Hvordan komme videre efter løgne og utroskab?

Vis spørgsmål

For ca. 3½ år siden var min mand utro og vi havde en hård tid på flere fronter. Det tog mig lang tid at komme nogenlunde igennem. Der var mange løgne og benægtelser og vi har ikke kunnet tale det igennem sammen. Siden har han oprettet en datingside og igen var der løgne og bortforklaringer. Det var været en lang og hård proces og jeg ved ikke, om han har forstået noget som helst, og om han har ændret sig, så jeg nu kan stole på ham - og jeg føler mig meget alene med min smerte, utryghed og frustration. Stiller jeg virkelig for store krav til et forhold, om at vi hver især skal være troværdige og til at stole på? Vores økonomi er noget anstrengt, ellers havde jeg fsøgt professionel hjælp. Så kommer jeg mon nogensinde hel igennem det her og hvordan?

(Kort resume ved redaktionen)

Læs en let forkortet udgave af spørgsmålet her:

Jeg lever i en rutchebane. For ca. 3½ år siden var min mand mig utro, vi havde en hård tid på flere fronter. Det tog mig ca. 2½ år, at komme bare nogenlunde igennem det, og det var uden hans hjælp. Der var masser af løgne, benægtelser, fra at hun ikke var noget særligt, at det var hende, der ville osv. til anklager om, at det var mig, der så syner. Først nu har vi kunnet tale overfladisk om det, uden at få det talt igennem.

Her for et års tid siden, fandt jeg så ud af, at han havde oprettet en profil på en datingside, han har vist ikke mødtes eller skrevet med nogen, men bare det, at han havde gjort det og det han havde skrevet i sin profil, om at han elskede sin kone, var lykkeligt gift og søgte noget uforpligtende. Det gør vildt og dybt ondt i mig at tænke på, for så vil jeg jo aldrig kunne stole på ham, uanset hvor lykkelig han kan mene sig at være. Det skal lige siges, at han ikke har taget direkte ansvar for det, den ene løgn har skullet dække over den næste og han giver andre skylden for at have oprettet hans profil - han vil ikke rigtig tale om det og når jeg prøver, bliver jeg vrisset af og i den grad afvist.

Det nærmeste, jeg har kunnet komme det, er, at han på et tidspunkt har sagt, at jeg ikke vidste, hvordan jeg var, til det svarede jeg, at det er klart, for han talte jo aldrig med mig, om hvordan han havde det, og samtidig var jeg i gang med at kæmpe mig ud af en stress, som han aldrig nogensinde spurgte til. Han havde selv en hård tid, så jeg gav og gav af mig selv, for at kunne være nogenlunde mig selv, når han endelig var hjemme.

Jeg har dermed aldrig fået muligheden for rigtig at fortælle ham, hvad det har gjort ved mig, og jeg kan ikke forklare ham om mine rædselsfulde nedture, som kommer med jævne mellemrum, hvor jeg derfor føler mig tvangsindlagt til at spille skuespil og lade som om, at jeg ikke er dybt ulykkelig, når jeg har det sådan - og det er virkelig ødelæggende for mit selvværd og styrker min frygt for at være væk fra ham og hjemmet. Derfor ødelægger det også min energi og mit mod. Jeg har sagt nej tak til flere stillinger, fordi jeg ikke kunne overskue at skulle være så meget hjemmefra og inderst inde heller ikke tror, at vores kærlighedsliv ville have godt af det, men jeg står her i ingenmandsland og måske er det mig selv, der ødelægger det for mig, jeg ved det ikke mere. Jeg er ellers et meget positivt, kærligt, entusiastisk og glad menneske.

