Krise efter at være flyttet fra DK - er det en depression eller..?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg blev gift med en israelsk mand, som jeg mødte, da jeg var 16. Efter 2 år i Israel og 10 år hjemme, hvor vi har fået to dejlige børn på hhv. 2 år og 4 år, er vi for et år siden flyttet tilbage til Israel. Han har aldrig lagt skjul på, at han ville tilbage og har så at sige "ventet" på, at jeg skulle blive klar. Det første halve år gik godt, vi startede på vores nye liv, nyt hus og have og grinede af al modstand og nød livet.

Efter en længere sommerferie i Danmark alene med ungerne finder jeg mig selv pludselig grædende og håbløs overfor de udfordringer, jeg nu skal møde i form af at lære sproget og få læst op til en prøve, så jeg kan få autorisation til at arbejde her. Med lange udsigter til en stabil økonomi ( og dermed rejser hjem), en mand der pendler langt til arbejde (sover udenbys 3 gange i ugen og kommer sent hjem de dage, han kører hjem) befinder jeg mig i et sort hul og fantaserer dagligt om at flytte hjem til Danmark igen.

Jeg elsker min mand og vores lille familie. Men han har meldt ud, at han ikke kan følge med tilbage, men at jeg skal gøre det, hvis jeg ikke vil blive her med børnene ...

Jeg føler mig som en fremmed, jeg savner min familie, min kultur, at have mulighed for at handle, mit sprog, maden, årstidens skiften og meget meget mere. Jeg er ved at blive vanvittig. Jeg vil så gerne give det en chance, synes ikke jeg har prøvet nok, men min mand siger også, at hvis vi skal bryde, skal det være nu og ikke om 10 år, så det er lettere for børnene, og vi har mulighed for at skabe et nyt liv. Han vil have en garanti for, at jeg ikke pludselig vender hjem, at jeg skal tænke på at bygge mit liv op her i stedet for at tænke på den næste rejse hjem eller næste gang, min familie kommer på besøg. Men det er bare så ufatteligt vigtigt for mig, at når jeg siger farvel i lufthavnen, så er det med et, vi ses den og den dato.

Men han mener ikke vi har råd til det, og at det er forkert af mig at tænke sådan. Jeg er så forvirret og modløs. Jeg håber, at jeg befinder mig i en eller anden form for fase i denne her proces, som vil blive lettere med tiden.

Jeg har ikke lyst til at sidde hjemme i Danmark som alenemor og er gal på ham over, at han vælger sit land over os, samtidig som jeg selv kan mærke længslen tilbage. Jeg kan ikke love, at jeg vil blive for evigt her, men jeg har ikke lyst til at fratage mine børn deres mulighed for at vokse op med deres far. Han er en fantastisk far og en dejlig mand osv. Derudover er der en masse spændinger mellem mine forældre og min mand, da vi skal til at finde en måde at være sammen på længere tid af gangen og med de forskelligheder, der er.

Vi har desuden en del økonomiske problemer, fordi jeg ikke er i arbejde, så vi er meget afhængige af hans forældre mht. bil og husleje. (Vi bor til leje i et hus, de ejer ...)

Savner bare at være stærk, positiv og med styr på tingene. Jeg har altid været den stærke og problemløseren, men jeg er da fuldstændig havnet i et sort hul med tab af alt det, jeg før var tryg i. Mon jeg har en depression? Er det en fase? Eller skal jeg bare pakke kufferten så hurtigt som muligt, hvis jeg allerede så tidligt i forløbet har det SÅ skidt?

Hilsen en meget forvirret sjæl, som har brug for lidt inputs udefra.

SVAR:

Kære dig

Tak for din henvendelse til AdamogEva.dk. Jeg vil på baggrund af din fine beskrivelse af situationen prøve at give dig et svar. Samtidig er det vanskeligt at give et præcist svar, fordi der er så mange elementer og perspektiver, vi ikke kan få frem, når jeg ikke sidder overfor dig og kan spørge nærmere ind.

At opleve sig fanget

Når jeg prøver at leve mig ind i det, du beskriver, får jeg en fornemmelse af at være fanget og være i noget, der presser så meget, at det giver en oplevelse af kvalthed. Det skaber i os en desperation, og vi bliver presset på en måde, så kroppen og psyken nærmest går i "survival-mode" (overlevelsestilstand). Det er en meget smertefuld tilstand, hvor det indre pres kan få os til at gøre alle mulige forskellige ting for "bare at overleve". Så jeg kan godt forstå, det ikke er rart, og at du kan have brug for hjælp til at komme ud af denne situation.

