Kan jeg nogensinde få tilliden tilbage?

Vis spørgsmål

Min mand kyssede en pige fra sit arbejde for 4 år siden til en firmafest. Efterfølgende holdt de kontakt pr telefon og sms udenfor arbejdstid, om aftenen, natten etc: i VOR tid. Jeg fandt selv ud af det, da hans telefon var registreret i mit navn, og jeg dermed fik udskriften. Jeg gik ned for tælling og var meget ked af det, havde dårlige nerver i lang tid derefter.

Han var meget ked af det, han havde gjort, og jeg BESLUTTEDE at tilgive ham og gå videre i den tro, at det kun var med det lille kys, og at han slet ikke havde været klar over konsekvenserne ved den lille "flirt"....

For to måneder siden befinder jeg mig pludseligt i nøjagtigt samme situation. Ny pige dog....men ellers den samme historie. Jeg bliver totalt hysterisk, da jeg finder ud af det. Tog ham på fersk gerning, da han ikke kom hjem fra butikken og jeg gik ud for at lede efter ham: Troede jo der var sket en ulykke! Og der står han og snakker med sukker i stemmen. Bliver meget underlig i hovedet, da han ser mig....siger det er en kammerat, indrømmer senere at joda, han snakker med en pige.... .Samme historie som før.

Vi har snakket og snakket. Han fortæller, at han ikke har det godt med sig selv, at det ikke er mig etc. Han har startet hos psykolog for at finde ud af, hvorfor han føler, hans liv går ham forbi osv osv.

Han siger, han har det skide dårligt med den mand, han har været for mig, dårlig samvittighed, træls at jeg er så ked af det osv. Tror også han er lidt chokeret over hvor sindssygt meget, han står til at miste nu (vi har tre børn), for så "lidt".

Han vil gerne, at vi skal prøve at få vores forhold tilbage. Han synes, vi taler bedre end på længe og føler, at vi har taget fat på mange ting for at få ting til at blive bedre.

Men for mig er det hele halvhjertet. Jeg har nemlig INGEN tillid tilbage. Jeg er enig i, at vi har nogle rigtigt gode dage sammen, mange gode snakke, vi lytter mere, rører mere ved hinanden osv. "Praktisk" set har vi et bedre forhold end på lang tid: Min mand virker meget lykkeligere.

Men jeg tænker hver dag: Det her går ikke. Vi bliver nødt til at skilles. Jeg har ingen tillid til ham, føler ingen tryghed, kan ikke tilgive, finder ingen undskyldninger. Det kunne jeg første gang, denne gang vidste han udmærket godt, hvad det ville gøre imod mig og vores forhold, dersom det blev opdaget... .Og valgte, på trods af det, "hende" frem for mig og os.... .

Så selv om han er pisse ked af det nu.....

...Kan man få tilliden og trygheden i det her ægteskab tilbage? Efter TO gange? Er min mand bare usædvanlig dum og tankeløs, og er der håb om, at han har forstået det nu, eller skal jeg give op og indse, at han nok bare kommer til at gøre det igen og igen (siden han bliver tilgivet igen og igen)? Jeg føler mig som en forbandet idiot. Jeg vil jo gerne beholde vores familie, og det "sjove" er jo, at vi er rigtigt gode sammen (humør, sex etc), men jeg NÆGTER at sidde i den her situation nogensinde igen!!!!! (har det rigtigt, rigtigt dårligt psykisk)

Skal jeg få skyklapperne af og pakke mine sager, indse at "engang vraget, -altid vraget"...eller skylder jeg det en chance??

Ella, 30 år

SVAR:

Kære Ella.

Det er mildest talt meget forståeligt, at du har det, som du beskriver det - lige nu.

Når tilliden forsvinder

For 2 måneder siden oplevede du for anden gang i dit liv, at tæppet blev revet væk under dig i forholdet til din mand. Og smerten er ulidelig for dig, for alt i et forhold bygger på tillid og kærlighed, og hvad så når den ene vigtige halvdel er totalt væk – igen!?

For naiv??

Det må have været en chokerende oplevelse for dig, for anden gang at opleve, at din mand ”kærestede til anden side”. Sorgen og smerten sidder fortsat dybt i dig, sammen med følelsen af, at du nu for 2. gang føler, du er blevet vraget, og usikkerheden på, om du ikke bare er for naiv, hvis du bliver i forholdet, fylder naturligt nok i dit sind. Alt sammen er det med til, at du har det rigtigt dårligt psykisk.

