Kære kvinde
Hvor er det dejligt, at du finder hjælp i de svar, vi kan give dig her på siden.
Ønsker at tilgive
Det, jeg oplever, der fylder allermest i din henvendelse denne gang, er ønsket om at tilgive. For som du selv skriver, frygter du, det ellers kan ende med, at du bliver bitter – og det vil du gerne undgå. Du er således klar over, at tilgivelse ikke kun er at gøre noget godt mod den, der har gjort noget forkert mod dig, men at det i mindst lige så høj grad også er at gøre noget godt mod dig selv. Det, at du selv er bevidst om behovet for tilgivelse, viser mig, at du allerede er godt på vej til at tilgive dine forældre og den øvrige familie – også selvom du oplever, at det er svært at tilgive.
Tilgivelse
Noget af det, som kan gøre det svært at tilgive, er, hvis man mangler en forståelse af, hvad tilgivelse er – og ikke er.
Tilgivelse er ikke:
- at glemme. Det, der er gjort og/eller sagt kan have varige konsekvenser, som du må leve med.
- at bagatellisere det forkerte, den anden/de andre har gjort mod dig.
- at bagatellisere den smerte, der er forbundet med det forkerte, der er gjort eller sagt.
- at fratage den anden ansvaret for det, der er gjort eller sagt. Vi har altid ansvar for det, vi har sagt og gjort.
Tilgivelse er derimod:
- at give afkald på hævn. Du må altså lade være med at bruge det, du har tilgivet, mod den anden, når du i fremtiden bliver vred på vedkommende.
- at afskrive gæld. Den, du tilgiver, står ikke længere i gæld til dig.
- at give anledning til at genopbygge tilliden – det kan tage lang tid.
- en proces, der kan vare længe – op til flere år.
- en bevidst viljeshandling. Du må altså beslutte dig for at tilgive.
Skyld og tilgivelse
Tilgivelse kræver altid, at der er én, som er skyldig. Det er kun, når jeg er skyldig, at jeg behøver tilgivelse. Og det er kun, når andre er skyldige, at jeg kan tilgive dem. Lettest er det derfor at tilgive, hvis den anden erkender, at vedkommende har gjort noget forkert. Hvis den anden bagatelliserer det, vedkommende har gjort eller sagt, bliver det derimod svært at tilgive. For jeg kan jo ikke tilgive den, som ikke har gjort noget forkert. Tilgivelse kan derfor vanskeliggøres af, at den anden ikke kan/vil erkende sin skyld og dermed tage ansvaret for sine handlinger.
Vi må dog også kunne tilgive den, der ikke har bedt om tilgivelse. Vi skal tilgive, ikke fordi den anden har fortjent det – for det har vedkommende ikke; men fordi vi også ødelægger os selv, hvis ikke vi tilgiver.
Jeg håber, ovenstående kan sætte nogle tanker i gang hos dig, så du får mod på at tilgive dem, der har forvoldt dig smerte. Og husk, tilgivelse er en proces, der tager tid – ikke mindst, når der er meget at tilgive.
Håber, mit svar kan hjælpe dig endnu et skridt på vejen mod tilgivelse.
Jette
