Hej med dig
Her er hvad, jeg tror, der er sket for jer.
Din kæreste beder dig ikke gå, men ønsker forandring
I har været kærester i et godt stykke tid, og det går faktisk godt, og I skændes ikke. Din kæreste føler, at du fylder meget, og at der ikke rigtigt er plads til hende i forholdet. Måske er det ofte dig, der bestemmer, hvad I skal lave. Det lyder til, at du også er bestemmende eller kommanderende overfor hende, selvom jeg formoder, at I er 2 fine selvstændige mennesker, der godt kan tænke selv. Hun synes altså, at der mangler noget plads til hende. Hun siger ikke, at hun ikke vil være sammen med dig, hun beder faktisk bare om, at hun også må være der, at du taler pænt til hende og ikke taler til hende som til en hund.
Vi kan faktisk godt komme til at være lidt dumme ved hinanden, hvis vi ikke tænker os om. Det bliver måske en vane at være lidt skrap eller kommanderende. Det kan blive en vane at være den, der bestemmer. F.eks. hvis den ene er lidt hurtigere til at beslutte sig og sige sin mening, så kan det være svært at vente på den anden. Måske har hun andre gange sagt til dig, at du fylder for meget, eller at du fjoller for meget. I hvert fald kunne hun godt tænke sig, at du var lidt mere seriøs.
Skal jeg ændre mig/skal hun bestemme over mig?
I er faktisk ude i en problemstilling, som vi alle kæmper med i parfoldene. Skal min partner bestemme, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal være?
Og svaret er enkelt og alligevel svært. Nej! Du skal ikke bestemme over mig. Men – det er mere kompliceret, for hvis vi er to mennesker, der skal være sammen, så må vi opføre os, så vi begge kan være her.
Respekt for hinandens behov og grænser er nødvendig
Måden vi finder ud af, hvordan vi kan fungere sammen på i mange år, er ved at tale sammen, og ved at sige: Nu sårer du mig, det der bryder jeg mig ikke om, eller jeg ville ønske, du ville gøre sådan eller sådan, for det gør mig glad. Osv. osv.
Din kæreste valgte netop at sige til dig, hvordan hun havde det, og hvordan din adfærd påvirkede hende. Hun viste dig, at du tromler hende, at hun føler, du hundser med hende, og at du tænker for meget på dig – selvom I er 2, der skal tænkes på.
Du reagerede fuldstændig normalt. Du blev forskrækket. Den havde du ikke set komme, og derfor forsvarede du dig og sagde til hende, at hun bare kunne gå. Det gjorde hende paf, og hun blev ked af det, men om aftenen havde hun sundet sig lidt, og bad dig om, at I ikke skulle miste hinanden.
Det med de 3 uger, kan jeg simpelthen ikke finde en god forklaring på.
Du reagerer også fuldstændig normalt i forhold til, at du nu er utålmodig efter at gøre alt godt, så I hurtigst muligt kan være sammen igen. Det er helt naturligt, at du ikke har lyst til at miste hende, og at du vil gøre alt, for at hun skal komme tilbage.
En krise kan blive en god start på noget nyt
Jeg synes, du skal tale med hende om det her. Tal med hende om, hvordan I kan blive bedre sammen, så der er plads til jer begge 2. I stedet for at skynde dig at love en masse forbedringer fra din side, synes jeg, at I skal forsøge at sætte jer ned sammen og tale om, hvad der er rigtig godt i jeres forhold og også tale om, hvad I kunne ønske, der var anderledes. Dette skal IKKE foregå over sms – lov mig det.
Hent evt. inspiration i disse artikler:
Konflikter i parforholdet
Den nødvendige tilgivelse
Kærlighed i praksis
Du kunne evt. vise hende, at du har skrevet til os, og hvad mit svar til jer er. (Hvis du tør)
Held og lykke med jer.
Mange hilsner fra Anja
