Ulykkelig - får jeg mon nogensinde en kæreste igen?

Vis spørgsmål

Hej a&e. Jeg har lige slået op med min kæreste og er helt ulykkelig. Hun siger, at hun vil være venner. Skal jeg prøve og få hende tilbage. Og så har jeg angst for ikke og få en anden kæreste nogensinde.

Pølse, 12 år

SVAR:

Kære Ulykkelige

Din kæreste har brudt jeres forhold, og nu er du ulykkelig, hvilket er meget forståeligt. Hun vil i stedet være venner og nu er du bange for, at du aldrig vil få en kæreste igen.

Fravalgt

Det at blive valgt fra er aldrig behageligt. Det kan gøre rigtigt ondt. Det kan være hendes følelser for dig bare forsvandt. Du troede, at hun var den rigtige for dig og nu står du med en masse sårede følelser, som du ikke helt ved, hvad du skal gøre af.

De svære følelser

Følelserne svinger meget i teenageårene. Forhold som lige er begyndt kan ende lige så hurtig, som de opstod. For mange unge teenagere er det at komme sammen noget, der er spændende og mystisk, for hvordan er det lige med det. Det er måske endnu for tidligt at tænke på den eneste ene, derfor er det naturligt, at et forhold i de tidlige ungdomsår kun bliver en episode i dit liv. Om I skal satse på venskab kan godt være en mulighed, men kan også være smertefuldt, hvis du stadig har følelser for hende.

Venskab

Jeg er overbevist om, at du nok skal finde en sød kæreste igen. Lige nu er du i gang med at udvide dit følelsesliv, det ændrer sig hele tiden i de her år. Mit råd til dig er: Sats på nogle gode drengevenner. Gode venskaber gør livet mere lykkeligt. Det fylder os med glæde og inspiration. Ungdomstiden er en så vigtig tid, til at skabe nære venskaber, som danner ramme omkring det gode liv.

Læs også:

Gode venner

Pigevenner og drengevenner

Kærestepotentiale eller en god ven?

De bedste ønsker for dig

Kh Lise H. Thuesen

Leksikon

Læs mere her

Er du glad for dig selv?

Annoncer