Overgreb for anden gang – hvad skal jeg gøre?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg skrev herind for lidt siden, fordi jeg havde oplevet noget, det er i det svar i gav mig tidligere (link hertil nede i svaret). I gav mig hjælp og jeg snakkede med nogle veninder. Men nu er det så sket igen, bare med en af ham der gjorde det første gangs venner.

Jeg var til fest hos 6 af mine tætte veninder. Så kom han og sagde, at han ville snakke med mig om ham den anden, for han havde noget at fortælle om ham. Og det skal siges, at vi også er venner. Han tog mig så ned i en kælder, hvor han begynder at rage på mig. Han holdte mig meget hårdt og begyndte at sige, at jeg jo havde lyst. Og jeg sagde nej. Han tog min mobil fra mig og puttede den i lommen.. Og så begyndte han at ville give mig finger og jeg kæmpede imod og jeg vred i mig selv. Han blev ved og det gjorde virkelig ondt! Han holdt så op. Han gentog det samme igen. Derefter slap han mig, hvor jeg så prøver at kravle væk, men han tager fat i mine ben og trækker mig hen til ham og prøver at tage mine bukser af, hvor jeg så siger nej. Og han kommer så fra den tanke. Og så begynder han at tage sin pik frem og spørger, om jeg er klar. og jeg siger nej og får min gamle traume tilbage og jeg går i panik. Han holder mig så, og prøver at få mit hoved ned til hans pik. Jeg er lige ved at græde. Og så får jeg ham væk. Så begyndte mine veninder at lede efter mig og så holder han op og gir mig min mobil og vi rejser os op. Så tager han fat i min og tager mig op af væggen og spørg, om jeg er sur, og jeg siger ja. Han holder mig endnu hårdere og jeg siger så nej... og så gik han..

Jeg vil bare spørge, om hvad jeg skal gøre.. for ham den første håner mig psykisk, men det har jeg lært at leve med. Han gir mig øjne i bussen og driller andre piger i bussen bag mig og snakker om blowjobs og sådan. Men jeg ignorerer det. Men så sker det her! Og det gør det bare værre! Min mave gør ondt! Hjælp? hvad skal jeg gøre? mine forældre skal ikke vide det! :( og ps: jeg sagde det ikke til mine veninder..

... (jeg synes, det er underligt, for ham, der voldtog mig den her gang, sagde, som ham den første, at han elsker mig?)

Hilsen Line, 16 år


SVAR:

Kære Line.

Det gør mig ondt at læse om hvad du har været udsat for. (Tidligere henvendelse er her: Overgreb har sat spor - vil det vare for livet?)

Jeg tænker, det både er alvorligt og meget krænkende for dig. Det er meget forståeligt, at du har det skidt og din mave gør ondt. Jeg er rigtig glad for, at du skriver igen.

Voldtægt

Du har for anden gang været udsat for et overgreb, som du selv benævner som voldtægt. Ofte er der forskellige opfattelser af, om der er tale om voldtægt. Ikke sjældent føler offeret sig voldtaget eller seksuelt krænket, mens gerningsmanden udtrykker, at forholdet var frivilligt og foregik i enighed. Fagfolk er enige om, at der er tale om voldtægt, hvis man med vold eller trusler om vold tvinges til seksuelt samvær. – Det er jo det, der er din oplevelse. Det er en alvorlig sag.

Søg professionel hjælp nu

Jeg har talt med en del unge, som har været udsat for overgreb. Unge som også har været udsat for overgreb på lignende måde, som du beskriver. Det er min oplevelse, at langt de fleste piger, som tager imod professionel hjælp, kommer godt videre i livet også i forhold til sexlivet. Derfor er min helt klare opfordring til dig, at du skal søge professionel hjælp nu og ikke lige vente og se, om det går over af sig selv. Det går på ingen måde over af sig selv. Det, du har oplevet, kan sætte dybe spor, hvis ikke du får det talt igennem med nogen.

Jeg er overbevist om, at du kan få god hjælp til at få det bearbejdet det, du har oplevet

Skyld og skam

Mange, der har været udsat for voldtægt eller overgreb, har svært ved at søge hjælp, fordi de føler skyld eller skam ved at tale om overgrebet. Det er måske også din oplevelse. - Det er almindelige følelser; men et overgreb er aldrig den ramtes skyld. Jeg håber også, du kan overbevise dig selv om, at det ikke er din egen skyld. – Der er mennesker, der gerne vil forsøge at hjælpe dig, hvis du ønsker hjælp.

Det kan være, at du er bange for ham, der begik overgrebet og er bange for, hvad der vil ske, hvis du fortæller om overgrebet. Men du kan godt søge hjælp, uden at overgrebet bliver meldt til politiet. Gerningsmanden behøver altså ikke få det at vide.

Center for voldtægtsofre

På et Center for Voldtægtsofre kan du få at vide, hvordan du kan få hjælp, selvom det er noget tid siden, overgrebet har fundet sted. Du kan finde hjælp på www.voldtaegt.dk, her kan du finde informationer og få svar på mange af de spørgsmål, du går med.

Du kan enten selv kontakte centret eller bede en, du har tillid til, om at hjælpe dig. Det kan f.eks. være dine forældre, din lærer eller din læge.

Brug dit netværk

I den situation du er i, Line, synes jeg også, det er vigtigt, at du fortæller nogen af dine nærmeste, hvad du har oplevet og hvordan du har det. De kan kun give dig den hjælp og støtte, du har brug for, hvis de ved, hvad der er sket og hvordan du har det. Selvom det kan være rigtig svært, så prøv at fortælle om det og tag imod al den hjælp og støtte, der tilbydes dig fra venner og familie.

I din situation kan man let få lyst til at isolere sig og trække sig ind i sig selv. – Det er vigtigt, at du forsøger at undgå at isolere dig. Jo mere du isolerer dig, jo dårligere risikerer du at få det.

Derfor skriver jeg igen til dig. – Fortæl til en eller nogle få, du har tillid til, hvad du har været udsat for og søg professionel hjælp.

Jeg tror på, at du kan få hjælp til at komme igennem det, du står i lige nu. Så du kan komme godt videre i dit liv.

Jeg ønsker det bedste for dig, Line. Pas rigtig godt på dig selv. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for det.

De bedste hilsner

Annette


Annette Bech Vad

Skrevet af:

Annette Bech Vad

Sygeplejerske. Landsleder i Agape

adamogeva.dk

Annoncer