Kære Mor til teenagere
Tak for dit brev.
Det er en svær situation, du står i – og desværre er du ikke den eneste, der kæmper med lignende problemer.
Det bedste ville være, hvis det kunne lade sig gøre, at I kunne sætte jer ned og lave nogle spilleregler for, hvordan I gerne vil ”tackle” hverdagen med børnene, men ud fra dit brev er det vist ikke løsningen.
Smerte
Jeg forstår din smerte. Det virker jo næsten håbløst at få kontakt til ham – i hvert fald en positiv kontakt.
Løsningsmodel?
Du skriver ikke noget om, hvor gamle jeres fælles børn er. Men eftersom det er ved at være 25 år siden, at I blev gift, tænker jeg, at de ikke er unge teenagere – det ved jeg selvfølgelig ikke. Men det vil være mit gæt. Uanset deres alder, skal de ikke være mellemled mellem jer, de har brug for frit at kunne have et godt forhold til jer begge.
Det var en god ide, at forsøge med konfliktmægling i Statsforvaltningen, men det kræver, at begge frivilligt ønsker at deltage, så hvis han afviser, er der nok ikke så meget at gøre. Er børnene under 16-18 år er der brug for, at I finder en løsningsmodel, som I begge kan have det godt med.
Kommunikation
Hvordan han taler til børnene om dig, er svært for dig at gøre noget ved – især når han ikke vil snakke om det. Du kan gøre noget ved, hvordan du snakker til børnene om ham og deres samvær med ham.
Uanset hvor gamle børnene er, så er de loyale – både over din eksmand og over for dig. Og det vil præge dem, det sted de er. Så jeg tænker – hvordan kan du hjælpe dem til ikke at opleve, at være mellemled mellem jer???
Måske være ærlig og fortælle dem noget om, at dit største ønske er, at I alle kunne snakke ordentligt sammen, men når det nu ikke kan lade sig gøre, så må I prøve at få det bedste ud af situationen som den er. Måske de har nogle forslag til, hvordan det kan blive bedre. Det er mit forslag. Du har nok en meget bedre måde / ide til at snakke med dem om tingene. Så brug den.
Det vigtigste er, at I overfor hinanden får sat nogle ord – de rigtige ord (læs følelser) på, for går kommunikationen skæv, så misforstår i alle hinanden – den ene troede, du mente sådan og den anden sagde da sådan o.s.v. og pludselig er der ikke nogle af jer, der ved, hvad egentlig der er rigtig og forkert i forhold til, hvad der bliver sagt. Og slut resultatet kan blive værre end det første.
Elsker jer begge
Når dine børn er teenagere, så er de også gamle nok til, at I tager en sådan snak. De er jo allerede en del af det. Og de elsker uden tvivl jer begge og ønsker det bedste for jer alle.
Jeg ønsker dig alt godt i kampen for din familie. Den er værd at kæmpe for.
Kærlig hilsen
Ruth Tidemand Nielsen
