Han har næsten aldrig lyst til sex – hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej Brevkasse! Jeg har kendt min kæreste i godt et år nu, og mit problem er bla., at vi næsten aldrig har sex. Jeg savner sex med ham, og mit behov er større end hans. Han kan ikke forstå, at sex hver 3. måned er ALT for lidt. Og i de perioder, hvor vores forhold har det lidt svært, og vi ikke engang har sex, føles det som ren tortur for mig, som savner nærheden og ømheden, og at han rører ved mig.

Vi har talt om, hvad det bla. skyldes, og arbejder da også på det, men jeg er så frustreret nu, at jeg har svært ved at skjule min skuffelse, når det ikke lykkes og jeg føler, det er mig, der er noget galt med, selvom jeg godt ved inderst inde, det er "noget" i ham, der gør det problematisk.

Jeg ved, at jeg er nød til at være ekstra tålmodig og opmærksom på ham.

Vi har lige pt. svært ved at nå hinanden, og jeg er så forfærdelig ked af det hele tiden, og kan snart ikke mere.

Jeg forsøgte at fortælle det til ham i weekenden, men da det kom til stykket, turde jeg ikke gøre det forbi. Kærligheden er jo stadigvæk stor, og min datter på 7 år og min kæreste har det så godt sammen, så jeg kunne ikke få mig selv til det.

Jeg ved, jeg ligesom han, har fortjent at være lykkelig, og det er jeg absolut ikke for tiden - det har stået på siden starten af februar måned og det tærer meget på mig.

Jeg savner min kæreste og alle de godt ting, vi har, men pt. virker det som om, han helst vil være 1000 andre steder end sammen med mig og min datter, det sårer mig.

Når jeg forsøger at give udtryk for dette, vender han øjne af mig og siger, jeg dvæler ved ting, og jeg er dramatisk, og jeg altid leder efter en grund til at skabe problemer mellem os. Det gør så ondt, når han siger sådan og jeg sidder lamslået tilbage og forstår slet ikke, han kan tro sådan, for selvfølgelig vil jeg ikke leve dag ud og dag ind med problemer og knas mellem os. Så jeg har vist mistet modet mht. at forsøge at fortælle ham, den er gal og at jeg faktisk går og er rigtig ked af det og har været det længe - jeg føler jo alligevel ikke, jeg bliver hørt og når han svarer mig, gør han det, så det føles nedværdigende og ondskabsfuldt og som om, han ikke forstår, han bryder tilliden mellem os ved at "latterliggøre" mine følelser.

Åh noget rod - Hvad skal jeg gør?

Skal jeg lade ham være lidt eller bryde det helt?

Kærlig hilsen Sille 31 år.

SVAR:

Kære Sille.

Tak for dit brev.

Jeg kan læse ud fra dit brev, at du er i en vanskelig situation, hvor du på den ene side holder meget af din kæreste og på den anden side, giver du udtryk for, at du ikke trives i dit forhold.

Du nævner selv, at årsagen til, at du ikke trives i dit forhold, skyldes din kærestes manglende lyst til sex. Du savner nærhed, ømhed og berøring fra din kæreste, hvilket jeg godt kan forstå, da det jo også er vigtige sider af at være i en tæt relation med et andet menneske.

Du fortæller også, at du prøver at tale med ham om det ,og at reaktionen er, som du skriver: så vender han øjne af mig og siger, jeg dvæler ved ting, og jeg er dramatisk og jeg altid leder efter en grund til at skabe problemer mellem os. Det er jo ikke rart, at blive mødt på den måde og det er klart, at I har brug for at få det mønster brudt – det vil jeg komme lidt tilbage til senere.

Sex og tryghed

Et kærlighedsforhold er meget mere end sex, det er også viljen til at ville hinanden og til at turde gå på opdagelse i hinandens liv. Det betyder bl.a., at det er vigtigt at vise hinanden respekt i forhold til de grænser, vi sætter hver især for at beskytte os selv. En sådan grænse kunne fx være, at man ikke har lyst til sex i en periode, hvis man fx føler sig presset, ked af det, eller utilstrækkelig på et eller andet plan. Personlige grænser er ikke til for at såre andre med, men til for at beskytte sig selv mod at føle sig overgrebet. Nogle af disse grænser kan rokkes og nedbrydes, hvis vi lærer hinanden at kende og lærer, at den anden ikke vil os det ”ondt”. Men det kræver tillid og tid at nå til den tryghed, hvor man tør blotte sig for et andet menneske og vise, hvad der gemmer sig inde bag facaden. Nogle gange har mennesker uheldige oplevelser med i rygsækken, som gør det sårbart at give sig hen til at andet menneske. Måske er det også noget, I kender til i jeres forhold?

