Kan han lide mig? Er der noget mellem os?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en 16-årig pige. Jeg går i klasse med den her fyr som jeg kan lide, faktisk er vi sidekammerater. Nu er det bare sådan, at jeg ikke helt kan finde ud af, om han også kan lide mig. Kun to af mine venner ved, at jeg kan lide ham.

Vi snakker meget sammen, i timerne spøger han konstant om hjælp og han bliver ved med at spørge, selvom jeg har givet ham mit bedste svar. Han laver hele tid sjov med mig, han laver lidt andre form for jokes med mig end overfor andre. Han driller mig hele tiden, skubber lidt til mig og nogen gange slår han, det gør på ingen måder ondt og det er heller ikke meningen.

Hvis jeg har min computer med i skole og sidder på youtube eller noget andet i frikvarteret, kommer han nogle gange hen og spørg om, hvad jeg laver. Vi har ofte øjenkontakt og nogle gange føler jeg, at vi har en form for kontakt, når vi er i nærheden af hinanden og jeg kunne blive ved med at fortælle.

Se det, der forvirre mig, er, at når jeg spørg om han nummer, spørger han om, hvorfor jeg vil have det. Det får mig til at tvivle på, om der overhoved er noget mellem os? Jeg gider ikke bruge min tid på noget, som ikke er der. Mine venner, som ved, hvordan jeg har det med ham, mener begge, at han kan lide mig. Jeg er bare i tvivl.

Tak på forhånd.

Mvh.

Forvirret pige

SVAR:

Kære forvirrede pige

Umiddelbart er det første, jeg tænker. Lyt til dine venner. Ofte er det ens omgivelser, der ser mere klarsynet på sådanne ting. Mon ikke han er forelsket i dig, når de siger det?

De ting, du fortæller, viser også ret klart, at han i hvert fald er interesseret i dig.

Hvorfor vil du have mit nummer?

Du bliver usikker, når han stiller det spørgsmål. Jeg tænker, at han måske gør det for at teste dig. Han vil reelt gerne høre dit svar. Samtidig siger du, at han hele tiden laver sjov med dig. Det er måske hans form og han kan godt lide at gøre dig lidt usikker ??

Hvad med at spørge igen og så svare ham: "Jeg vil gerne have dit nummer, fordi jeg godt kan lide dig og gerne vil være ven med dig."

Spild af tid

Du gider ikke bruge din tid på noget, som ikke er der. Derfor synes jeg bare, du skal komme i gang og finde ud af, om han vil være din ven. Så kan I altid se, om det skal blive til mere end et venskab. Tag ét skridt af gangen .. du har god tid, og spilder du lidt af den, så er du jo trods alt kun 16 og har hele livet foran dig.

Her er nogle links, jeg tænker, du måske kan bruge i din situation:

Prøv at læs nogle af følgende links:

Gode venner

Pigevenner og drengevenner

Hvordan kan jeg vide om han virkelig godt kan lide mig?

Med kærlig hilsen

Vivian

Annoncer