Jeg er udsat for "stalking", hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Kære brevkasse. Jeg vælger netop at skrive til jer, i håbet om at få det rette svar. Problemet er således at ham her fyren fra min klasse er hamrende forelsket i mig - Og jeg er virkelig godt træt af det... Det påvirker min skolegang, hverdag og mit sociale samvær mellem mine veninder i skolen.

Det skal nu siges, at jeg har gået i klasse med ham fra 7. til 9 klasse, og det var dér i de tre år hvor han begyndte at "stalke" mig hver eneste dag. Jeg taler aldrig til ham, og det gør han heller ikke. Han er ret autistisk og asocial, han sidder altid for sig selv i frikvarterne og har ingen venner at tale med.

Men altså, for tre år siden begyndte det så småt med, at han altid kiggede efter mig og sendte smil konstant. Dernæst begyndte han at forfølge mig efter skole, når jeg gik hjem (selvom jeg gemte mig, fulgte han alligevel efter) - og der var også nogle par gange, hvor han mødte op på min adresse, uden jeg vidste, hvad han lavede der. Han gjorde ligesom alt for at komme tæt på mig, så han kunne komme sammen med mig... det var f.eks hvis vi skulle gruppearbejde i klassen, ville han med i den gruppe jeg er med i - og få mig som partner. Jeg synes i det hele taget, at han var meget irriterende og skræmmende samtidig.

Hvis jeg nu fik øjenkontakt med ham, kiggede han altid hurtigt væk mens han var ved at beglo mig. Jeg synes i det hele taget, at det var ufatteligt irriterende og samtidig med at det var skræmmende at han forfulgte mig.

Men da sidste skoleår var slut, valgte jeg at tage 10. klasse. I det år så jeg ham slet ikke, og var mega glad for det.

Nu er den gal igen. Jeg er startet på handelsskolen og er tilfældig havnet i klasse med den idiot igen.

Vi går i samme klasse og der er ikke en eneste dag hvor han ikke signalerer "kærlighedsblikkene"... Han taler jo aldrig, og derfor kan jeg overhovedet ikke starte med at fortælle, at han skal lade vær' med at genere mig. Det generer mig rigtig meget! og i de to sidste dage, har jeg pjækket p.ga. det. Det er simpelthen ikke til at holde ud, og jeg har stærkt overvejet om jeg ikke skal flytte skole.

Jeg har forsøgt at snakke med mine veninder, men de forstår det ikke. De siger bare, "det er da sødt at han godt han lide dig" og "Nu skal du ikke se for meget op til dig selv". Alt dette de siger gør mig faktisk ked af det, og det kan slet ikke bruges det noget! Mine karakterer i skolen ryger nedad, fordi jeg ikke deltager mundtlig nok i timerne - fordi jeg ikke orker, at han skal nedstirrer mig, når jeg siger et ord.

Det gælder også når jeg sidder og prøver at hyggesnakke med veninderne inde i klassen, så sidder han også henne i hjørnet og er rigtig opmærksom på, hvad jeg har at sige!

Og mine veninder begynder at spørge, hvorfor jeg er så stille, fordi jeg ikke gider at snakke. Men i stedet for, skriver jeg over mobilen for at kommunikere. Det er sådan hver gang jeg går ind eller ud af klassen, holder han øje i detaljer, hvad jeg skal, og hvor jeg skal hen.

Inderst inde, har jeg virkelig lyst til at tyre en mursten i hovedet på ham!

Der var en enkelt gang, hvor jeg blev rigtig tosset og råbte af ham "HVAD FANDEN GLOR DU PÅ!?" og det sagde han efterfølgende ikke noget til. Men det hjalp da også lidt. Nogle dage efter begyndte han igen og igen...

Jeg er meget frustreret over ham, og har ingen anelse om hvad jeg skal gøre ved dette. Man kan umuligt starte en samtale med ham, da han aldrig siger noget alligevel.

