Kære Anonym
Tak for dit brev. Det lyder som om, du havde en rigtig dejlig sommer, hvor du mødte en dejlig pige.
En pige som ikke havde helt de samme følelser for dig, som du havde for hende.
Du spørger, om du skal skrive til hende igen og fortælle om dine følelser eller du skal opgive hende. Det er jo det gode spørgsmål.
Er der mulighed for, at der kan udvikle sig et venskab?
Forelskelse og kærlighed er et par sjove størrelser, som du kan finde flere artikler og breve om her på siden, men en ting er sikkert, at kærligheden kan vokse frem, der hvor der ingen er.
Hvis du virkelig mener noget med det – hvad dine følelser og tanker efter 2 måneder kunne tyde på, så kunne du måske være interesseret i at beholde kontakten / skabe et venskab. Et venskab som måske med tiden kan føre til mere.
Det kunne være en god ting for dig, at prøve at tage kontakten op – om ikke andet, så for at finde ud af, om der er definitivt lukket i. Ønsker hun overhovedet ingen kontakt med dig, så vil det være bedst for dig, at du accepterer det – ellers øver du næsten vold mod dig selv, hvor du håber og drømmer om noget, der ikke er realistisk – og som kan hindre dig i, at møde den rigtige pige.
Her er fsk. artikler, som jeg kan anbefale dig at læse:
Der er mange, der ligesom dig oplever en ulykkelig forelskelse. Hvis du søger på ordet kærestesorg, kan du se mange eksempler. Her er et par stykker af dem og du kan selv finde flere:
Ulykkelig forelsket i bedste veninde - hvad gør jeg?
Skal jeg glemme hende eller prøve at få hende tilbage?
Jeg ønsker dig alt godt.
Med venlig hilsen
Ruth Tidemand Nielsen