Usikker på hendes signaler - hvad ville hun?

Vis spørgsmål

Hej brevkassen. Har virkeligt brug for hjælp til, hvad hun ville. Vores venskab startede sidste år, da vi skulle på tur til udlandet sammen med resten af klassen. Vi blev hurtigt ret gode venner dernede, og kyssede også en del (hun lagde op til det første og spurgte flere gange, om hun ikke måtte få et, hvilket jeg sagde nej til, indtil at hun sagde "jeg venter til jeg får et" Hvilket hun så gjorte.)

Da vi kom hjem dernede fra, skulle jeg næste dag på ferie, dog var jeg lige hjemme og vende, før jeg tog afsted, hvor hun havde købt en lille gave. Efter ca. 2 uger på ferie, spørger hun, om vi skal komme sammen, hvilket jeg svarer til hende, at jeg elsker hende rigtig højt og ikke ville miste hende så derfor nej, og at jeg ville være rigtig gode venner med hende istedet for.

Efter det begynder vores venskab at skride sammen lidt efter lidt, og ca 30 dage efter bliver hun voldsom rasende på mig, over at jeg sagde min mening, omkring at jeg ikke gad, at hun ikke havde tid, når hun havde bedt mig om at ringe på et bestemt tidspunkt.

De efterfølgende 30 dage ignorede jeg hende fuldt ud, og kiggede ikke på hende, hvilket hun svarede igen med ved at begynde at snakke til mig (selvom hun havde sagt, hun aldrig ville snakke med mig igen, og aldrig ville kendes ved mig). Jeg begyndte derfor at holde mig væk ,derfra hvor hun var, dog opsøgte hun min opmærksomhed ved at "drille" mine venner, hvorpå jeg en dag blev lidt små irriterende og sagde noget til hende (lidt surt).

Så pludseligt en dag henvender hun sig til mig og siger, at hun er rigtig ked af det og virkeligt savner mig. Jeg tager imod det og siger, at jeg også savner hende, hun foreslår så, at vi bliver venner igen, hvilket jeg er med på.

Vores venskab begynder hurtigt at blomstre igen, snakker meget sammen i skolen og skriver også op til flere gange om dagen, og vi er nu gode venner igen. Dog har jeg bidt meget mærke i nogle ting, som hun aldrig gjorte før, køber mad og deler med mig, spørger om jeg ville med ned i byen og vente på bussen (kun med hende.) tage med ned i byen sammen med hendes veninder og købe mad, men også at åbne chatter, så man kan se dem nede i hjørnet, uden at hun skriver med dem, hvilket undrer mig, men især at det kun er chats med drenge (ved ikke om hun prøver at gøre mig jaulox)

For et par dage siden skrev jeg så til hende efter en lang snak, hvor meget jeg holdte af hende, og hvor glad jeg var for, at vi var blevet venner, samt hvor meget jeg havde savnet hende osv (ikke noget med at jeg elskede hende eller i den retning), Hvilket hun besvarede med "tak søde:)". hvorpå jeg så skriver "Godnat og sov godt søde skat:)" Som hun så besvare med "tak:)" hvor jeg så skriver tilbage igen "om jeg ikke også er lidt af en skat, hvis nu jeg er sød:)" Hvorpå hun siger, "Nej. Vi har ikke noget så derfor:)" Hvorpå jeg svare "nånå Ok" uden smiley. Hefter går der 2 sek og hun spørger "er du sur!!!!!?", som jeg besvarer med "nej:)" og hun så svarer "Godt!!!!:)"

Jeg er derfor kommet meget i tvivl på, om hun er ked af det ,at vi bare er venner eller hvordan.

Please hjælp :-)

Joachim, 17 år

SVAR:

Kære Joachim!

Jeg kan afsløre med det samme, at jeg ikke ved, hvad hun ville, det ville blive det rene gætteri. Jeg vil derimod gerne skrive lidt om, hvad jeg tror, du kan gøre, og hvad jeg tænker om forhold/vendskab. Jeg sætter skråsteg mellem venskab og forhold, da meget af det, du skriver, gør mig i tvivl, om I er kærester eller gode venner.

Du skriver, at I kyssede en det på udlandsturen. Jeg tror, det er vigtigt at afklare med hinanden, hvad I lægger i det, I gør. For mig f.eks. er kys noget, der klart lægger op til at blive kærester. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at snakke sammen, om hvad I hver især tænker om det, I gør.

I den sidste del skriver du til hende, om du ikke også er en skat. Hun svarer, at I ikke har noget så derfor.... Hun vil, som jeg ser det, ikke kalde dig en skat, når I ikke er kærester, men det er bare mit gæt. Den eneste måde, du kan få det rigtige svar på, er ved at spørge hende. Det samme gælder for det spørgsmål, du stiller :" hvad ville hun" Jeg kan ikke se andre løsninger, end at du spørger hende, hvad hun ville.

Læs evt. disse artikler sammen:

Kærestepotentiale… eller en god ven?

Flirt - den vilde jagt efter en kæreste

vh Jens Ole

Annoncer