Hej unge fyr
Særlige regler i en særlig tid
Lad os begynde med det eneste sted i Bibelen, hvor tatovering nævnes: Tredje Mosebog kapitel 19 vers 26-28: I må ikke spise kød med blod i. I må ikke tage varsler eller drive trolddom. I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget. I må ikke tilføje jer selv snitsår på kroppen for en afdød eller lade jer tatovere. Jeg er Herren!
Her står jo faktisk, at man ikke må lade sig tatovere. Men som altid skal vi læse Bibelen i sammenhæng. Der står faktisk også her, at vi ikke må klippe håret kort eller studse skægget. Så hvis nogen i en menighed bruger dette sted imod tatovering, håber jeg, de har super langt hår og totalt fuldskæg – ellers er de ikke konsekvente. Lidt sagt i sjov, men egentlig også sagt i dyb alvor: Enten behandler vi alle disse påbud på samme måde, eller også vælger vi bare vilkårligt ud efter, hvad vi selv synes.
Det med hår og skæg viser ret tydeligt, at det skal forstås ind i en religiøs sammenhæng. En sammenhæng, hvor Gud for sit særlige folk i en særlig tidsperiode havde nogle særlige regler om rent og urent. Disse regler bliver tydeligvis ophævet, da Jesus kommer på scenen. De havde stor værdi, da de skulle bruges, men nu skal de ikke bruges mere. Advarslerne her drejer sig om ting, man gør for at være i kontakt med og please andre åndelige magter end Gud den almægtige. Man tager varsler og øver trolddom. Man tilføjer sig selv snitsår for at hjælpe en afdød ven – og man lader sig tatovere og klippe som led i en tilbedelse af forkerte åndsmagter. Man spiser dyr, hvor blodet ikke er løbet fra, sådan som Gud har befalet at det skal, og viser dermed, at man er ligeglad med Gud osv …
I dag
Siden Jesus kom, har Guds folk været befriet for disse særlige regler. Grundreglen gælder naturligvis stadig: Vi skal IKKE tilbede falske guder på nogen måde, og vi skal forsøge at adlyde alt det, Gud siger til os. Men vi skal ikke være bange for at gå til frisør eller til slagteren efter blodpølse eller til tatovøren efter en ny piece.
Jeg har selv en (synes jeg) flot tatovering af et keltisk solkors, som jeg selv har tegnet, og hvor min familie er med som hjerter. Det er for mig dels en bekendelse til dem, der ser det og dels noget, der påminder mig selv om det vigtigste i mit liv! Jeg tænker, at tatoveringer på en kristen ikke må stride mod det kristne budskab. Det kan enten være direkte forkyndende eller være noget fra Guds flotte natur eller andet, der er smukt. Så jeg tænker, at i forhold til Gud kan du sagtens lade dig tatovere.
Selvfølgelig skal du tænke på, om du forvalter dit liv rigtigt: Bruger du for mange penge på det? Bliver du for optaget af at se flot/sej ud? osv. I vore dage, hvor rigtige mange danskere får en tatovering, er det vigtigt, at de, hvis de begynder at komme i kristne sammenhænge, ikke oplever, at de skiller sig totalt ud, fordi de har en tatovering. Så på den måde er det vel en god ting at vise sin tatovering i menighedssammenhænge.
I menigheden
I forhold til din menighed kan det godt være, du får ballade. Jeg tænker, at de er imod ting, der for dem at se kun findes i “verden” og ikke i menigheden. Men det er altså ikke en modstand, de kan begrunde ud fra Bibelen. Så du behøver ikke tro, at deres mening er rigtig. Men naturligvis kan det få betydning for dit forhold til menigheden og dine muligheder for at tjene der, hvis lederne i menigheden har et ubehag over for tatoveringer. Jeg vil opfordre dig til at opsøge menighedens ledere og få en god snak med dem, så du kan få klare linjer og frimodighed til at fortsætte din tjeneste blandt de unge.
Vi er inde i et vanskeligt felt, for Bibelen taler om, at vi ikke må “forarge” andre kristne. Det er dog vigtigt at se, at ordet ikke bruges om at blive almindelig forarget eller stødt. Det bruges om, at man gør noget, så andre tænker: “Når denne kristne person gør det eller det, så må jeg også hellere gøre det. Og samtidig siger min samvittighed mig, at hvis jeg gør det, går jeg fortabt.” Så skal man lade være, indtil den kristnes samvittighed er blevet overbevist om, at Gud ikke er imod den pågældende ting. De ældre i menigheden fristes nok næppe til at få en piece selv, så her er ingen fare. Men blandt de unge er det vigtigt at få en snak om, hvad der tilladt, og hvad der er imod Gud – og hvad begrundelserne er for det ene og det andet.
Fornuften
Der gælder det særlige for tatoveringer, at de er meget vanskelige at tage af igen. Piercinger, smykker, frisure osv. kan du aflægge igen. Men med tatoveringer fanger bordet stort set for livstid. Derfor skal man tænke sig rigtig grundigt om, før man vælger disse livsledsagere på huden: Hvordan vil jeg og dem, der ser min tatovering, tænke og føle om det om 20 år? Om 40 år? osv. Hvad er egentlig grunden til, at jeg gerne vil have denne tatovering?
Og hvis jeg skal have en tatovering, vil jeg undersøge, om tatovøren har god hygiejne, bruger ordentlige redskaber, ikke-kræftfremkaldende farver osv.
Du kan også læse svar til andre: Kan og skal jeg skelne mellem (ir)relevante vers i Bibelen? og Hvad siger Bibelen om tatoveringer?
Guds velsignelse over dit liv og tjeneste!
Sprint