Hvad med næste gang han keder sig, savner nærvær og andet godt, vil han så igen søge ud, i stedet for at komme til mig? Han har altid været et meget lukket menneske, en rigtig knudemand og jeg vil aldrig kunne få ham med i noget terapi, tror heller ikke engang for min og vores skyld. Vi har altid haft svært ved at tale om de ting, der rør os dybt indeni, tidligere mailede vi sammen, men det blev noget langhåret noget, som vi har lovet hinanden ikke at gøre mere, så har jeg prøvet at skrive et brev til ham, som jeg så har læst op for ham og vi har talt sammen bagefter, men aldrig så jeg har følt en afklaring, men nærmere blot har fået luft. Jeg har aldrig fortalt ham direkte, hvor utryg jeg føler mig, og hvor ulykkelig jeg er indeni.

Jeg har så spurgt ham, efter det her med profilen, om vi fremover kan aftale, altid at komme til hinanden, når der er noget, vi savner eller ønsker anderledes, at vi altid vil være ærlige og tro overfor hinanden, og som det mindste gøre det forbi, inden vi vælger at svigte hinanden – det har han sagt ja til.

Alligevel har jeg det super skidt og føler mig ødelagt indeni, når jeg er nede at vende. Der går heldigvis længere og længere imellem, men det kommer hver gang, jeg oplever ham som utroværdig. Der har været så mange løgne, så dét, at han nu lover mig at være ærlig, tro osv., er det blot endnu en løgn, jeg ved det ærligt talt ikke mere.

Nu her i dag kom jeg tidligere hjem fra arbejde, da sad han ved sin computer, og jeg oplevede, at han blev helt befippet, over at jeg pludselig var der, og jeg kunne se, at han havde gang i at lukke en masse ned og så tog han sin pc med til møde – Hans opførsel og det han udstrålede, det gør mig vildt utryg. Det kan godt være mig, der ser syner, men min mavefornemmelse har indtil videre ikke taget fejl. Måske var det ”bare” porno, eller nogle profiler eller andet lusk igen. Det kan også være, at han er i gang med at planlægge en kæresteweekend for os, hvad jeg så ikke lige tror, men et eller andet skjuler han for mig. Hvordan kan jeg ellers opleve det?

Efter at han havde lovet mig ikke at lyve for mig, har jeg alligevel taget ham i nogle fuldstændig ligegyldige løgne, noget han bare kunne have taget ansvar for. Sidst var det, at jeg vidste, at han havde set på porno på sin arbejdscomputer og det benægtede han og begrundede det med, at det måtte man slet ikke for arbejdet, men jeg vidste, at han havde og det er ikke selve pornoen, selvom jeg faktisk ikke bryder mig om det, men det ville jeg bare have talt med ham om, om der var noget, han savnede i vores forhold, nej – det var løgnene, der igen slog mig ud. At han siger et, men gør noget andet og så heller ikke står ved sig selv, når han bliver konfronteret med det.

Ind imellem bliver jeg virkelig i tvivl, om jeg kan leve sådan, på trods af, at vi har det virkelig godt sammen, vi hygger og har masser af sex. Jeg elsker og begærer ham meget højt og er ikke i tvivl om, at han elsker og begærer mig, men jeg hverken vil eller kan ikke leve med en utroværdig mand… Jeg har stor brug for at føle mig tryg, og det har jeg ikke helt følt mig i flere år nu - siden første gang, hvor det hele så blev revet op igen anden gang. Og det er jo så bare det, jeg ved af og kan da efterhånden blive i tvivl, om der er andet… - når jeg er nede.

Jeg ved ikke, om han for alvor har lært noget af det her, om han har forstået noget som helst, og ikke mindst om han har ændret sig, så jeg nu kan stole på ham - og jeg føler mig meget alene med min smerte, utryghed og frustration. Han giver udtryk for at være monogam, at være til troskab, men det har jo ikke afholdt ham før, og løgnene er jo heller ikke helt stoppet. Dog kan jeg se, at han har rykket sig en smule, og lidt af gangen har da også ret, men jeg har i den grad brug for at føle mig tryg og er ved at være desperat, for hvor mange år kan man gå sådan og stadig være et helt menneske…

Stiller jeg virkelig for store krav til et forhold, om at vi hver især skal være troværdige og til at stole på?

