Perfekt dreng - hvorfor har jeg ingen følelser?

Vis spørgsmål

Hej.. Jeg er så forvirret. Efter et hårdt forhold på 1½ år, der blev afsluttet i starten af år 2011, troede jeg ikke på, at jeg nogensinde ville kunne tro på kærligheden igen. Forholdet havde været præget af mistillid, og da jeg også var hårdt ramt af en depression, var det slet ikke nemt.

Men i maj 2011 sker der det, at jeg begynder at skrive rigtigt meget med en sød dreng, som er to år yngre end mig. Vi har nogle fælles venner, og mødte hinanden til en fødselsdag.

Vi bliver hurtigt rigtigt gode venner, og mærker med det samme, at han er indbegrebet af alt godt og kærligt. Mange mennesker beskriver ham også som meget tillidsfuld, moden og ansvarlig, og jeg oplever ham på helt samme måde. I juli er vi ret glade for hinanden, og vi aftaler, at vi stille og roligt vil se tiden an. Det er særligt pga. mig, da jeg stadig har ar efter det tidligere forhold. Jeg har været under psykologforhold og mener, at jeg har styr på min depression.

Da jeg starter i 3.g og han i 1.g går vi på samme gymnasium, hvilket vi begge to er helt vilde med. Vi opfører os som kærester og er sammen 5 ud af 7 dage om ugen. Dog siger jeg omkring juletid fra til fysisk kontakt, fordi jeg pludseligt er blevet i tvivl. Mine følelser virker pludseligt til at være fuldstændigt forsvundne. Jeg kunne mærke, at jeg holdt af ham, men han skulle ikke tættere på, end at jeg stadig havde mulighed for bare at være mig, og uafhængig af en dreng. Vi bliver ved med at se hinanden meget - nu uden fysisk kontakt.

Jeg bad til Gud hver eneste dag om, at han må give mig svar, om det skulle være ham og jeg, men følte ikke jeg fik svar. Han fortsatte med at være glad for mig, lytter til mig når jeg har brug for det, hjælper mig med praktiske ting når der er noget der, beder med mig, griner med mig, bliver ved mig til jeg falder i søvn, hvis jeg ikke kan sove osv. osv. osv. Der er ikke den ting, jeg har spurgt ham om, som han ikke har villet gøre for mig. Han vil mig simpelthen det bedste, og det kan alle også se omkring os.

Men mig? Jeg render forvirret rundt, og kan stadig ikke mærke mine følelser. I ferierne savner jeg ham ikke som "kæreste", men bare at være sammen med og have det sjovt med. Derfor har han nu sidst i april stadig ikke været min kæreste, fordi jeg ikke føler, jeg kan være kærester med en dreng, som jeg ikke føler noget for?

Men jeg føler mig så dum! Her møder man verdens sødeste, kærligste dreng, som fik mig til at tro på kærlighed igen, og så føler jeg ikke noget? Jeg har fastet, været til samtaler ved psykologer og meget andet, men følelserne er der bare stadig ikke. En af psykologerne mente, at jeg bare skulle blive ved med at forsøge at få følelser for ham, men det gør virkeligt ondt i længden. Især fordi jeg hver eneste dag står og overvejer og vurderer, om der nu er kommet følelser inde i mig.

Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen som helst andet dreng, ville kunne behandle mig så godt, som ham her gør. Så hvorfor er mine følelser der bare ikke? Ej, hvor gør det bare ondt.

Jeg kan ikke begynde at komme sammen med ham, når jeg ingen følelser har. Men jeg føler heller ikke, jeg kan give helt slip, fordi jeg kan se, hvor godt han behandler mig, og at han bare vil mig det så godt.

