Hvornår begynder min sæd at være “kønsmoden”?

Vis spørgsmål

I hvilken alder begynder min sæd at være “kønsmoden” – altså at kunne lave børn?

C, 13 år

SVAR:

Kære C

Mange tak for dit spørgsmål.

Det er ikke muligt at give en bestemt alder for, hvornår drenges udløsning indeholder færdigdannede sædceller. Det varierer fra dreng til dreng. De fleste drenge kommer i puberteten omkring 11-15 årsalderen og begynder i denne periode at danne færdige, modne sædceller. Frem til puberteten kan drenge godt få udløsning, men det vil typisk være en lille mængde mere klar væske, som ikke indeholder sæd. Efterhånden som du begynder at danne sædceller, vil væsken blive mere mælkeagtig og tyktflydende.

Din alder taget i betragtning er det sandsynligt, at dine testikler er begyndt at lave færdigdannede sædceller. Det kan derfor, hvis du er seksuelt sammen med en pige, føre til, at hun bliver gravid!

Hvis du gerne vil vide mere om din krop og kønsorganernes udvikling, kan du læse mere under vores tema Pubertet – mest for drenge.
Du finder bl.a. artiklerne Fra dreng til mand og Sæd og udløsning under dette tema.

Mvh. Samuel

Annoncer