Svært ved at holde på vandet - hvorfor er min skede så slap?

Vis spørgsmål

Hej Adam & Eva :) Jeg er en pige på 16, snart 17 år. Jeg er bange for, at min skede er slap.

Jeg løber en del, men har problemer med at holde på vandet og bruger derfor bind HVER GANG! (dette har stået på i nogle år nu). Jeg kan bla. heller ikke holde på vandet, når jeg nyser, hopper mm.

Jeg har kun været i seng med én fyr, og hans penis var ikke specielt stor, så mener ikke, det kan være derfor.. Jeg slog også mange af disse såkaldte skedeprutter, når vi havde samleje, hvilket jeg virkelig syntes var pinligt.

Min eks havde også været i seng med andre før mig og har fortalt mig, at min skede var noget større end deres. Nogle gange følte jeg heller ikke, at jeg kunne mærke ham ordenligt, når han var inde i mig.

Jeg har prøvet med knibeøvelser, men synes ikke rigtigt, at det hjælper.

Hvad skal jeg gøre?

Maja

SVAR:

Kære Maja

Tak for dit spørgsmål og åbenhed. Der er rigtig mange kvinder, som kender til de problemer, du beskriver, så det er et meget relevant spørgsmål.

Dine problemer skyldes formentligt en slap bækkenbund og som du selv er inde på, skal der trænes knibeøvelser. Du skriver, at du har forsøgt dig, men hvor længe og hvor meget? Jeg vil anbefale dig at gå ind på apoteket.dk og søge på bækkenbund - så får du en god instruktion. Ellers gælder det om at knibe ballerne sammen - nogle siger, at man skal forestille sig at have en 5 krone mellem ballerne og så holde på den i ca 10 sek, ca 10 gange om dagen i min. 12 uger før du kan forvente effekt. Det er hård træning som kræver motivation og udholdenhed. Hjælper dette ikke så tal med din læge.

Jeg tror ikke, at din skede er anderledes end andres, den er bare din og vi er alle forskellige. Du kan ikke bruge din ekskæreste vurdering til noget, andet end bekymring - så glem hans udtalelser.

Stol på dig selv - og kom i gang med knibeøvelserne.

Go´ arbejdslyst

Else

 

Annoncer