Tak på forhånd

M.V.H Lisa, 17 år

SVAR:

Kære Lisa

Godt du henvender dig til AdamogEva.dk, for det er tydeligt, at du er havnet i en situation, der er svær og ubehagelig for dig. En situation der må gøres noget ved. Det er vigtigt, at du igen kommer til at kunne være dig selv i en klasse og føle dig ”fri” og ugeneret. Det er svært at skrive et entydigt svar til dig, da du ikke sidder foran mig, og jeg derfor ikke kan spørge mere ind til nogle ting. Men jeg håber, at det jeg skriver alligevel på en eller anden måde kan hjælpe dig til at handle, for du kan ikke blive ved på denne måde.

Betro dig til én der tager dig seriøs

Du skriver, at du har talt med nogle veninder om ham, men at du ikke oplever, at de har forstået dig, men bagatelliseret det, du har fortalt. Godt at du bliver ved med at tage dig selv og dine reaktioner seriøst alligevel – for det er der al mulig grund til! Har du fortalt dine forældre, en studievejleder eller en anden voksen om det du oplever? Jeg tror, det er meget vigtigt, at du taler med en voksen om, hvordan du har det og hvordan du skal tackle den situation, at du hele tiden føler hans øjne på dig. Det er vigtigt at tale med en om de forskellige muligheder, du har. Er der mon andre der har oplevet det samme som dig? Det er jo muligt. Har han måske gjort det samme eller noget andet overfor andre? Det er vigtigt, at du bliver mødt med forståelse?

Sig tingene direkte til ham

Du fortæller, at han er asocial og aldrig snakker, og at det derfor også er svært at snakke med ham om, at han skal stoppe med at genere dig. Men netop en person som er ”asocial” og ikke umiddelbart har så meget menneskelig forståelse, har sandsynligvis brug for at høre det direkte fra dig:

  • At du ikke vil have, at han følger efter dig, opsøger dig og kigger så meget på dig
  • At du på ingen måde ønsker at være kæreste med ham og aldrig kommer til at få lyst

Hvordan vil det mon virke at sige det til ham? Er du bange for ham – bange for hvad han kan finde på, eller handler dette mest om, at det er svært at SIGE det til ham? Jeg tror, du må overvinde de hindringer du har, og fortælle ham det, og så ikke for store forventninger om en samtale, hvor begge parter bidrager. Måske bliver det blot til, at du får sagt det tydeligt til ham, og han ikke responderer. Men så har du fået det sagt.

Det må stoppe - forandring nødvendig

Hvis det ikke er tydeligt for andre, at han generer dig, vil han ikke kunne blive smidt ud af Handelsskolen. Men hvis du fortæller det til din studievejleder kan det være, at du kan få hjælp til, hvad du kan gøre, eller at en lærer eller en anden vil kunne tage en snak med ham om, at det er vigtigt, at han lader dig være.

Men der skal noget konkret og synligt til, før han kan blive smidt ud af skolen. Derfor er du nødt til at finde ud af, om du på nogen måde kan komme til at føle dig fri og glad igen SELVOM han går i klassen, eller om du ikke vil kunne udfolde det og være dig selv. Hvis det ikke hjælper at sige tingene direkte til ham, eller at en lærer eller en studievejleder tager en snak med ham, og du fortsat oplever, at du lægger bånd på dig selv og ikke kan få noget ud af skolen, ja så vil den eneste mulighed sandsynligvis være at skifte skole. Det er ikke noget man bare lige gør. Derfor: Snak først med en voksen, der kender dig godt og tal om, hvad du skal gøre. Jeg vil også opfordre dig til, at du formulerer nogle helt tydelige klare sætninger, og henvender dig til ham, eventuelt sammen med en lærer eller veninde, og fortæller ham, at du ikke er og heller ikke bliver interesseret i ham, og at du føler dig meget generet af hans blik og din oplevelse af at han "forfølger dig". Ændrer det ikke nok for dig, så overvej at skifte skole.

Al mulig held og lykke med at blive ”fri” igen og være dig selv i skolen.

Træk dig ikke fra dine venner, du har brug for dem.

Vend tilbage hvis du har brug for flere svar.

Kærlig hilsen

Lene

Annoncer