Ved ikke hvor jeg står ift. denne pige - kan I råde mig?

Vis spørgsmål

Ved ikke rigtig, hvordan jeg skal få startet, for det ender nok med at blive en ordentlig smøre herfra. Jeg er en mand på 35 år, som på grund af lavt selvværd ikke har haft en egentlig kæreste endnu. Jeg har været hovedløs forelsket 100 vis af gange og de få gange, jeg har været tæt på, har jeg ikke haft modet til at kaste mig ud i det pga. usikkerhed, har en masse sår indvendigt på den konto.

I starten af november sidste år fik jeg kontakt med en sød pige via dating.dk, hun er enlig mor til en dejlig dreng på næsten 2 år.

Vi havde en date, det gik fint, næste date inviterede jeg hende ud at spise og aftenen sluttede med kys. Dagen efter skrev hun, at hun fortrød, vi kyssede, det gik for stærkt for hende. Det skal siges, at hun har været gennem flere turbulente forhold med utro mænd, og hendes tillid til mænd er derfor meget dårlig. Hun beskriver sig selv som koldhjertet, men hun hader at være det.

Vi har skrevet sammen hver dag næsten, med indput fra både hende og jeg, og har spist sammen et par gange siden. Hun kaldte det stadig for dates, jeg føler, at hun ønsker mere tid, og siden hun bliver ved med at skrive til/med mig, går jeg i en tro om, at jeg ikke er helt sparket til hjørne, men når jeg forsøger at prikke lidt til hende med komplimenter eller bare kommer for tæt på, fejer hun det til side med begrundelsen, at hun skal have mere tid og at hun har det svært med mænd, men har samtidig givet udtryk for, at jeg ser godt ud og er sød, m.m.

Jeg gik ned med noget udbrændthed i december, (ikke depression) efter et meget turbulent år med arbejdet, og min far som døde i november, søger nyt arbejde pt, så har mange tanker og overvejelser, som fylder enormt meget for mig, går til NLP terapi for mit lave selvværd/min situation, det har også hjulpet meget på mit selvværd.

Mit problem er, at jeg tænker på hende konstant. Vi har så meget sammen/til fælles, har snakket meget om hinandens problemer, har aldrig haft et så nært forhold til en pige (ca over 1000 beskeder har vi skrevet sammen) men jeg får aldrig lov at komme tæt på. Vil hende bare så meget, MEN jeg holder imod min vilje en distance til hende, for ikke at virke omklamrende, er bange for at miste hende. Og den usikkerhed i, at jeg ikke ved, hvordan jeg får hende til at åbne op, plager mig noget så grusomt, at jeg er ved at gå helt i stykker indvendigt.

Håber, at det lykkes, da jeg er vild med hende, fordi hun er sød, frisk og dejlig, samtidig med at hun giver mig modspil.

Og hvis det ikke gør, tror jeg, jeg bliver nødt til at smide håndklædet i ringen ang. piger, da det bliver mere og mere hårdt for mig hver gang, det ender i ulykkelig kærlighed, pga. afvisning.

Ved godt at det blev til en kæmpe tekst, men håber I har tid at skimme den igennem og evt. komme med et par velmenende råd, da jeg går meget alene og tumler med det. (forkortet af redaktionen)

På forhånd tak.

Den forvirrede, 35 år

SVAR:

Kære ” forvirrede ”

Tak for dit brev, jeg har ikke bare skimmet det, men læst det et par gange, og vil meget gerne give dig et par gode råd, sådan som jeg ser det.

Vi har alle brug for nærhed og kærlighed

Jeg kan godt mærke af dit brev, at du er usikker og har svært ved at tro på dig selv og dit eget værd. Det er vigtigt for alle mennesker at opleve kærlighed og nærhed i deres liv, og sådan er det selvfølgelig også for dig, det er helt naturligt og godt, men samtidig rigtig hårdt når du har oplevet at din egen usikkerhed spænder ben for, at du kan opleve det i dit liv.

