"Venner m. fordele" endte for følsomt, men hvor gik det galt?

Vis spørgsmål

Hej, jeg har et problem. For et års tid siden mødte jeg en dejlig fyr i en hård tid, som blev et lyspunkt i hverdagen. Vi blev dog enige om, at vi skulle bare være venner. Da vi mødte hinanden, var han typen, der gik i seng med en del piger. Det var ikke noget forholdsbaseret men uden følelser..

Jeg havde været udsat for et overgreb nogle måneder før, vi lærte hinanden at kende, så det med nye fyre i mit liv var lidt svært. Men han endte med at blive mit lyspunkt i mine hverdage, men med langsomme skridt blev han lukket ind og det blev jeg også hos ham. Jeg havde fået mig en fantastisk ven, som jeg trygt kunne fortælle alting til, velvidende at han forstod mig og var der for mig. Den kemi, vi har med hinanden, har jeg ikke prøvet før med nogen anden, og det har til tider virket ret så underligt.

 

Men efter overgrebet så havde jeg nogle dage, hvor jeg havde det rigtig svært og det fortalte jeg ikke til nogen, men holdt mig for mig selv. Men han vidste det, uden jeg havde sagt det, så der blev ringet på min dør og sendt flere sms'er, indtil jeg lukkede ham ind, og han ville sidde og trøste mig hele aftenen og natten..

 

Han kørte mig også ud til psykologen, hvor jeg fik hjælp til at klare mig efter overgrebet, og holdt i min hånd de dage, hvor jeg havde brug for det. Han var altså kommet godt under huden på mig, og jeg følte mig mere og mere tryg ved at lukke ham ind.

Vi var begyndt at tilbringe mere tid sammen, og han var begyndt at flirte lidt med mig, hvor jeg afviste det, fordi jeg synes, det var bedst, vi var venner, når han har det sådan med kvinder, og fordi noget indeni mig fortalte, det var for godt til at være sandt, han ville jo være alt for perfekt til mig..

 

Men så kom der en dag, hvor vi kyssede, og vi begyndte stille og roligt at udvikle det med meget små skridt og lige pludselig en dag fortæller han mig, at han ikke holder af mig, og det kom som et chok og jeg blev så forvirret. Men han mener det og jeg blev virkelig ked af at høre det, for det giver slet ikke nogen mening i forhold til hans handlinger.

Min første måde at reagere på var fortrængning, men det blev ved med at ligge i luften og tankerne fløj afsted. Så jeg blev nødt til at have en snak med ham, men jeg havde det svært med at formulere mig, så jeg fik ikke sagt alt, jeg ønskede. Han meldte ud, at vi var bedst som "venner med fordele". Hmm, okay tænkte jeg så, vi har det jo godt sådan her, og måske med tiden vil han åbne lidt mere op, så han fjerner sit skjold om hjertet, hvis jeg er tålmodig..

 

Så kneb det igen for mig, og vi fik en snak og jeg meldte klart ud, at jeg ville ikke have, vi var sammen med andre, så længe vi havde det sammen, og det var okay med ham.. Så gik det ikke længe igen, og jeg måtte have en snak igen, for jeg var ved at blive sindsyg af at tænke på alle de tanker, når han havde sagt, at han ikke holdt af mig. Jeg kunne ikke se bort fra det og fik det elendigt af at tænke på det.. Vi fik en snak igen, hvor jeg prøvede at formulere mig, men noget af det kom forkert ud, og det endte i diskussion og en masse tårer fra mit vedkommende..

 

Han ville ikke have et forhold, og han vil ikke have følelser eller have nogle har følelser for ham, og jeg sagde til ham, at vi bare skulle være venner, fordi det andet magtede jeg ikke mere, og jeg prøvede virkelig på at få ham til at åbne op og fortælle, hvad han følte, men det var helt lukket, og vores snak endte der..

 

Så havde jeg nogle aftener efterfølgende, hvor jeg var virkelig ked af det, og savnede at ligge i hans arme og være i hans selvskab, da vi havde vænnet os at være meget sammen. Efter noget mere tid, så har han taget så meget afstand, at jeg tænkte, han gider ikke være min ven mere.. Da det gik op for mig, blev jeg ekstrem ked af det, og har ikke kunnet finde ro i mig selv siden hen.

 

Mit humør svinger fra at være ok glad til ked af det og omvendt. Vi har haft kontakt over sms sidenhen, og det har sådan set været det. Jeg har snakket med nogle veninder om det også, og jeg har været så forvirret og blandet omkring det. Den ene dag har jeg tænkt, vi skal ikke snakke sammen mere, du har gjort mig virkelig ked af det. Omvendt har jeg tænkt, det er ok, jeg vil ikke miste ham helt som min ven og miste kontakten til sådan et fantastisk menneske, og tænkt at jeg bare gerne vil have, han har det godt, og jeg må nok bare ikke være en brik i det mere..

