Vores forskellighed ødelægger parforholdet - hvad skal gøre?

Vis spørgsmål

Vi er et par på 22 og 23 år, vi har været sammen i snart 5 år og boet sammen i 2 år. Vi har haft mange op og nedture, vi er tit meget uenige, vi har ret forskellige værdier.

Først vil jeg sige, at jeg ikke er i tvivl om min kærlighed til ham, jeg vil ham det bedste og han vil mig det bedste. Det er desværre bare ikke altid tilfældet, at vi får gjort 'det bedste' for hinanden.

(Min dybeste følelse er: Jeg har brug for mere!)

Vores største problem er, at vi har utrolig forskellige værdier, synspunkter og opfattelser. Vi er sådan set basale modsætninger.

I starten af forholdet var det rigtig spænende og tiltrækkende, men nu er det for det meste kun en kamp med lange samtaler om hvorfor og hvordan, med mig som ordfører. Det er sjældent at samtalerne decideret bliver forventnings afstemt og derfor bare må ophøre, og man igen igen igen, skal sluge kamelen.

I takt med, at det fortsætter sådan, kan jeg mærke, hvordan at det tager på mig konstant ikke at være tilfreds, forstået, hørt.

Vores basale problemer & forskelligheder ligger i:

  • Økonomi håndtering og forståelse (Vi har ikke fælles økonomi). 
  • Husholdning. 
  • Verdens opfattelse.
  • Hvem siger og gør hvad. osv. osv.
  • MEN MIT STØRSTE & SVÆRESTE PROBLEM ER: 
  • Han er ikke social anlagt (det er jeg) 
  • Han er ikke eventyrlysten (det er jeg)

Han vil helst bruge sin fritid på at slappe af, se film, spise is, evt få et kort besøg af sin mor, drikke en kop kaffe med en tidligere plejefamilie, køre rundt og fixe ting med sin tidl. plejefar, gå en lille tur med mig, ordne alle mulige tekniske ting, ellers bare være lærling og lærlingeformand, snakke om fagforeninger.... (Alt sammen noget der godt kan være hyggeligt ja, men som bare ikke er indhold nok for mig)

Han har dog i de seneste år, virkelig strammet sig op og tager med til Kbh på tur, vi er lidt mere sammen med et vennepar osv.

JEG LÆNGES EFTER; at han VIL noget med mig..

At han vil rejse, gå på museum, opleve noget mystisk, være spontan, prøve noget nyt, flytte til London......

Mange af mine venner/familie spørger altid: Hvordan går det med jer/dig? De siger, at jeg har forandret mig og er blevet mere mut og aggressiv. Jeg har også taget 20 kg på over 3 år.

Jeg VED IKKE, om det ville være sket alligevel, da jeg faktisk var lidt depressiv; da jeg mødte ham.. Jeg ved generelt ikke, hvad jeg skal tænke, føle og tro i øjeblikket.

Jeg er faktisk bange for at miste ham, men samtidig drømmer jeg tit om en helt anden slags kæreste..

Han friede til mig, et par måneder tilbage, blev så overvældet og begejstret.. Er bange for at såre ham og bange for, at jeg bliver såret..

Han er så kærlig og har en helt speciel personlighed, jeg elsker. Vi har skøn sex... Men der mangler fremgang og udvikling, har prøvet og prøvet, men der sker ikke rigtig noget.

Er bange lige meget hvor jeg kigger hen.


ØDELÆGGER DET HER MIG/OS?


BURDE JEG FLYTTE?


SKAL JEG LÆRE NOGET?
HVAD SKAL DER SKE?

Julie, 22 år

SVAR:

Kære Julie

Tak for dit spørgsmål og fordi du deler dine tanker.
Jeg kan godt forstå, at du føler dig bange og forvirret og har svært ved at se, hvor vejen går midt i det hele.

Forandring og udvikling kan skabe frygt

Du nævner, at du tidligere har følt dig depressiv og også gør det nu. Det er min opfattelse, at vi ofte begynder at føle os deprimerede, når vi ikke længere kan høre os selv eller af forskellige grunde vælger at overhøre os selv. Vores sind har mange navne. Nogle kalder det for “det indre barn” og det er et godt udtryk, synes jeg, for det er nemlig det indre barn, der lider, når vi overhører vores følelser eller ikke tillader os at mærke det, der egentlig er igang i os. Så reagerer barnet i os med tristhed, nedtrykthed og depression. Fuldstændig som et barn i den virkelig verden ville reagere, hvis dets mor igennem længere tid overhørte det eller ignorerede det. Det lyder for mig som om det er det, du oplever lige nu.

Tag ansvar for "det lille barn"

Du er faktisk igang med at prøve at råbe dig selv op. Det kan føles ubehageligt og forvirrende og det kan vække vores frygt. Faktisk kan det være en hjælp at vide, at vi mennesker altid oplever frygt, når vi står overfor noget nyt i livet eller overfor beslutninger, som skal tages. Forandring og udvikling følges altid af en følelse af frygt. Så egentlig er det for mig at se et godt tegn, at dit indre barn råber så højt, at du nu kan høre det.

Du kan ikke ændre på din kæreste - kun på dig selv

Du skriver, at du elsker din kæreste og at I vil hinanden det bedste. Det er jeg ikke i tvivl om. Alligevel virker det på mig som om, du et eller andet sted føler, at han bliver nødt til at forandre sig temmelig meget, hvis I skal have en fremtid sammen. Du vil noget andet end det, han vil, og han er tilfreds med ting, som du ikke i længden kan slå dig til ro med. Jeg tror ikke, du kan ændre ham. Den eneste du kan ændre er dig selv og det er det, du skal arbejde med. Det er dig selv, du skal til at tage hånd om.

Jeg vil opfordre dig til at bruge tid på at svare på nogle spørgsmål:

Kan du slutte fred med, at han er, som han er og at han kan give dig noget, men ikke alt?

  • Kan du se dig selv sammen med ham, som han er nu, om 5 år? 
  • Kan du finde ro i, at han lever det liv, han gerne vil og at du selv går ud og får de oplevelser og udfordringer, du har brug for?
  • Hvor meget betyder det for dig, at I gør det sammen og vil de samme ting? 
  • Hvad er vigtigt for dig i et forhold? Tror du, du kan få de ting sammen med din kæreste og hvis ikke, ønsker du så at gå fra ham eller kan du acceptere jeres forskellighed og leve godt med det?

Skal frygten styre dig - eller vil du styre frygten?

Som jeg skrev før, kan det virke skræmmende at begynde at mærke, hvad der egentlig foregår, hvad vi egentlig føler og tænker. Jeg tror dog, at den frygt, som vi oplever, når vi begynder at mærke efter, er meget mere konstruktiv og livgivende end den frygt, der kan gribe os, når vi lukker af til os selv og ikke længere tør se tingene i øjnene. Det er en dårlig og ukonstruktiv frygt, der driver os rundt som en cirkushest i en manege. Uanset om du vælger at mærke efter eller om du vælger at lade stå til og ikke mærke, hvad der foregår i dig og hvor du gerne vil hen, så kan du ikke undgå frygten, men du kan tage styringen over den og beslutte, hvad du vil stille op i forhold til den. Hvem er det, der bestemmer – din frygt eller dig?

Hvis du klikker ind på leksikonordene "parforhold" eller "konflikt" her på siden, kommer der en lang række titler på artikler og svar, hvor du kan hente mere inspiration.

Jeg håber meget, at du kan bruge noget af det, jeg har skrevet til dig og jeg ønsker alt det bedste for dig og din kæreste.

De bedste hilsner
Eva  

Annoncer