Jeg håber, at I kan give mig nogle svar.

mvh. Pigen 20 år

SVAR:

Kære Pigen

"Perfekte match" bliver ikke altid til kæresteforhold

Nogle gange hænder det, at dreng møder pige eller omvendt, og de virker som helt perfekte for hinanden – vennerne kan se det, og de kan også godt selv se, at de i teorien supplerer hinanden rigtig godt. Men følelserne af forelskelse, kærlighed og tiltrækning er der bare ikke. Det er ikke, fordi hverken han eller hun gør noget forkert – følelserne er der bare ikke.

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er super ærgerligt og frustrerende, men følelser er ikke noget, du bare lige sådan kan trylle frem, fordi der er en god kemi og I ellers ”passer godt sammen”. Der er ikke noget unormalt i at møde den helt perfekte, dejlige fyr, og så alligevel ikke føle noget for ham. Det er vildt ærgerligt, ja, men ikke unormalt – så du skal slet ikke føle dig dum.

Accepter, at du ikke er forelsket

Det kan være, at du har den tanke, at årsagen til de manglende følelser er de dårlige erfaringer, du har med fra dit tidligere forhold, så du måske er bange for at prøve et nyt forhold. Men hvis det var tilfældet, tror jeg, du ville være løbet væk fra ham længe før. Du har jo netop givet jeres forhold en chance igennem efteråret og måtte sige fra, ikke fordi du er bange for, at han vil såre dig, men fordi følelserne bare ikke er der.

Læs også artiklerne:

Forelsket - en fantastisk følelse

Kærlighed og forelskelse

Måske er det tid til at opgive kampen for at tvinge følelser frem, og i stedet acceptere det + som er, og arbejde videre derfra? Du har nemlig meget godt, du kan tage med dig fra disse oplevelser, selvom det også gør ondt at skulle acceptere, at I ikke skal være kærester. For det første har du fundet dig en ven, som du har tillid til. Og for det andet har du erfaret, hvor dejlige mænd også kan være, og du har fået troen på kærligheden tilbage.

Sæt ærlige og gode ord på dine følelser overfor din ven

Det er rigtig godt, at du er så ærlig, som du er, overfor dig selv og overfor din ven. Jeg tror, at det bedste du kan gøre er at acceptere tingenes tilstand, og spille med åbne kort.

Det vil sige, at du fortæller din ven præcis, hvordan du har det – at du holder af ham, og at du er taknemmelig for, at han har givet dig tilliden til ”gode mænd” igen. Men at du ikke kan tilbyde ham andet end venskab – ikke fordi der er noget galt med hverken ham eller dig; men simpelthen fordi følelserne ikke er der. Ved at være ærlig har du sikret dig, at han ved, hvor du står, så han ikke tror, at jeres forhold er ved at udvikle sig til mere end venskab.

Hvil trygt i, at Gud har gode tanker for dig

Jeg er rigtig glad for at høre, at du har bedt til Gud omkring alt dette. Det er det bedste, du kan gøre i en frustrerende og forvirrende situation som denne. Og nu når du har lagt det over til Ham, kan du også hvile i, at Han nok skal hjælpe dig med at finde den helt rigtige mand til dig.

Kærlighed er ikke ligesom ved busstoppestedet, hvor den sidste bus er kørt, og du så kan stå og ærgre dig, fordi du ikke nåede at hitte ud af dine følelser, og der ikke er flere chancer. Gud ved, hvem Han har udtænkt til dig, og Han skal nok sørge for, at du ender det rigtige sted. Om det betyder, at du en dag vågner op og har følelser for din gode ven (det hænder at mennesker, som har kendt hinanden i årevis, pludselig udvikler følelser for hinanden – men der er ingen garantier!), eller om det betyder at en anden, perfekt dreng dukker op – det ved vi ikke.

Men lige nu er det bedste, du kan gøre, at acceptere, hvor du er, med eller uden følelser, og ikke presse en masse forventninger over hovedet på dig selv. Og så glæde dig over, at der findes gode mænd, og at du nok skal finde dig din perfekte dreng, når Gud mener, at tiden er inde.

Hilsen Maria Swartz

Annoncer