Jeg har udviklet mig rigtig meget siden min stress og i kraft af hans dobbelt-svigt mm. Jeg står fast ved mine overbevisninger og kender nu mine værdier, som jeg selv efterlever. Jeg er kommet frem til at det her desværre er noget, som jeg må klare helt alene og jeg kan heller ikke bestemme, at han skal udvikle sig. Men hvis han ikke gør, så er jeg bange for, at vi ender med at gå fra hinanden.

Jeg er totalt i vildrede, jeg har nået en alder nu, hvor jeg gerne ser mig blive gammel sammen med ham og på den anden side, ønsker jeg at udnytte mine dage på bedste vis og ikke risikere at skulle se tilbage på, at jeg har levet mit liv på en løgn, hans løgne. Og jeg ønsker slet ikke at blive en bitter gammel kone.

Vores økonomi er noget anstrengt, ellers havde jeg fluks booket tid til mig selv hos en psykolog, terapeut eller lignende.

Så kommer jeg mon nogensinde hel igennem det her og hvordan?

Sommer 45

 

SVAR:

Kære 'Sommer 45’

Tak for din lange og åbenhjertige mail til AdamogEva.

Jeg holder ikke længere til min mands utroskab og benægtelser

Du bringer mange ting på bane og det rækker for vidt, at kommentere på det hele. Jeg vil prøve at koncentrere mig om hovedtrækkene i det, du skriver:

  • Du lever sammen med en mand, som du på mange måder er rigtig glad for og gerne vil fortsætte med at leve sammen med
  • Du har oplevet at blive svigtet af ham flere gange, bl.a.. ved utroskab, oprettelse af datingprofil og pornokiggeri
  • Din mand erkender ikke eller kun delvist disse ting, som du er overbevidst om har fundet sted
  • I er ikke gode til at tale med hinanden om tingene
  • Du er i tvivl om, om du kan holde til at fortsætte samlivet med ham

Er det muligt at komme videre?

Du stiller to spørgsmål til sidst:

  • Kommer jeg nogensinde hel igennem det her?
  • Hvordan?

Lad mig starte med at slå fast: Jeg tror godt, du kan komme hel igennem det. Du slipper ikke igennem det uden alvorlige sår på sjælen, men jeg tror, at det er muligt, at sårene kan heles igen.

Jeg tror, det kommer til at tage tid og vejen, du kommer til at gå, bliver ikke let. Til gengæld tror jeg, at du hurtigt vil kunne komme til et ‘sted’, hvor det er lettere at være, end der hvor du er lige nu. Der er noget bedre, som venter på dig et andet sted. Det sted skal du hen og det er værd at gå efter.

Jeg kan ikke sige dig præcist, hvad det er for et sted. Dog kan jeg sige, at det er et sted, hvor du oplever respekt, både af andre og ikke mindst fra dig selv. Jeg ved ikke, om det er et sted, du skal hen alene eller sammen med din mand. Det tror jeg vil vise sig, når du begynder på rejsen. Det er min oplevelse, at du lige nu står ved en skillevej. Du er et sted, hvor du ved, at du må bryde op. Du må begynde at gå, for at flytte dig. Mine svar til dig, vil tage afsæt i denne forestilling og dette billede.

Du må begynde at handle, for at få ting til at ske

For at blive ‘hel’ og for at komme ‘igennem’, må du begynde at flytte dig. Så længe du står stille, påføres du endnu flere sår og kommer ikke videre. Derfor må du tage en beslutning om en afgørende handling.

Du har overvejet, om du skulle begynde i terapi og holder lidt igen pga. økonomien. Det vil jeg gerne kommentere på. En god terapeut kan fås for ca. 600 kr. i timen og opad. Lad os antage, at du har brug for 10 samtaler, bare for at tage de første vigtige skridt. Det vil koste 6000 kr. Synes du en udgift på 6000 skal være det, som afholder dig fra at komme videre med dit liv? Har du mulighed for at finde disse penge et eller andet sted? Jeg vil kraftigt råde dig til at følge den impuls, der siger til dig, at du har brug for terapi. Det vil være et rigtig godt sted at få startet.

