Kære fortvivlede
Tak for dit spørgsmål.
Allerførst: Jeg er usikker på, om du og din kæreste begyndte jeres “pause”, inden du kyssede pigen, men jeg vælger at forstå det, som om I først kom i “ingenmandsland”, efter du fortalte din kæreste om kysset.
Utroskab gør noget ved begge
Jeg forstår godt, du har det dårligt – det er de færreste utro personer, der er fyldt med overskud – og slet ikke efter afsløringen af utroskaben. På samme måde med den forurettede – du og din kæreste er måske i “samme båd”, når det angår den psykiske belastning. Selv om jeres forhold ikke har været godt på det sidste, vil hun muligvis opleve sig vraget og lide af søvnløshed, selvbebrejdelser, vrede, apati osv.
Utroskaben – dit ansvar
Selvom I kun har været sammen i lidt over et år, er jeres historie typisk for mange par – også dem, der har været sammen i mange år. Sagen er nemlig, at utroskab kun sjældent handler om sex; derimod handler det ofte om at blive set af en anden end partneren. Det føles i første omgang godt og forfriskende, da der måske længe har været underskud på oplevelsen af intimitet og nærvær – præcis sådan som du beskriver, at du føler dig forsømt pga. hendes lektier og træthed.
Når det er sagt, er det ingen undskyldning for kysset – det er dit ansvar. Beruselse er heller ingen undskyldning – det er også dit ansvar – den kom ikke af sig selv, for du søgte den målrettet, velvidende at dine grænser og hæmninger ville rykkes og gøre dig svag. Jeg ved ikke, hvordan du har fortalt din kæreste, hvad der gik forud for kysset, men jeg håber, du har betonet, at det er dit ansvar og ikke bare har beskrevet det som noget, der bare skete. Det er nemlig langt nemmere at tilgive en person, der vedgår sine handlinger end et upersonligt “det”, og det er langt lettere at gøre noget ved sig selv fremadrettet, når man har erkendt sig selv som svag.
I den forbindelse vil jeg bare nævne, at jeg synes, det er en dårlig idé, at du tager andre piger med hjem – i særdeleshed, hvis du er fuld, og hvis I sover i samme rum. Ellers tror jeg, det kun er et spørgsmål om tid, før næste kys med en anden pige er en realitet.
Fremtiden – begges ansvar
I bliver nødt til at finde ud af, om I vil hinanden. Det gør I ikke ved at have et forhold, der hverken er fugl eller fisk. En måde til at komme videre på er, at din kæreste vedgår, at jeres samvær har været præget af mistrivsel – i al fald set fra din synsvinkel, og at hun har et medansvar for det.
Det betyder, at vejen fremad ikke kun er dit ansvar. Hvis I skal fortsætte jeres forhold, har I begge to et ansvar for at sikre, at I trives begge to. Det betyder, at I skal finde ud af, hvordan din kærestes læsning kan foregå på en måde og på et niveau, så du oplever dig set, når I er sammen. I bliver nødt til at aftale, hvad det indebærer konkret, fx hvor tit skal I ses, hvordan I undgår, at samværene ikke er præget af din kærestes træthed, hvornår din kæreste skal læse lektier m.v.
Den nødvendige tilgivelse – en proces
Samtidig er det vigtigt, at din kæreste aktivt giver udtryk for, at hun ønsker at tilgive dig. Dine kys med en anden pige kan hun ikke uden videre slette fra “harddisken”, men hun skal ikke blive ved med at bruge det mod dig, hvis du ikke har gjort det tidligere. Desuden må du acceptere, at tilgivelse og forsoning er to forskellige ting. Selv om din kæreste siger, at hun ønsker at tilgive dig, kan der være en lang forsoningsproces efterfølgende, hvor tilliden mellem jer skal opbygges lige så langsomt. Du må vise hende, at det var en engangsbegivenhed og bl.a. fortælle og vise, at du ikke bringer dig i lignende situationer en anden gang.
Jeg indledte mit svar med at beskrive, at I muligvis er i samme båd mht. den psykiske belastning. En måde at komme videre på kunne være ved en meget tydelig tilgivelses- og forsoningsproces. I kan fx aftale at mødes med en mellemmand – en præst eller person, I har tillid til. Så siger du højt til hende, hvad du har gjort – du påtager dig det fulde ansvar og fejer ikke noget ind under gulvtæppet. Bagefter siger hun, at hun ønsker at tilgive dig, og hvad hun ønsker af dig fremadrettet. Hvis I bruger en præst eller kristen mellemmand, kan I blive bedt for med håndspålæggelse som et tegn på, at Gud ønsker at hjælpe jer på vejen videre og som et tegn på en ny begyndelse, hvor fortiden lægges aktivt bag jer.
Du kan også læse artiklerne
Utroskab
Den nødvendige tilgivelse
Kærlighed i praksis
De bedste hilsner
Henrik List
