Kære D
Mange tak fordi du skriver. Du er ikke den eneste, der synes at det med at snakke med andre er noget svært noget. Jeg har tidligere skrevet et langt svar til en pige på 17 år, som havde et lignende problem: Hvordan bliver jeg bedre til samtale og socialt liv?
Måske kan du finde noget i det svar, som du kan bruge. Det handler meget omkring det indre, selvværdet og hvordan du tænker om dig selv. Derudover vil jeg gerne give dig et par staldtips, som du helt konkret kan gå i gang med at bruge:
Åbn døren i stedet for at lukke den
Når nogen spørger dig om noget, så prøv at udvide dine svar, så de åbner op for mere samtale. Fx sådan her:
Den anden siger: “Hej, hvordan har du det?” Du svarer: “Fint!” Samtalen er lukket. Den anden skal til at tænke efter, om der er mere han/hun gerne vil spørge om.
I stedet for kan du forsøge at gøre dit svar mere åbent: Fx sådan her:
“Det går fint, men jeg er lidt træt i dag.” eller “Det går fint, hvad med dig?” Begge svar giver den anden muligheder. Enten for at spørge ind til, hvorfor du er træt eller til at fortælle, hvordan den anden har det.
Hvad skal jeg spørge om?
Når du sidder og bryder hovedet med, hvilke spørgsmål du skal stille, påstår jeg, at det er fordi, du ikke hører ordentligt efter. Hvis du var fuldt optaget af samtalen, ville du ikke have tid til at sidde og spekulere over, hvilket nyt emne du kunne spørge ind til.
Prøv i stedet at lytte rigtigt godt efter, hvad den anden fortæller og stil så åbne spørgsmål. Dvs. spørgsmål der IKKE kan svares JA eller NEJ til. Stil spørgsmål der kan give dig flere oplysninger om det, den anden er i gang med at fortælle om. Fx sådan her:
En af dine venner siger: “Jeg var til en fed koncert i går.”
Du: Hvordan fik du billetter, hvem skulle du følges med, hvornår kom i hjem i nat, hvilke numre spillede de, hvilket nummer var det fedeste, osv.
En af dine venner siger: “Nej, hvor er det koldt!”
Du: Ja, det er da meget koldere end i går. Hvor skal man rejse hen for at finde varmen? Ja, det er lige vejr til varm kakao og boller. Hvem tror du, vi kan tage hjem til og få det? Ja, har du ikke en bedstemor, der lige har bagt boller? Ja, det er vildt koldt, hvad skal vi lave for at få varmen. Osv.
En af dine venner siger: “Så I lige hende der ovre, hun var lækker!”
Du: Hvad går du mest efter, når du ser én, der er lækker? Hvilken klasse er det, hun går i? Hvem var det, du pegede på?
Stil også nogle gange spørgsmål, selvom du kender svaret.
Lyt og vær nysgerrig
Det vigtigste er, at du lytter til den anden og viser interesse, i stedet for at du trækker dig ind i dig selv for at rode rundt i din hjerne efter nye og spændende emner, man kan diskutere. Hvis du ikke helt naturligt har en masse diskussionsemner klar, så brug dit krudt på at være top-opmærksom på, hvad de andre er i gang med at tale om, så du kan stille nysgerrige spørgsmål til det emne, der i gang med at blive debatteret lige nu.
Du bliver kun bedre, hvis du øver dig. Bliv ved med at tvinge dig til at sidde med i snakkegruppen. Begynd med at stille afklarende og uddybende spørgsmål til dem, du er mest tryg ved. Efterhånden kan du udvide feltet og udnytte dit nyfundne mod.
Held og lykke til dig! Du skal nok blive god til det, men du skal huske at øve dig hver dag. Prøv også hjemme i familien. Måske er du også der oftest en, der svarer med enstavelses ord. Lav længere svar, der forlænger samtalen i stedet for at lukke den. Også selvom det måske er dine forældre, der stiller dig et spørgsmål :)
De spørger: Hvordan gik det i skolen i dag?
Du: Det gik godt, vi fik slet ikke lektier for. Eller: Det gik ikke så godt, læreren var syg, så vi havde en åndsvag vikar.
Øv dig i at sige lidt mere, fortælle lidt mere, så bliver du også bedre til at stille spørgsmål.
Du kan også læse andre svar, som er givet om det at snakke med andre, fx det her: Svært ved at komme med en fornuftig formulering - er der hjælp at hente?
Mange kærlige hilsner fra
Anja
