Hvorfor bliver jeg seksuelt opstemt af energidrik?

Vis spørgsmål

Hej Adamogeva. Hvorfor bliver jeg liderlig af energidrik? P.s Jeg er en dreng, 15 år

SVAR:

Hej

Energidrik indeholder både stoffer med kendt stimulerende effekt (oftest koffein) og stoffer som er mindre udforskede som for eksempel ginseng. Ingen kender de præcise virkninger af sidst nævnte gruppe.

Koffeins virkningsmekanismer er heller ikke fuldt belyst. Man ved dog at koffein påvirker nervesystemet på mindst 3 forskellige måder. Men man ved ikke hvilken påvirkning, der er væsentligst.

Koffein har en central nervestimulerende effekt. Hjernen bliver generelt aktiveret og de fleste vil opleve, at man er mindre træt, at ens opmærksomhed øges og at sanseindtryk forstærkes. Jeg tror, at det er dette med forstærkede sanseindtryk, som gør dig mere seksuelt opstemt. Men det betyder ikke, at det er en generel effekt af Koffein.

Endelig kan jeg ikke udelukke, at det er en af de mindre undersøgte stoffer i energidrik, som medfører din seksuelle opstemthed.

Så du kan altså ikke få et klart svar på dit spørgsmål.

Venlig hilsen Lars Dysager 

Leksikon

Annoncer