Beslut dig for, at du vil leve et liv med troskab, åbenhed og ærlighed

Den første milepæl på din vandring, når du er begyndt at flytte dig, kunne være at nå frem til det sted, hvor du endegyldigt forholder dig til, om det er acceptabelt at blive udsat for fortielser og bedrag. Skal du finde dig i, at blive spist af med løgne og bortforklaringer? Det synes jeg ikke, du skal. Jeg synes, du har lov til at stille krav om, at din mand skal være ærlig overfor dig og at han skal lægge de ting åbent frem, som han lige nu forsøger at holde skjult. Jeg siger ikke til dig, at du her og nu skal forlange, at alt bliver fortalt. Det jeg mener er, at du skal beslutte dig for, at det er der, I skal hen. Den beslutning skal du indvie ham i, når du har taget den.

Det næste er, at du skal stille ham et ultimativt krav om, at han skal indgå i et fælles arbejde, for at komme derhen. Det kan betyde, at I skal gå i parterapi sammen eller på anden vis gøre noget aktivt, for at det kommer til at ske. Jeg tror, det kan blive nødvendigt, at du stiller det som et skarpt krav og at du klart giver til kende, hvilke konsekvenser det har for dig og din videre fremtid med ham, hvis han ikke vil gå med dig. Jeg tror, kravet skal være ultimativt, fordi jeg tror, det er den eneste måde, hvorpå din mand kan bringes til at indse alvorligheden i situationen. Du har gennem flere år vænnet ham til, at han kan komme af sted med at svigte dig, uden at du forlader ham. Derfor vil han blive ved med at gøre det, tror jeg, hvis ikke du utvetydigt fortæller ham, at det fra nu af er anderledes. Derfor tror jeg, at du inden længe skal sige til ham, noget i stil med:

Hvis du ikke fuldstændigt vil erkende de fejl og den utroskab, du har begået overfor mig gennem de sidste år, er jeg ikke i stand til at leve sammen med dig længere. Jeg vil leve i et parforhold med troskab, åbenhed og ærlighed. Hvis du ikke vil være med til det, kan jeg ikke leve sammen med dig.

Find en person, som kan hjælpe dig og jer

Måske vil du have brug for terapeutisk hjælp, for at få dette sagt og måske også for at holde fast i det. En god ven eller en præst kan også være den person, som kan holde dig i hånden i denne proces.

Din videre vandring kommer så til at afhænge af, om han vil gå med dig, hvor der er troskab, åbenhed og ærlighed eller han vil gå ad en anden vej.

Hvis han vil følges med dig, tror jeg, at den proces, I skal gennemleve sammen, både kommer til at handle om ting, som han må erkende og bekende overfor dig men også om ting, som du har forsømt og må undskylde overfor ham. Det bliver en fælles proces, I skal igennem, hvor I begge trænger til at undskylde og tilgive.

Jeg ønsker og håber for dig, at du må få mod til at tage dig selv så alvorligt, at du tager den fulde konsekvens af, det du mærker. Hvis din mand gerne vil gå med dig, tror jeg, det kan blive rigtig godt igen og jeg tror, at I vil kunne komme til at opleve at have det bedre, end I nogensinde har haft. Det kræver en lang vandring ad svære stier og I vil have brug for at blive guidet undervejs.

Hvis din mand ikke vil gå med dig, vil jeg anbefale, at du går ‘troskabs-, åbenheds- og ærligheds-vejen’ alligevel. Du må være tro, åben og ærlig omkring dig selv og du må sikre dig, at at din mand ikke får lov til at ødelægge dit liv mere.

Ingen er vejene er lette, men jeg er overbevidst om, at de begge er bedre, end den situation, som I lever i lige nu.

De bedste hilsner fra Benny

Annoncer