Uddyb kendskabet til hinanden

Du skriver, at du er utålmodig, men måske skal I bare have noget mere tid sammen? Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at I kun har kendt hinanden i et år. Jeg tænker, at en af de ting, du har med dig, er, at du allerede har oplevet at blive alene, i og med du har en datter på 7 år og ikke bor sammen med faren. Dine erfaringer derfra er med til at forme de følelser og behov, du har nu, og også hvordan du opfatter andre. Din kærestes historie kender jeg ikke, men det er vigtigt, at I, hvis I vil satse på, at det skal være jer to, deler hinandens livshistorier, så I kan komme nærmere hinanden. Det er derfor godt, at I taler om, hvordan I har det, og hvordan I oplever at være sammen som par, da det jo er en begyndelse til at kunne forstå hinanden. Du skriver, at det er svært at tale om disse problemer, men bliv endelig ved. Måske skal I finde et andet startpunkt for en samtale. Det vil være godt, hvis I kunne få brudt det mønster, hvor han med det samme går i forsvarsposition, og du føler dig såret og forsømt. Kan I måske få talt om hinandens drømme og ønsker uden at udgangspunktet er din skuffelse over sexlivet. Planlæg et tidspunkt, hvor der er tid og ro, og fortæl ham så, at du har lyst til at høre, hvilke tanker han gør sig om jeres fælles liv, hvad drømme han har og måske specielle ønsker.

Måske kan I få en respektfuld og tillidsfuld samtale ud af det, hvor du også kan spørge ham om, hvilke følelser han oplever, når du lægger op til nærvær/sex, og ligeledes kunne du, i stedet for at bebrejde ham, fortælle ham, hvilke følelser (ked af det, vred, såret, ensom osv.), du får, når han fx ikke ønsker sex, vender øjne af dig og siger, at du dvæler ved ting osv. Det, der er vigtigt, er, at forsøge at ”blive ovre på egen banehalvdel” og fortælle, hvad tingene gør ved dig, da er der større chance for at blive hørt. Det kan være en hjælp at tænke på at bruge ”jeg- sprog” og ikke fx sige”du”… er sådan og sådan. Hvis man føler sig angrebet eller bebrejdet går man også meget lettere i forsvarsposition og konflikten optrappes da let.

Læs mere om parforhold og konflikter her – måske kan I læse det sammen og tale om jeres forhold ud fra det:

At flytte sammen

Konflikter i parforholdet

Kærlighed i praksis

Når fortiden gør ondt

Hvad er jeg værd

Jeg kan ikke læse ud af dit brev, hvorfor din kæreste ikke har lyst til sex, andet end at han har sine grunde dertil. Jeg ved heller ikke, hvor godt du kender ham og hans fortid, men måske ligger der nogle ”gamle oplevelser” inde i ham, som gør, at han har svært ved at håndtere krav om sex. Gad vide, om du stiller for store krav til ham? – ikke i forhold til dit behov, men i forhold til, hvad han er i stand til?

Læs mere om sex og samliv her: Vejen til god sex

Nødvendig afklaring

Hvis I vil løse jeres problemer, er det vigtigt, at I finder ud af, om I vil satse på et liv sammen. Det er også vigtigt, at I får talt sammen om jeres problemer, ellers går dine tanker hen og kommer til at handle om, at du føler dig afvist og misforstået, og på den måde vil afstanden vokse mellem jer.

Jeg ved godt, at det kan være svært at skulle tale om disse ting, hvilket du jo også har givet udtryk for, men I kunne også forsøge jer med samtaler hos en terapeut, der kan hjælpe jer med en god kommunikation og også hjælpe jer med det, I hver især oplever som svært både individuelt og i jeres parforhold. I kan bla. kigge her på siden under ”service”. Her har vi en række terapeuter der annoncerer, og måske er der en i jeres område.

Til sidst spørger du, om du skal lade ham være lidt eller bryde med ham. Dette spørgsmål kan jeg ikke svare på, dog tror jeg, at du inderst inde godt ved, hvad du vil, og hvad der er godt for dig.

Jeg synes helt klart, at du fortjener at være ”lykkelig”, og jeg håber derfor, at du og din kæreste får mod til at tage de rigtige beslutninger for jeres samliv - måske med hjælp fra en terapeut.

Kærlig hilsen Annette

Annoncer