 

Men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre lige for tiden, jeg ved ikke, om det er mig, der er noget galt med. Men siden da har jeg været ude og løbe en del ture, holdt mig aktiv hele dagen med alt muligt, men nye mennesker og folk, der ikke er så tæt på, magter jeg ikke, det er for hårdt. Min koncentration er blevet dårlig, og jeg sover heller ikke normalt.

 

Måske er det her bare en periode, eller også er det mig, der er helt forkert på den. Hvad siger du/I til det her? evt. hvad jeg kan gøre fremover? og hvad kan hjælpe mig?

 

Jeg føler også, at jeg ikke kender mig selv mere, jeg ved ikke rigtig, hvem jeg egentlig er uden ham. Jeg føler det ensomt, at han ikke kommer mere, og har flere blandede følelser på en gang. Jeg ved ikke, om jeg har været for følsom i det her, eller hvad jeg har gjort galt. Han har virkelig været mit lyspunkt og styrket mig i mine svagheder. Og vi har haft det så sjovt sammen, og ja der er meget i det.

 

Han har siden hen sagt, at han selv er en idiot og han har kun vist mig sine gode sider m.m. Men er det normalt at have det sådan her efterfølgende? og hvad skal jeg gøre mht. ham? Jeg føler mig som et kæmpe rod, og ønsker et syn på det hele udenfra.

 

Håber I tager jer tid til at læse min historie og hjælpe mig til at komme videre.

 

anonym, 21 år

SVAR:

Kære du

Mange tak, fordi du er så ærlig og åben. Jeg tror, du har været mere igennem end de fleste på din alder. Når du så endelig møder en, der er der for dig, når du har brug for det, er der ikke noget at sige til, at du bliver forvirret over hans meldinger efterfølgende.

Jeg holder ikke af dig

Ud fra det, du skriver, tænker jeg, at du ikke er den eneste af jer to, der er forvirret, usikker og sårbar. Det, han siger og gør, hænger ganske enkelt ikke sammen. Du skriver selv, at det er som om, han har et skjold om hjertet. Jeg tænker, at der er noget af ham selv, han ikke tør give slip på, når han fortæller dig, at han ikke vil have følelser, ikke ønsker at nogen føler noget for ham og at han kun har vist sine gode sider.

Et menneske, der viser den omsorg, som du her beskriver, har helt sikkert følelser for dig. Jeg taler ikke om forelskelse, men den omsorg kan man ikke vise, uden at man i en eller anden grad holder af.

Du holder helt tydelig af ham og var glad for det, I havde sammen. Jeg forstår godt, hvis ikke du er parat til at give op og give slip på ham.

Jeg kan kun gisne om, hvad der bor inde i ham, men uanset, hvad svaret er, kan du ikke tvinge det ud af ham, hvis ikke han ønsker at dele det med dig. Sådan som du formulerer det, lyder det næsten som om, at jeres venskab nu er slut, men at du har brug for at bearbejde nogle ting.

Hvem er jeg uden ham?

Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at du ikke rigtig ved, hvem DU er uden ham. Jeg vil derfor gerne udfordre dig og bede dig om at sætte alt ind på at finde ud af, hvem du er? Hvad er vigtigt for dig? Hvilke værdier har du? Hvordan ønsker du et venskab skal være og hvordan skal et kæresteforhold være?

Det er så utrolig vigtigt, at du finder dig selv i det her. Først der kan du for alvor se fremad.

Jeg har fundet lidt forskellige links til dig, som måske kan hjælpe dig lidt på vej i dine overvejelser:

Hvad er jeg værd?

Kærestepotentiale… eller en god ven?

Skal jeg blive eller gå fra min kæreste?

Få mere ud af dine vennesamtaler

Slå koldt vand i blodet

Hvis du ønsker at fortsætte et eller andet forhold med ham, tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du fortæller ham om, hvad der betyder noget for dig, hvad du vil gå med til og ikke vil finde dig i. En sådan samtale, tror jeg, kan hjælpe både ham og dig.

Jeg tænker, at du bliver nødt til af hensyn til dig selv og af kærlighed til ham, at sætte ham stolen for døren. Den form for forhold, han kan være med til pt, kan du ikke være tjent med. Så selvom du ikke har lyst til at miste det venskab, som I har, så bliver du for jeres begges skyld nødt til at sætte venskabet på prøve.

En at snakke med

Du fortæller om den svære tid, du har været igennem med overgreb, samtaler ved psykolog m.m. Måske det ville være en hjælp for dig at snakke med nogen om det, du går og tumler med nu. Ikke nødvendigvis en psykolog, men et modent menneske du har tillid til, for at få hjælp til at finde ud af, hvem du er. Jeg synes, dine reaktioner er helt almindelige og forståelige og jeg ønsker for dig, at du finder hjælp til at komme videre. Hjælp til at finde ud af, hvem DU er….

Med kærlige hilsner

Vivian 

Leksikon

Annoncer