Piller i huden pga. slem OCD - er det ok, at"prikke" hudorme?

Vis spørgsmål

Hej adamogeva.dk

Det her er ikke første gang, jeg skriver herind.

Jeg har i lidt over et år kæmpet med OCD, i form af at jeg piller i min hud, så jeg får store sår, primært i ansigtet. Det kan føles forfærdeligt at se alle de små hudorme i mit ansigt. Jeg går til OCD-specialist og har endelig en hudlæge-tid i juni.

Jeg ved godt, I nok ikke er hudlæger, men efter en masse research på nettet, søger jeg virkelig et svar: Er det tilladt at "prikke" hudorme og små hvide områder i huden? Og hvis man så lader være, kan de så forsvinde med tiden, når jeg altid renser af om aftenen?

Håber virkelig I kan svare mig.

Mvh Emil, 18 år

SVAR:

Hej Emil!

Hudlæge er jeg ikke, kun "almindelig" læge, men jeg ved dog dette:

  1. OCD skal du tale med OCD-specialisten om (uanset om alt det her "blot" har med det at gøre).
  2. Hudorme er ikke farlige og forsvinder som regel igen.
    At man forsigtigt klemmer én ud en gang i mellem, sker der intet ved, men generelt skal man lade dem være. Og prikker man ligefrem hul i dem, skal det i hvert fald ikke ske i ansigtet.
    Og jo, generelt forsvinder hudormene med alderen, hvad du end gør eller ikke gør.
    Og umiddelbart tyder det på, at du simpelthen skal holde snitterne fra alle hudorme i ansigtet.
    Prøv eventuelt at se sådan her på det: Du ved, at den er gal, i det øjeblik du forsøger at "prikke" orm nr. 2 på en dag. 

Bedste hilsner
Thomas

Annoncer