig. I dag bygger ægteskabet på kærlighed, og meningen er, at de to skal blive lykkelige sammen. Derfor bliver det så vigtigt at finde ud af, om man nu passer rigtigt sammen og kan blive lykkelige med hinanden. Det er også holdningen, at der skal være plads til at prøve lykken igen med en anden, hvis det ikke lykkes med den første. På den måde har vi fået et ægteskab, som bygger på et krav om lykke og en kærlighed, man skal have gratis. Det er ikke sært, at en sådan opfattelse af ægteskabet fører til mange skilsmisser.

Men ægteskabet er ifølge bibelsk tankegang en støtte til kærligheden mellem de to, der er blevet gift. Her er kærligheden ægteskabets frugt. Og kærligheden er ikke en følelse, der skal gøre mig lykkelig. Kærlighed er handlinger, jeg vælger at gøre, fordi jeg vil give mig selv til den anden (“Vil du elske?” lyder det i vielsesritualet).

Hvordan den offentlige vielse skal foregå, kan vi ikke læse i Bibelen. Først i år 866 blev der indført et vielsesritual i den kristne kirke. Derfor betyder det ikke noget, om man bliver gift på rådhuset eller i kirken. Det gælder uanset, at hvor de ægteskabsstiftende forhold er opfyldt (offentligt afgivet løfte om at ville forlade og binde sig til), er de to blevet gift for Gud og mennesker. Det understreges i Bibelen, at hvad Gud således har sammenføjet, må et menneske ikke adskille (Markusevangeliet kapitel 10 vers 9-12). For ægteskabet er en forpligtende pagt.