Jalousi har overtaget mit liv – hvordan komme videre?

Vis spørgsmål

Kære Adam&Eva. Jeg er en dreng på 19 år, der igennem 3 år har været forelsket i min bedste veninde uden at gøre noget ved det. For det første er jeg bange for at miste hende, for det andet har jeg bare på fornemmelsen, at det er bedst, hvis vi bare er venner. (Men det er naturligvis kun en fornemmelse).

Det er gået fint i lang tid. På trods af min forelskelse har jeg bare været glad for at have en veninde som hende, men nu er hun begyndt at flirte med en anden dreng og en følelse af jalousi, som jeg aldrig har oplevet før, er begyndt at komme op i mig.

Jeg har lyst til at vide, hvad hun laver, hvem hun er sammen med, hvad de taler om. Jeg er sågar begyndt at have tanker om, hvor meget jeg har lyst at gøre noget ganske forfærdelig ved denne nye dreng, som jeg ikke engang har mødt, og jeg har aldrig haft disse tanker før.

Jeg er kristen og derfor overbevist om, at jalousi er forkert og noget, der er imod Gud, men jeg kan simpelthen ikke styre det. Jeg har ikke lyst til andet end bare at sidde derhjemme foran fjernsynet og spise usund mad, men vælger dog alligevel at være sammen med venner osv. for at få det hele lidt på afstand. Men selv når jeg er sammen med andre, kan jeg ikke tænke på andet end hende og det er virkelig blevet en sygelig besættelse.

Dybest set ønsker jeg jo at hun var min kæreste, og at vi kunne leve sammen, men jeg ved godt, at det aldrig kommer til at ske og derfor burde jeg bare ønske, at hun er lykkelig, for jeg holder virkelig meget af hende, men det kan jeg bare ikke!

Jeg har bedt og bedt i hver dag i 1,5 måned nu, om at Gud må gribe ind i mit liv og fjerne jalousien, så jeg kan komme videre og fokusere mere på Ham i stedet for hende, men intet sker.

Så: Hvordan kommer jeg af med jalousien, så jeg kan blive den glade dreng, jeg var engang, og komme videre i livet i stedet for nærmest at græde mig i søvn hver nat? Jeg turde ikke tale med hende om det og det er ligesom om mine venner og familie ikke gider høre på det. De siger bare henkastet: "Du er nød til at komme videre", og ja! Men hvordan!?

Mvh A, 19 år

SVAR:

Tak for din henvendelse.

Jeg kan godt se, at den situation, du er i, er besværlig og helt utilfredsstillende. Det, at være forelsket i en pige, og ikke kunne få hende som kæreste, er hårdt og binder en masse af din energi, opmærksomhed og tanker.

Tre ting, som er gode for dig

Men der er tre vigtige ting i det, du skriver, som gør, at jeg er rimelig tryg – også hvad angår din fremtid.

  • For det første: Du bruger karakteristikken ”en glad dreng” om dig selv. Det var du engang, og det kan du blive igen! - Eller måske skulle jeg hellere sige: ”en glad mand!" Men der kommet noget ind i dit liv, som dræner din glæde.
  • For det andet: Du har venner – hvilket er en uvurderlig stor ressource og rigdom at have.
  • Og endelig for det tredje: Du kender din Gud og din Skaber, og lever dit liv – med alle dets glæder og dets problemer – med Ham.

Du må se, at komme videre i dit liv

Det kan godt være, at dine venner og din familie ikke formår at kommunikere det på en måde, som du kan bruge til noget, men jeg er enig i de ord, de siger til dig, når de siger: ”Du er nød til at komme videre!”.

Som jeg læser dit brev, er der også i dit sind en voksende erkendelse af, at det er det, der vil være det bedste for dig. Du ønsker ”at komme videre i livet”.

Det har du også rigtig gode muligheder for at komme. Selv om ”starten” herpå godt kan blive hård. Det vil jeg skrive lidt mere om, om lidt.

Dit forhold til din veninde tager mere end det giver

Som det ser ud for mig, er sandheden om dit forhold til din veninde, at det – som det er nu – tager mere fra dig, end det giver dig. Du er forelsket i din bedste veninde og har været det i hele 3 år, men du er bange for at miste hende, hvis du fortæller hende om dine følelser for hende. Du ønsker, at hun kunne blive din kæreste, men du ”ved godt, at det aldrig kommer til at ske”.

3 råd

Du har brug for afklaring. En afklaring vil uden tvivl give dig nogle hårde måneder, men på sigt er jeg sikker på, at en afklaring på dit forhold til din veninde – og hendes forhold til dig – vil være en befrielse og vil forløse dit liv, så du igen kan blive ”den glade dreng du var engang”.