Du bliver let din egen værste fjende

Som jeg læser dit brev, har du ikke oplevet mange svigt og afvisninger fra piger. Det, der har svigtet, er dit eget mod og troen på, at du er god nok til at elske og blive elsket af et andet menneske. Og det gør det ikke nemmere for dig, fordi du på den måde bliver din egen værste fjende i dette spørgsmål. Der er en grund til, at du har fået det syn på dig selv, du er ikke født med et lavt selvværd, det er skabt af forskellige ting i din opvækst, ikke af mennesker, som har været onde eller dårlige ved dig, men fordi du ikke er blevet bekræftet i, at du er fantastisk, som du er. Jeg kan se, at du arbejder med det i NLP, det kender jeg ikke meget til, men den måde at arbejde positivt med sig selv er godt og jeg håber, det hjælper dig.

Måske kan du finde ud af, hvor din usikkerhed kommer fra

Du kan samtidig også have gavn af at snakke med din familie, evt. søskende og venner, om hvordan de ser på dig, hvad de ser, og måske blive klog på hvor din usikkerhed og mangel på selvtillid kommer fra, ikke for at anklage nogen, men for at have et udgangspunkt for at se på dig selv som et menneske, der er værd at kende og være sammen med.

Når jeg skriver så meget om det her i starten, er det fordi, jeg synes, jeg kan læse af dit brev, at du nemt kan komme til at spænde ben for dig selv igen, p.g.a. din usikkerhed, og det ville være rigtig ærgerligt, når I har det godt og du virkelig er glad for hende. Når jeg læser din beskrivelse af jeres forhold, synes jeg, det lyder som om, at I har fået opbygget et rigtig godt venskab, som kan udvikle sig til et godt forhold på længere sigt.

Hendes forbehold har ikke noget med dig at gøre

Jeg kan godt mærke, at du er blevet usikker p.g.a. hendes afvisning i starten, og jeg kan godt forstå, at du blev ked af det, og bange for at hun nu ikke vil dig, men det er faktisk en stor styrke, at hun siger fra overfor dig, for så ved du, hvor du har hende. Hun har fortalt dig, at hun har oplevet utro mænd og har svært ved at have tillid til mænd, og det betyder, at hun er nødt til at passe meget på sig selv, og har brug for meget tid, så afvisningen og hendes afstand til dig har sandsynligvis ikke noget med dig at gøre, men det har noget med hendes historie at gøre. Det er vigtigt, at du tænker på det, for din usikkerhed og manglende selvværd siger til dig, at det er p.g.a. af dig, og det gør dig endnu mere usikker og bange for at gøre noget forkert, så du skaber distance.

Et godt venskab er et godt fundament

Jeg synes, at det lyder som om, jeres forhold har udviklet sig til et godt venskab, og der er mange forhold, der er startet med et godt venskab, det er et rigtigt godt fundament. Når du skriver, at du aldrig får lov at komme tæt på hende, ved jeg ikke, om du mener fysisk, men jeg synes, at det lyder som om, I er kommet tæt på hinanden i jeres samtaler, og det er for mange mennesker grundlaget for at kunne gå videre med forholdet, så det også bliver fysisk.

Snak med hende om hvordan du har det

Jeg synes, det allervigtigste du kan gøre lige nu, er at forsøge at snakke med hende, om hvordan du har det. Jeg ved godt, det kan være at blotte sig for hende, men det er ok at fortælle hende, at du er så bange for at virke omklamrende, at du nogen gange trækker dig fra hende. Det er vigtigt for hende at vide det, så hun kan fortælle dig, hvornår du bliver for omklamrende, eller om du skaber for meget distance, så I begge to ved, hvor I har hinanden.

Lær hinanden bedre at kende

Så tror jeg, det er vigtigt, at I ellers bruger tid på at lære hinanden at kende på alle måder, ved at gøre ting sammen ( gå i biografen, på skovtur, lave mad sammen, evt. sport eller hvad, der interesserer jer ) og mærke fællesskabet på mange måder, det skaber også nærhed

Som jeg skrev i starten, er din største fjende din egen usikkerhed, som har ødelagt mange forhold, og den bedste kur mod det er sikkerhed, og at du ved, hvad du har med at gøre, og behøver ikke at tænke så meget på det.

Jeg har her sat nogle links ind, håber også de kan give dig lidt inspiration

Hvad er jeg værd?

Ridderen på den hvide hest

Kærestepotentiale… eller en god ven?

Ikke sikker på hun elsker mig - er det bare mig eller er der noget om det?

Hav det godt og held og lykke med det.

Hilsen Kirsten Kirk Christensen

Annoncer