Mellem to stole

Lige nu sidder du nemlig mellem to stole: Skal jeg blive i forholdet eller se at komme væk??

– der er mange positive tegn, der taler for at blive i forholdet:

  • Han arbejder med sig selv
  • Han ked af det
  • Han er gået i behandling
  • I snakker godt sammen
  • Har en god humor sammen
  • Har gode erfaringer ang. sex med hinanden
  • I har 3 børn sammen
  • Han vil gerne, at I skal prøve at få jeres forhold tilbage.
  • Han synes, I taler bedre end på længe
  • Han føler, at I har taget fat på mange ting, for at få ting til at blive bedre.
  • I har nogle rigtigt gode dage sammen
  • I har mange gode snakke
  • I lytter mere
  • I rører mere ved hinanden osv.
  • "Praktisk" set har I et bedre forhold end i lang tid

Der er også mange negative tegn:

  • Du skriver.” Men jeg tænker hver dag: det her går ikke. Vi bliver nødt til at skilles. Jeg har ingen tillid til ham, føler ingen tryghed, kan ikke tilgive, finder ingen undskyldninger.”
  • Jeg tillader mig at tolke sådan ud fra det, du skriver: Du tør ikke tro på positive forandringer i forholdet, for du kunne blive såret igen og det gør ulideligt ondt, og du nægter – og vil aldrig nogensinde såres på den måde igen!
  • Jeg tror, du lige nu befinder dig i et grænseland, som det er ulideligt svært at være i.

Gør noget godt for dig selv!!

Og du skylder at tage dig selv og dine følelser alvorligt. Gør noget, der er godt for dig selv, noget der glæder dig.

Og hvordan kan du ellers opbygge dig selv psykisk? Det er ikke din skyld at din mand har ”kærestet ved siden af” – men det er svære tanker og følelser at rumme alene.

Gå ikke alene med smerten

Kunne du tale med en psykolog/terapeut, om hvordan det er, du har det? – og blive ved endnu en tid at tale med din mand om det? Måske kunne I sammen gå til samtaler hos en parterapeut? Det er meget vigtigt, du finder en plads – et rum, hvor du kan tale frit om dine tanker og følelser, så du ikke er helt alene med disse eller at de er hemmelige for din mand.

Smerte uanset hvad…

”Tror også, han er lidt chokeret over, hvor sindssygt meget han står til at miste nu (vi har tre børn), for så "lidt".”, skriver du. Og det er jo på ingen måde enkelt, hverken for ham, dig eller jeres børn, hvis I splittes op. Smerten stopper jo ikke ved det!

… og her lidt til eftertanke

”Vælger du din partner med hjertet, er du nødt til at se i øjnene, at det også kræver, at du ser ham som et menneske. En du kan lære af. En der kan fejle, såre dig, lyve for dig og måske svigte? Og du vil måske gøre det samme selv, f.eks. ved at være selvcentreret og egoistisk, ikke opfylde partnerens behov, selv om du ved, de er der, vælge dig selv, når det er tydeligt, at han har brug for, at du vælger ham.”(citat fra bogen ”Elsk ham igen” af Ingrid Ann Watson)

”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet” (ordsprog)

Du kan læse mere om utroskab, tilgivelse og tillid her på siden - jeg vil foreslå dig denne artikel og du kan selv søge videre :

Den nødvendige tilgivelse

Måske er der også en selvretfærdig harme, der stikker sit grimme ansigt frem – ”sådan kunne jeg aldrig selv være…” ??

Kun du kan afgøre hvad du kan leve med

Jeg oplever på ingen måde, du har skyklapper på. Du ser åbent og ærligt på det, der er sket, og mærker smerten så tydeligt! Alligevel er det kun dig, der kan beslutte og vælge, hvad der er rigtigt for dig – hvad du kan leve med. Og der findes ingen garantier i denne verden, derfor kan jeg heller ikke give dig nogle. Men tilgivelsens kærlige kraft kender jeg – og den har jeg selv brug for hver dag. Du har erfaret, den kunne bære i 4 år og kun du kan beslutte, om det er den vej, du vil vælge igen. Og når du har besluttet dig – enten for det ene eller andet, vil du opleve en psykisk lettelse, alene af den grund, at du kommer fri af det kviksand, du hænger fast i lige nu – ”mellem de to stole”

Jeg ønsker for dig og din familie, at I får den rette hjælp til at komme videre i jeres liv med hinanden – sammen eller hver for sig.

Kærlig hilsen

Else Ø. Andersen

Annoncer