  • For det første: Når du føler dig rimelig sikker på, at din veninde aldrig vil blive din kæreste / kone, er din kærlighed til hende ulykkelig i den forstand, at den aldrig vil blive gengældt. Det vil aldrig blive jer to! Derfor er det bedst for dig, at opgive tanken herom og alle forestillingerne. Det vil tage tid for dig, at komme dig over tabet af håbet om, at det måske kunne blive jer to (også selv om du allerede – dybest set - godt ved, at det aldrig vil ske). Lige så længe som din forelskelse i din veninde vil vare, vil jeres relation tage mere fra dig end den vil give dig. Derfor vil jeg råde dig til – bevidst – at prioritere at være sammen med andre mennesker og begrænse din kontakt til din veninde til et minimum.
  • For det andet: Hvis du synes, det vil være upassende af dig at gøre - uden at fortælle hende, hvorfor du ”trækker dig” - må du fortælle hende om årsagen. Måske har du også selv et behov for at være helt sikker på, at dine følelser ikke er gengældt, ved simpelthen at høre det fra hendes egen mund. Hvis du vælger at fortælle hende om dine følelser for hende, vil det ændre jeres forhold til hinanden – uanset, hvad hendes reaktion bliver. At erklære en anden sin kærlighed, vil altid forandre et forhold. Overvej om du har behov for, at fortælle hende om dine følelser. Der er både fordele og ulemper forbundet med det.
  • For det tredje: Sats på dine andre venner. Brug mere tid sammen med dem. Dyrk fællesskabet med dem og glæd dig over, at du har dem. Du har brug for dem, og de har brug for dig.

Som sagt, vil månederne, efter at du definitivt har opgivet håbet om, at din veninde kunne blive din kæreste, blive hårde. At sige farvel til et håb, du har haft i flere år, er et stort tab.

Men afklaringen og beslutningen er nødvendig for, at du kan komme videre i dit liv og igen blive den ”glade dreng”, du var engang.

Jalousien

”Hvordan kommer jeg af med jalousien?”, spørger du.

Jalousi er en voldsom stærk følelse, som vi ikke kan skille os af med, ved at tage en beslutning herom. Men jalousi kan ”dampe af” lidt efter lidt, og ofte kan vore beslutninger være med til at hjælpe denne proces på vej. Jeg er overbevist om, at de beslutninger, som det vil være godt for dig at tage, er nogle af dem, jeg har beskrevet ovenfor.

Din jalousi er meget forståelig og naturlig. Den anden dreng, som du taler om, og som din veninde er begyndt at flirte med, er jo med til at knuse det håb, du i lang tid har haft om, at du og din veninde kunne blive kærester. Derfor er din jalousi en meget naturlig reaktion.

Du skriver, at du er overbevist om, at jalousi er forkert og noget, der er Gud imod. Som jeg ser det, er det Gud imod, hvis vi ”administrerer” vores jalousi på en måde, som skader andre mennesker. Selve jalousien er naturlig og en følelse, som ”hører med”, når en anden er med til at knuse ens håb om at få en bestemt pige som kæreste. Jeg er overbevist om, at jalousi ikke er Gud imod, men det, som kan være Gud imod er den indflydelse på vores liv sammen med andre mennesker, som vi lader jalousien få – den måde, vi ”administrerer” vores jalousi på. Det betyder konkret, at du ikke må gøre ”den nye dreng” noget ondt.

Du skriver, at du synes, du burde ønske at din veninde blev lykkelig, også selv om den, hun bliver lykkelig sammen med, ikke er dig. Det får mig til at sige, at du godt nok stiller store krav til dig selv. Om nogle måneder – eller år - når din forelskelse i din veninde er dampet af, vil du kunne ønske hende al mulig lykke – sammen med en anden mand. Men så lang tid du nærer de følelser for hende, som du gør nu, er det et meget stort krav, du stiller til dig selv.

Hvordan kommer du af med jalousien?

Jeg vil opfordre dig til at overveje og følge nogle af de råd, jeg skrev om ovenfor. Søg en afklaring i dit forhold til din veninde og dyrk dine andre venne-relationer. Så tror jeg på, at jalousien vil dampe af. Men det kan godt tage tid.

Du skriver, at du har talt en del med Gud om din jalousi, og bedt ham om, at Han vil gribe ind i dit liv og fjerne jalousien, så du kan komme videre og fokusere mere på Ham i stedet for hende.

Det er altid godt, at tale med Gud om alle livets forhold og om alle vore relationer til vore medmennesker. Samtidig er jeg heller ikke i tvivl om, at vi kan hjælpe godt på vej, ved at tage nogle gode beslutninger og føre dem ud i livet. Guds veje er mange, og jeg er ikke i tvivl om, at du en dag vil kunne konstatere, at din jalousi er ”dampet af”.

Med venlig hilsen

Flemming Harpøth Møller, præst og psykoterapeut

Annoncer