Skal det være os to, selvom min ekskæreste er meget jaloux?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva.dk.

Jeg har virkelig brug for jeres hjælp, og håber og beder til, at I vil svare! Jeg er en kristen dreng på 18 og jeg står midt i nogle ret komplicerede problemer og store valg. Jeg har virkelig brug for nogle synspunkter og hjælp udefra, da jeg selv og pigen (M) ikke ved, hvad vi skal gøre.

Jeg gik for 2 år siden på en kristen friskole, hvor jeg fik en masse fantastiske venner og en dejlig kæreste. Vi havde dog et stort problem, da min kæreste var meget jaloux på M, som egentlig var en af hendes bedste veninder og også min gode ven. Det skabte mange problemer, da man på en lille skole snakker rigtig godt med nærmest alle. Men M kunne jeg stort set ikke snakke med eller være i rum med, uden at min kæreste blev jaloux. Jeg begyndte at snakke mindre og til sidst ikke ret meget med M, og i stedet være meget sammen med min kæreste.

Jalousien var meget svingende og til sidst blev min kæreste også jaloux, når jeg snakkede med andre piger. Vi havde også andre problemer og til sidst følte jeg ikke rigtig, at det skulle være os to og mistede følelserne; vi var simpelthen for forskellige og havde ikke de samme holdninger til livet og for 2 mdr. siden slog jeg op med hende, efter vi havde været sammen i mere end 2 år.

I den sidste del af vores forhold var jeg begyndt at skrive og snakke en del med M, netop for at snakke om, hvad vi skulle gøre ved denne her jalousi, for vi synes begge, det virkelig var synd, hvis den skulle ødelægge vores venskab. Så vi skrev en del sammen på grund af det, og vi begyndte så at få et godt venskab til hinanden (kun venskab).

Da jeg slog op med min kæreste, fortalte jeg hende, hvad jeg følte, og forsikrede hende om, at jeg ønskede, vi kunne være gode venner. Vi har jo så mange fælles venner fra skolen, og vi er en del, som ofte er sammen og derfor ville det være meget svært for os alle sammen, hvis min ekskæreste og jeg ikke kunne være i samme rum.

Jeg kom hurtigt over det, og følte helt fra starten af, at jeg havde gjort det rigtige, ved at vi gik fra hinanden. Jeg føler mig meget bedre tilpas nu, da vores forhold til sidst tyngede mig (og hende) rigtig meget. Jeg har snakket rigtig godt med min ekskæreste siden vi slog op, men her for nylig blev hun igen rigtig jaloux, bare lige ved at jeg snakkede med M. Det skal siges, at det er en slem jalousi, hun går helt fra den og hun går også til psykolog for at afhjælpe jalousien.

Når jeg snakker med vores fælles gode venner om det hele, siger de, at de heller ikke kan forstå hendes jalousi. Og samtidig siger de: Hvorfor skulle dig og M også blive kærester!! Det kan kun give problemer.

Det handler både om, at min ekskærestes jalousi, men også om, at en anden god ven for nylig har været forelsket i M, og han har sagt , at han ikke vil snakke med mig, hvis vi blev kærester.Det er lidt voldsomt, synes jeg, da M tydeligt og hele tiden har afvist, at de to kunne blive kærester.

Jeg har i de sidste to måneder skrevet og snakket en del med M om alt det her, og vi er blevet rigtig gode venner og kan snakke om næsten alt. Hun er også en kristen pige og den eneste ven, som jeg sådan virkelig føler tryghed ved at snakke om de vigtige ting i livet, som Tro, Gud, Jesus og alt det. Generelt har vi delt rigtig mange vidnesbyrd og oplevelser med Gud og Jesus, og meget mere, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Hun er begyndt at betyde rigtig meget for mig. Jeg føler, jeg kan snakke med hende om ting, som jeg ikke kan med andre, og det samme føler hun om mig, vi klinger bare rigtig godt sammen, og har mange ens synspunkter og holdninger, og er gode til at hjælpe og støtte hinanden.