En kendt reaktion

Det, jeg skriver i dette afsnit, vil for nogle være en hjælp og en beroligelse. For andre vil det ikke gøre nogen som helst forskel. Jeg vælger at skrive det, fordi der er en chance for, at det kan hjælpe dig lidt. Den tilstand, du beskriver, er en kendt tilstand, og den har faktisk også et navn i det system, som vi anvender til at beskrive psykologiske lidelser. Det hedder en tilpasningsreaktion. En tilpasningsreaktion kan i symptomer minde om en depression, og den opstår, når vi udsættes for en kendt belastning eller traume (ikke af katastrofemæssig karakter). I beskrivelserne er netop emigration nævnt.

Det betyder, at andre har oplevet noget af det samme, som du oplever. Det betyder på den ene side, at der ikke er noget usædvanligt ved din reaktion. Din reaktion er altså kendt, forståelig og til en vis grad også forudsigelig, når det handler om videre prognose. På den anden side betyder det velkendte ikke, at det holder op med at gøre ondt eller være svært at være i. Præcis ligesom med et brækket ben. Selvom vi ved, at det er brækket, holder det ikke op med at gøre ondt. Det kan dog ændre lidt på smerteoplevelsen at vi ved, at benet er brækket. Eller i dit tilfælde at der er en betegnelse for dine "symptomer", nemlig tilpasningsreaktion.

En krisetilstand

En tilpasningsreaktion er en krisetilstand. En god tommelfingerregel er, at vi ikke skal tage drastiske beslutninger, når vi er i krise. Derfor vil jeg også foreslå, at du ikke tager en drastisk beslutning om at forlade din mand og flytte til DK nu. Det er langt vigtigere, at du får hjælp til at navigere i din aktuelle situation. Når vi bringes i en følelsesmæssig og livsmæssig krise, så har vi brug for flere og andre strategier til at håndtere situationen end dem, vi umiddelbart har i værktøjskassen. Jeg vil i det næste afsnit prøve at give nogle forslag til det.

Hvordan håndtere situationen

En vigtig mestringsstrategi i din aktuelle situation er at give god plads til den følelsesmæssige reaktion. Du har mistet mange trygge og vigtige ting i hverdagen, og det skaber sorg og følelsesmæssige reaktioner at miste. Derfor skal der være godt plads til at sørge og reagere følelsesmæssigt. Og da det er svært at være i disse følelser alene, så vil det være væsentligt, om du kan finde personer, som kan være omkring dig i disse følelser.

En anden vigtig mestringsstrategi er at holde fokus på her og nu. Når vi bliver presset og har svært ved at overskue situationen, så kommer vi let til at katastrofetænke. Dvs. tænke at det aldrig vil gå, at vi aldrig vil kunne klare det, at vi aldrig vil kunne blive glade. Og sådanne tanker får os til at blive endnu mere desperate. Hvis vi i stedet prøver at holde fokus på her og nu, og på hvordan vi kan få den enkelte hverdag til at fungere, så kan tingene blive lidt mere overskuelige.

En tredje mestringsstrategi handler om at afklare, hvad der er af muligheder i din nuværende situation, for at du opnår og oplever tryghed og næringsgivende aktiviteter. Det kan måske handle om at finde nogle danskere i Israel at mødes med jævnligt. Det kan måske handle om skypesamtaler med veninder i DK, som du kan og skal prioritere tid til. Og det kan handle om, at du sammen med din mand får en fælles aftale om og forståelse af betydningen af det at kunne rejse til DK. I skal her have procestankegangen ind over. Måske tænker både du og din mand, at det går aldrig med flere ture til DK, for det vil bare fastholde ønsket om og længslen efter DK. Men erfaringer på dette felt er anderledes. For netop fravær af muligheden for at komme til DK kan give en stærk forøgelse af ønsket om at komme hertil.

En proces

Jeg tror rigtig meget på muligheden af en proces for dig. Det betyder, at der er gode muligheder for, at du kan opnå at blive tryg og glad for at være i Israel over tid. Men det tager netop tid, hvor der er behov for dels den følelsesmæssige sorgproces og bearbejdningsproces og dels indlæring af nye mestringsstrategier. Jeg fornemmer, at du har nogle gode ressourcer, og disse ressourcer skal fuldt ud arbejde for dig - dvs de skal hjælpe dig gennem den krisefase, som du er i.

I en sådan proces kan det også være hensigtsmæssigt at søge professionel hjælp. Jeg ved, at der er psykologer i DK, som tilbyder terapi via Skype. Måske kan du se det som en mulighed. Er du interesseret i at høre mere om det, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg håber, at ovenstående giver dig lidt håb og lidt hjælp til at tage de videre skridt i din proces.

Kærlig hilsen
Ole Rabjerg

Annoncer