Kære dig
Tak for din mail til Adamogeva. Jeg vil prøve at give dig svar på det, du spørger om.
Stress er ikke udtryk for svaghed
Du spørger til, hvordan det kan være at stress bliver ved med at forfølge dig. Det korte svar er, at det er fordi, du fortsat overbelaster dig selv. Stress er ikke et udtryk for svaghed. Stress er kroppens og psykens reaktion på en overbelastning. Præcis ligesom at du vil opleve smerter, hvis der kører en bil op på din fod. Smerten er ubehagelig, men den er samtidig en hjælp til at blive klar over, at min fod er i gang med at blive ødelagt af bilens vægt. Så smerten skal hjælpe mig til at blive klar over den alvorlige overbelastning. På samme måde med stress og stressreaktioner. De skal fortælle mig om alvoren i overbelastningen.
Meget presset hverdag
Når jeg ser på, hvad du forsøger at klare i hverdagen, så kan jeg helt miste pusten. Jeg oplever, at du stiller enormt store krav til dig selv og giver dig selv nogle meget store belastninger. Du er kun 19 år gammel, men skal klare et lederansvar i mange timer og har ud over det et andet arbejde og en virksomhed under opstart. Derfor tænker jeg, at når din krop og psyke reagerer med stress, så er det en sund reaktion på en overbelastning.
Hvad er det der jagter dig?
Du skriver lidt om noget af det, som får dig til at arbejde så meget, bla at du skal have råd til at købe dyrt tøj. Jeg har på fornemmelsen, at det også handler om, at dit selvbillede er bygget en del på at kunne præstere og klare rigtig meget. Det virker næsten til, at du skal klare noget overmenneskeligt for at få lov at være til. Det er enormt anstrengende for os mennesker, hvis vores selvforståelse og vores værdi er betinget af, at vi præsterer en hel masse. Her på Adamogeva tror vi på, at hvert menneske er skabt værdifuldt, som den det ER, og ikke som den, det GØR (præsterer). Jeg er bekymret for, om du kommer til at bygge din selvforståelse på det, som du gør og præsterer. Og når du samtidig har meget høje krav til dig selv, så bliver det et kæmpemæssigt pres, du kommer til at pålægge dig selv. Vel at mærke uden at du selv tænker det som et kæmpemæssigt pres.
Sammenligningsfælden
For mig virker det også til, at du er faldet i det, vi kalder sammenligningsfælden. Sammenligningsfælden handler om, at vi mennesker har det med at sammenligne os med andre mennesker. Men det særligt alvorlige er, at vi altid sammenligner os med dem, som vi tænker er bedre end os selv. Og i denne sammenligning kommer vi altid til den konklusion, at vi ikke slår til (fælden). Du sammenligner dig med andre topchefer og ledere. Men rigtig mange af dem er noget ældre end dig og har dermed noget mere erfaring, som er vigtig ved lederjobs og chefjobs. Og desuden er der også mange chefer og ledere, som er stressede, uden at du ved det. Er det fx alle dem under dig, som ved, hvor stresset du er? Antageligt ikke. Og derfor kan du også falde i sammenligningsfælden ved at sammenligne dig med nogen, som du tror kan mere. Det giver et voldsomt indre pres.
Lyt til din krop
Din krop og dit system sender nogle vigtige signaler. Det er meget afgørende, at du tager dem alvorligt. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at du passer bedre på dig selv. Og hvorfor så det? Fordi du er det værd. Du er værdifuld, som den du er, og derfor er du værd at passe på. Hvis ikke du passer på dig selv og din krop, så risikerer du, at nedslide dig selv alt, alt for tidligt.
Søg hjælp
Hvis det lige nu er umuligt eller for vanskeligt at lave de nødvendige ændringer i dit liv, så vil jeg klart anbefale dig at søge hjælp hos en psykolog. Det lyder til, at det blev et godt forløb sidste gang hos psykologen. Og det er på ingen måder en svaghed at søge hjælp igen. Det er i stedet udtryk for styrke, at du indhenter hjælp til at sikre, at du passer på dig selv. For du er værdifuld, som den du er, uden at skulle præstere dig selv i stykker. Du er kun 19 år og netop derfor skal du passe rigtig godt på dig selv.
Læs også artiklen: Hvad er jeg værd?
Kærlig hilsen
Ole Rabjerg, psykolog
