Længslen efter en kæreste fylder meget – hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 14 snart 15 år. Jeg har ikke haft en kæreste i ca. 2 et halvt år. Jeg mangler en og længes meget efter en.

Når jeg snakker om noget andet i skolen, så glemmer jeg det.

Kan I give mig nogle svar eller hjælpe mig.

fra N.N.H.J

SVAR:

Hej med dig,

Jeg kunne let skrive den kliche med at ”kærligheden kommer, når du mindst venter det”, men det tror jeg ikke hjælper dig. Du længes efter en kæreste og du tænker meget på det, undtaget når du er i skolen og er optaget af andre ting.

Jeg har prøvet at finde en artikel og et svar, vi tidligere har lagt på siden. Her vil du måske kunne finde lidt hjælp omkring det med at længes. Det er vigtigt, at du ikke fortaber dig i længslen og dyrker den, men derimod stadig lever og gør så mange dejlige ting som muligt. Brug tid med vennerne. Lad dig optage af noget, du synes er spændende. Hvis du gør dette, kan jeg ikke garantere, at der kommer en sød fyr og tager dig i hånden, men du vil blive lindret i din længselsfølelse, så du kan tænke på noget andet og være glad.

Forelsket - en fantastisk følelse

Jo mere du er ude blandt andre unge mennesker, frem for at du sidder hjemme og længes, jo større er chancen for at kærligheden pludselig dukker op.

Jeg glæder mig på dine vegne og ønsker dig en spændende og glædelig teenagetid.

Kærlig hilsen Anja

Annoncer