Kærestesorg - hvad gør jeg for at få en ny chance?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg kom sammen med min ekskæreste i godt 3 år, da hun for et par måneder siden sagde til mig, at hun ikke havde mere at give af og følelserne var væk.

På daværende tidspunkt følte jeg mig ked af det og ærgerlig over det, men følte samtidig også en vis fornuft i det. Vi havde i løbet af de foregående måneder ikke rigtig talt sammen og levede bare en helt normal hverdag sammen, men ikke sådan rigtig som kærester. Vi besluttede os dengang for, at jeg skulle begynde at se mig om efter et nyt sted at bo og vi var begge meget afklarede med det.

Men så pludselig skete det, jeg følte savn, desperation, afmagt og meget mere. Jeg kunne ikke få noget til at hænge sammen i mit hoved og måtte have svar på, hvorfor det var gået sådan. Vi talte om det flere gange og hun bragte nogle ting på banen, som hun havde haft det svært med i vores forhold, deriblandt et par episoder ,hvor hun virkelig var blevet såret af mig. Problemet var så bare, at jeg ikke var opmærksom på det eller jeg nok havde set det som en "bagatel." Der var blevet gjort og sagt nogle ting, som hun ikke kunne tilgive. Men i det store hele fortalte hun mig at vi nok bare var for forskellige og hun havde kæmpet for at finde følelserne frem i månederne inden vores brud.

Jeg sad tilbage med en mærkelig fornemmelse, for kunne sagtens forstå de ting hun sagde, men kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke havde set det, mens vi var kærester... for så ville jeg da helt sikkert have reageret anderledes.

Samtidig ville jeg gerne have vidst, at det var sådan, hun havde det, så jeg også kunne have været med til at finde følelserne frem igen.

Pt. bor vi stadig sammen og har en planlagt ferie, som vi bestilte for længe siden. Jeg gik med til at tage med pga. hendes børn, men egentlig også fordi jeg havde et spinkelt håb, om at vi kunne løse det igen.

Jeg gjorde det flere gange klart for hende, at hvis hun ville give det en chance mere, så ville jeg gøre brug af den, for jeg følte ikke, jeg havde fået en chance for at gøre noget ved det hele og jeg nu var blevet meget klogere på vores forhold.

Familie og venner har rådet mig til at flytte væk hurtigst muligt og komme igang med en ny tilværelse. Men jeg har så svært ved at tage skridtet, for jeg føler virkelig, at vi begge skylder at give det en chance mere. Jeg ved med mig selv, at jeg kan være en meget bedre kæreste for hende nu og jeg elsker hende over alt på jorden, men at der skulle et brud til, før jeg så det... det havde jeg ikke regnet med.

Mest af alt har jeg hver dag lyst til at fortælle hende om mine følelser for hende, men er bange for at det vil blive en belastning for hende. Jeg kan også se, at hun er begyndt at gå ud mere, hvilket nok skyldes, at hun ikke har lyst at være hjemme, når jeg er der og skulle se på mig være ked af det. Det har været hårdt for mig de dage, hvor hun ikke var hjemme og jeg har da kæmpet lidt med jalousien, af frygt for hun skulle finde en anden og jeg har været meget bange for, at mine handlinger har skubbet hende derud. Vi snakker stadig meget godt sammen og lever i bund og grund som vi altid har gjort mht. økonomi, daglige gøremål osv. men der er ikke længere noget kæresteri, dog beder hun mig af og til ae hendes ryg eller massere hende og det har jeg svært ved at modstå.

Vi har sat en deadline, for hvornår jeg skal flytte, men en del af mig har simpelthen ikke lyst til at tage det skridt, for jeg har så inderligt lyst at vise hende at det hele var en fejl og jeg kan gøre det meget bedre for hende... uden at glemme mig selv.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. På den ene side kan jeg se fornuften i at flytte væk og lade tiden arbejde, men vil nok stadig gå og håbe på, at vi finder ud af det igen.

På den anden side har jeg lyst til at blive hængende kæmpe for hende og vise hende, at jeg kan være en bedre kæreste, men hvor langt kan jeg tillade mig at gå uden at risikere, at hun bliver mere irriteret på mig.

NN, 29 år

SVAR:

Kære 29-årige

Du befinder dig midt i et stort dilemma. Din kæreste gennem tre år brød med dig for et par måneder siden, men I har endnu ikke helt ført bruddet ud i livet, da I stadig bor sammen og har planer om at tage på ferie sammen. Du har heller ikke rigtig lyst til at flytte og på den måde gøre bruddet endeligt, for du har stadig følelser for din ekskæreste og har derfor på en måde lyst til at blive og kæmpe for at vinde hende tilbage.

Sket er sket

Når et forhold går i stykker, er der mange både følelsesmæssige og praktiske ting, som kan føre til, at bruddet trækker ud. Det kendte er trygt og kan derfor være svært at forlade, og tit er det også sådan, at vi vil have det, som vi ikke kan få. Desuden skal der måske, som i jeres tilfælde, findes ny bolig mm. Derfor kan brud trække ud, hvilket gør det vanskeligt at komme videre. I jeres tilfælde har du imidlertid også fået noget positivt ud af ”ventetiden”. Efter jeres brud har du nemlig – med din ekskærestes hjælp – fået lidt klarhed over, hvad der gik galt. Uden at ville det og uden at være bevidst om det, har du såret hende rigtig meget, og før bruddet har hun i en periode uden held forsøgt at genfinde sine følelser for dig. Nu vil du ønske, du kunne spole tiden tilbage, så du kunne gøre det hele om. Men tiden kan ikke spoles tilbage. Sket er sket, og du må nu tage konsekvenserne.

Flytte eller blive og kæmpe?

Familie og venner har rådet dig til at flytte hurtigst muligt, så du kan komme videre med dit liv, og måske er det bedste, du kan gøre lige nu, at tage dine dyrekøbte erfaringer med dig videre i livet? Eller måske er det bedste, du kan gøre, at følge din daglige lyst til at fortælle din ekskæreste, at du stadig har følelser for hende og håber på en ekstra chance? Uanset hvad, synes jeg, at du skylder både dig selv og din ekskæreste en gang for alle at få afgjort, hvorvidt det er realistisk at håbe på en fælles fremtid. Som situationen er lige nu, har du på en måde alt at vinde og intet at tabe. Så måske er det bedste, at fortælle din ekskæreste, hvordan du har det, og derefter tage konsekvensen af hendes svar. Altså giver hun dig en chance, skal du naturligvis blive hængende, men ellers bør du hurtigst muligt tage konsekvensen og flytte, aflyse ferien mm. Har du ikke en bolig på hånden, kan du måske bo hos venner eller familie, indtil du finder et sted for dig selv.

Måske kan du have glæde af at læse lidt forskelligt her på siden. Her er nogle forslag:

Den nødvendige tilgivelse

Kærlighed og forelskelse

Kærlighed i praksis

Den eneste ene

Elsker jeg ham eller har jeg bare vænnet mig til ham?

 

Håber, mit svar kan hjælpe dig videre.

Jette

Annoncer