Vi har det problem, at vi ikke rigtig tør at være sammen, nu når min ekskæreste (som er hendes gode veninde) er så jaloux, og ligeledes min gode ven, som måske stadig har et godt øje til M. Så vi føler ikke rigtig, at vi kan være fysisk sammen, uden at skulle holde det skjult for de andre. Vi er bange for, at de vil blive sure på os, og vi synes også, det er lidt forkert at holde det skjult for dem.

Oven i alt det hele er vi jo blevet rigtig glade for hinanden, måske lidt "håbløst forelskede", og vi har begge bare utrolig meget lyst til at være sammen, synes selv, vi passer godt sammen på så mange områder.

Jeg vil virkelig gerne, at min næste kæreste, skal være hende, som jeg skal giftes med og være sammen med for evigt. For nu har jeg haft to kærester, hvor det ikke gik, og jeg kan godt se nu, at ingen af dem var den rigtige. Men jeg ville bare ønske, jeg kunne vide, om M er den rigtige, og sådan har hun det også med mig. Vi er bare så meget i tvivl, om hvad vi skal gøre, for vores venner virker til at være imod det og min ekskæreste er jaloux og vil bestemt ikke få det bedre med det.

M's mor har sagt til hende, at det jo er vores liv og vores valg, og hvis vores venner ikke kan acceptere det, så er de ikke rigtige venner. Det er måske rigtigt, men vi har bare så svært ved at forstå det, og vi føler, at vores venner har bestemt for os, hvad vi skal gøre = ikke være kærester.

Jeg ønsker bare at Gud ville fortælle, hvad der er det rigtige, og hvad Hans vilje er. For jeg beder Ham om, at Hans vilje skal ske, og det vil jeg helst have, om Hans vilje så er, at det ikke skal være os to. Han ved trods alt, hvad der er bedst for alle os mennesker. Jeg føler bare ikke, jeg kan få svar på, hvad der er det rigtige, og hvis nu man vælger forkert?

Vi snakkede om det i går og da vi nævnte det med at droppe det hele, var det bare som om, at det virkede helt forkert i mig, det var som om, det sårede mig vildt meget, og jeg ved ikke, om det bare er forelskelsen, eller om det er fordi, der er noget i mig, som siger, det er meningen, at det skal være os to?.

Som det står lige nu, ved vi ikke, om vi skal droppe alt, hvad der hedder kærester, eller om vi skal vente og se tiden an, om det bliver bedre?. Det er virkelig bare hårdt at vente, og det vil jo være sådan en mellemting, hvor vi fortsætter som nu, rigtig gode venner, men med følelser for hinanden?

Det en ret underlig situation at stå i, synes jeg :( En anden ting er, vil følelserne så være der til den tid, hvis vi bare skruer helt ned, og venter i så lang tid?

Alle de her ting forvirrer os ufattelig meget, og vores konklusion lige nu er, at vi begge bare har vildt meget lyst til at være sammen med hinanden, men at vi ikke rigtig føler, vi kan gøre det, på grund af vores venner og min ekskæreste.

Vi har virkelig brug for ideer eller meninger fra jer!.

Peter,18 år.

SVAR:

Kære Peter 

Mange tak for dit brev og din ærlighed. Jeg kan mærke, at den her situation tynger dig rigtig meget, og jeg synes, det er meget positivt, at du søger råd og idéer. Det er dejligt at høre, at du føler, at du kan lægge det over til Gud og at du har Ham til at støtte op omkring dig. 

Du nævner og spørger om nogle forskellige ting, så jeg prøver at svare på lidt ad gangen. Som jeg forstår det, står du med 2 problemstillinger.

  1. Du vil gerne vide om M er den ”rigtige” og dermed, om I skulle blive kærester.
  2. Hvis I skulle blive kærester, har I nogle venner, som I føler vil være vrede og forvirrede, så derfor ved I ikke, hvad I skal gøre.

Tillykke med det gode venskab 

For det første, er det dejligt, at du har fundet en god ven, som du kan snakke med om livet, om alt fra tro til hverdags ting. Det lyder til, at I ikke har forhastet jer med at have et ønske om at være kærester, men har valgt at være venner først og lære hindanden at kende på det plan. Det giver jer et godt fundament for et videre forhold som venner eller kærester.

