Hej ”jomfruer”
Allerførst: ”Tillykke!” det er en rigtig god beslutning at vente – det har jeg selv (og min kone :-) haft super god erfaring med. Men vi kender også til den undren og den kamp, som du beskriver. Dit spørgsmål går ikke på, hvordan man takler denne kamp – ( en kamp som du kan læse mere om her på siden - se link) men på din undren. Så det er den, jeg vil prøve at skrive lidt til.
Hvor går grænsen, når vi ikke ønsker samleje før vi er gift?
Du skriver, at det ikke er særlig sundt eller konstruktivt at skulle nedtrykke en lyst og et sexdrive i mange år. Her vover jeg det ene øje og erklærer mig uenig! Jeg er enig i, at det er et forbistret bøvl og kan være en fortvivlende kamp. Men jeg mener faktisk, at det er rigtig sundt og konstruktivt. Noget af det, der virkelig sætter mennesket i en absolut særklasse i forhold til dyr er vores evne til at tilsidesætte følte behov, fordi vi lader vores vilje styre af mere overordnede principper. Noget af det sværeste som menneske er netop det med at tilsidesætte trangen til en øjeblikkelig behovs-tilfredsstillelse. Men det er også noget af det, der modner og danner personligheden helt enormt. Det gi’r indre rygrad – og det får vi alle meget brug for livet igennem. Så jeg mener kampen er sund og konstruktiv.
Men der er så mange kampe, der kan danne den rygrad – så hvorfor har Gud kikset i det med timingen af sex-lyst og ægteskab?
Tja, i en del samfund bli’r man gift og får børn i 15-16 års alderen. Ikke at jeg vil sige, at der er særlig smart. Men bare for at sige, at det er ikke alle samfund, der oplever problemet.
Nu er jeg jo ikke så klog som Gud, så jeg kan ikke overskue alting. Men jeg vover to små forsøg på en forklaring.
Forklaring 1:
Gud har egentlig skabt os til at leve i paradiset. Og her har vi ingen problemer med at leve efter Guds vilje. Så han har oprindelig skabt os, så der ikke er noget problem mht at styre sin sex-lyst indtil ægteskabet.
Syndefaldet kom og lavede lort i det her som i så meget andet. Så vores situation i dag er ikke, som Gud har skabt det. Derfor problemerne.
Forklaring 2:
Der supplerer forklaring 1.
Det at udvikle sig fra barn til kønsmoden voksen, er en kompliceret proces. Man kan næppe forestille sig, at man overhovedet ikke havde nogen kønsdrift før den dag, hvor man ”BLING” møder sin eneste ene og gifter sig lynhurtigt. Der må vel under alle omstændigheder være en periode, hvor man udvikler sin kønsdrift (puberteten) – og allerede her har vi jo kampen med at styre seksualiteten. Og derefter må kønsdriften også være slået til i den periode, hvor man prøver at finde sin eneste ene (ellers var man jo ikke motiveret for at søge ?) – og i den periode, hvor man begynder at komme sammen og lærer hinanden godt nok at kende til at turde gifte sig.
Tilsammen:
Skal jeg slå de to forklaringer sammen, bli´r det:
Rent biologisk er vi nødt til at have aktiv kønsdrift et godt stykke tid før brylluppet.
Og da vi desværre er syndere, der derfor altid bøvler med at gøre Guds vilje, får vi også bøvl på dette område.
Den gode ting er så, at det kan være med til at modne os og give indre rygrad, som vi senere i livet får rigtig meget brug for, hvis vi ikke skal blive bløddyr, der føres med strømmen og ender i kloakken.
Så: God kamp! ”Den, der venter på noget godt, kan (næsten) aldrig vente længe nok”, som der synges!
Sprint
