Hvordan skal jeg kunne leve uden min lærer?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 16 år. Jeg går i 9. klasse, og det står sådan til, at jeg har haft denne her lærer siden 8. klasse. Han er den bedste og mest interessante lærer, jeg nogensinde har haft. Jeg kunne bruge timer på at rose ham til skyerne, men sagen er den, at jeg lige om lidt går ud af folkeskolen, hvilket jo så betyder, at jeg aldrig får ham at se igen.

Det er jeg, for at sige det rent ud, pisse ked af. Altså sådan virkelig, virkelig ked af det. Det er faktisk meget svært at sætte ord på den smerte og uoverskuelighed, jeg føler over det. Jeg tror ikke, jeg nogensinde kunne være i stand til at beskrive det helt præcist, men mit problem er, at jeg ingen anelse har om, hvordan jeg skal komme over det. Han har fyldt så utrolig meget i rigtig lang tid, så det aldrig at skal se ham igen, æder mig op.

Det har det faktisk gjort i lang tid. Jeg græder rigtig ofte over det og jeg har meget svært ved at glæde mig over noget som helst vedrørende min fremtid, for jeg ved at, hvad end den indebærer, så er han ikke på en eller anden måde en del af den. Jeg er fuldstændig i opløsning, og jeg ved godt, at det lyder ekstremt, men jeg har ligefrem overvejet selvmord, da jeg virkelig føler, at alle andre mennesker er ligegyldige, fordi de ikke er ham ... At ligemeget, hvor mange forskellige mennesker jeg kommer til at møde, så er ingen af dem ham.

Jeg ved godt, at det er virkelig irrationelt og underligt, og jeg skammer mig også hver eneste dag over at have det sådan her, når han i princippet bare er en lærer. Jeg vil virkelig gerne videre i mit liv nu, da det ødelægger alt for mig, og som sagt er så voldsomt, at det påvirker min lyst til at være her.

En vigtig ting jeg gerne lige vil slå fast er, at min tilknytning til ham på INGEN måde er romantisk/seksuel! Jeg har aldrig opfattet ham på den måde. Jeg ved godt, det nok bare gør det endnu mere mærkeligt, men det er fuldt ud platonisk, dog stadig ulideligt. Det har stået på i for lang tid og har resulteret i, at jeg har fået et nærmest apatisk syn på livet, da jeg som sagt ikke kan se meningen med noget som helst uden ham.

 

Hvad skal/kan jeg gøre? Hvordan kan jeg komme over det og få kontrol over mig selv og mine følelser igen?

Jeg håber virkelig, at det her bliver taget seriøst trods min alder, og at problemet måske virker åndssvagt for læseren.

Kh mig, 16 år


SVAR:

Kære dig

Tak for din meget beskrivende og åbenhjertige henvendelse. Det er super godt, du spørger om hjælp i det, du har svært ved at se en vej i. Og selvfølgelig tager vi din henvendelse seriøst.

Følelser lyver ikke

Du skriver, at dit forhold til din lærer er fuldstændig platonisk. Ud fra det du skriver, kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, om der ikke også er noget forelskelse og fascination på spil. Men uanset, hvordan dit forhold til læreren er, føler du en tæt tilknytning til ham. Og følelser lyver ikke, men de kan komme til at fylde for meget, så det bliver usundt og påvirker hverdagen. Det vil sige, at du ikke bare kan sige til dig selv, at følelsen ikke er der, eller at den er forkert. Som udgangspunkt er det sådan, du føler – punktum. Samtidig har du erkendt og beskriver, at det ikke er en holdbar situation at være i. Eller en holdbar følelse at have. Men hvad gør du så ved det?

Opgiv håbet og bliv fri

Du kan sammenligne din følelsesmæssige situation med en forelskelse, som ikke er gengældt. Og en måde at komme over det er at give det tid og lade være med at opsøge den person, som følelserne er rettet imod. Det er ikke sikkert, det er let; det kan gøre ondt, og det kan tage lang tid. Men det er muligt at komme over en forelskelse.

Det samme vil jeg råde dig til i din situation. Det kommer til at give sig selv, at du ikke ser læreren fysisk, men du skal også undlade at se ham på Facebook og andre sociale medier. På den måde bliver du ikke mindet om det, som du har tabt. Og så skal du erkende, at det tager tid at komme videre. Det vil nok ikke føles let, men tro mig: med tiden vil det blive bedre.
Samtidig med, at du ikke skal opsøge ham, skal du bruge tid sammen med dine venner og veninder. Lav noget du godt kan lide sammen med andre. Gå i biografen, en tur i skoven eller hvad du nu godt kan lide sammen med en god ven. Bring noget andet værdifuldt ind i dit liv, som kan hjælpe dig med at flytte fokus til noget andet.
Du starter måske på en efterskole eller en ungdomsuddannelse efter sommerferien. Det nye, du kommer til at opleve, vil helt sikkert hjælpe dig godt på vej. Men accepter, at det tager tid.

Og endelig skal du opgive håbet om at se ham igen. Det vil med tiden sætte dig fri. Så længe, du hænger fast i et håb om at se ham eller være sammen med ham, så længe holder håbet dig fast i det, du kæmper med at give slip på. Du har erkendt, at hvad enten fremtiden bringer, så er han ikke en del af den. Det er en god erkendelse, selv om den er svær. For den hjælper dig på vej med at opgive håbet om at kunne være sammen med ham.

Måske kan du få noget ud af at læse artiklen Forelsket – en fantastisk følelse
og svarene Pinligt crush på ældre lærer – kan jeg gøre noget?
Ulykkeligt forelsket i min lærer – hvad gør jeg?

Til overvejelse

Til sidst vil jeg udfordre dig med to spørgsmål til overvejelse:
     Hvad er det, der gør, at du ønsker, han kunne være en del af din fremtid?
     Og hvordan ønsker du din fremtid skal se ud, når han ikke er en del af den?

Jeg håber, mit svar sætter nogle tanker i gang hos dig, som kan hjælpe dig videre. Og jeg ønsker dig alt det bedste i den næste, svære tid.

De bedste hilsner
Steen


Steen Møller Laursen

Skrevet af:

Steen Møller Laursen

landsleder for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

adamogeva.dk

Annoncer