Den eneste ene?? 

Du skriver, at I ville begge to gerne vide, om I er de helt rigtige for hinanden, resten af livet. Der er ingen, der kan give dig et svar på, om dig og M er de rigtige for hinanden for resten af jeres liv. Jeg tror ikke, man kan vide det 100%, men man kan vandre i livet sammen, være åbne og ærlige overfor hindanden, og lige så stille bygge et forhold op, hvor man hen ad vejen finder ud af, hvor det skal føre hen i længden.

Kærestetiden er en prøvetid 

Du skal ikke høre, at jeg mener, man bare skal blive kærester uden intentioner om, at det muligvis kunne blive til et forhold for evigt , men at I ikke behøver at have styr på alt allerede nu. Du siger selv, at I begge to føler, at I skal prøve at se, om det skulle være jer to, og at det føles helt forkert bare at sige, at I ikke handler på de følelser nu. Når nu I har haft så mange overvejelser og snakke om det, så er det en beslutning, I tager sammen, om at I vil prøve at finde ud af, hvad de følelser er, og hvor det fører hen.

Det er først og fremmest jer der skal beslutte 

Men, så kommer den anden problemstilling, at I har nogle venner, som ikke vil kunne forstå det og nok vil blive såret på et eller andet plan. Jeg synes, I skal tage deres mening ud af jeres beslutning. Dig og M skal have en ordentlig ”face to face” snak, om hvad I vil med hinanden, uden at tage alle andres følelser ind i billedet. Det betyder ikke, at I ikke skal tage hensyn til dem, men at I kommer frem til, hvad I synes virker rigtig i forhold til jer, og kun jer.

Dernæst kan I forholde jer til vennerne 

Når I er nået frem til en beslutning, kan I dele det med jeres venner, på en ærlig og åben måde.

Hvis I vælger ikke at blive kærester, så tror jeg, at det vil være befriende for jer, at kunne fortælle jeres venner, hvad I har gået og snakket om, og at I har besluttet jer for bare at forblive venner. Skulle I nå frem til, at I selv ønsker først at satse på at være mere sammen og uddybe venskabet, måske fordi det trods alt ikke er så længe siden, at du gik ud af et fast forhold, så behøver du ikke være nervøs for, at følelserne forsvinder. Hvis det virkelig skal være jer to, så vil forelskelsesfølelserne måske nok forandre sig undervejs, men den vil udvikle sig til en dyb gensidig kærlighed. 

Hvis I vælger, at I vil være kærester, så kan I snakke med din ekskæreste og vennen, som har været vildt med M, om at dig og M har haft mange snakke om det her, søgt råd, osv, og har fundet frem til, at I gerne ville prøve at være kærester. Du kan så fortælle dem, at I synes, det har været svært, fordi I ikke ville såre dem, men at I nu har taget en beslutning og håber på, at de vil bakke jer op om det. Giv dem evt. tid til at stille spørgsmål, eller hvad de nu kunne have bruge for, men du skal ikke søge deres råd, blot orientere dem om, hvad dig og M har besluttet i fællesskab. Uanset hvad, så bliver de samtaler ikke nemme, og I ved ikke, hvordan de kommer til at reagere, men I er nødt til at kommunikere med dem, og give dem plads og tid til at bearbejde situationen på deres måde.

Tal også med Gud om det 

Jeg håber mit svar kan være en hjælp for dig. Når nu du selv siger, at du gerne vil lægge det over i Guds hænder, så kunne dig og M bede for situationen. At Gud må vise Hans vej, og at Han må være med jer og jeres venner, når I skal have de svære samtaler. Alt det bedste med den spændende tid foran jer. 

Måske kan du have glæde af at læse disse artikler: 

Kærestepotentiale… eller en god ven? 

Jalousi og kærestesorg 

Den eneste ene

Forelsket - en fantastisk følelse 

Kærlighed og forelskelse

Med venlig hilsen 

Mary Madsen

Annoncer