Hvordan komme igennem kærestesorg?

Vis spørgsmål

Jeg er 20 år. Jeg havde en fantastisk kæreste, som jeg virkelig elskede. Vi havde det rigtig godt sammen, men han havde skitzotypi og det skulle jeg også tage lidt hensyn til. Efter vi havde været sammen i 8 måneder, følte han en generel følelse af, at han ikke fungerede i et forhold i længden, og valgte derfor at slå op med mig. Det er nu 3 uger siden. Vi prøver at forblive gode venner, og vi skriver meget sammen dagligt, og vi ses også.

Jeg har det bare så dårligt. Jeg er ked af det hver dag, og jeg græder et par gange om dagen. Når jeg er sammen med nogle venner, har jeg det okay, men tænker stadig på hvor ked af det, jeg er, og hvor meget jeg savner min kæreste som kæreste. Jeg kan godt li at tage lidt i byen for at glemme tingene lidt. Men så når jeg har nogle dage alene, er jeg bare helt færdig.

Når jeg er alene hjemme, mens mine forældre arbejder, kan jeg ikke noget. Jeg føler tomhed i kroppen. Jeg har ikke lyst til noget som helst, og jeg føler ligegyldighed. Jeg ligger bare i sengen, lige fra jeg vågner, til jeg skal sove igen, enten stirrer jeg op i loftet eller chatter ved computeren. Jeg kan ikke tage mig sammen til noget, og jeg føler smerte og ømhed i kroppen. Jeg føler mig også hele tiden trist, og jeg ønsker bare hele tiden, at jeg kan få min kæreste tilbage, og at alting kan blive, som det var før. Jeg føler ikke, jeg kan uden ham. Jeg skal til at starte på en videregående uddannelse efter sommerferien, men jeg føler det så svært. Jeg kan ikke klare at se frem i fremtiden, og jeg føler jeg bare er ligeglad med nu, hvordan mit liv er, jeg vil bare have min kæreste tilbage. Jeg er ligeglad med det studie, jeg føler alligevel, jeg er helt fortabt. Jeg føler ikke, jeg er noget værd mere, jeg føler ikke, jeg kan klare noget, og jeg føler ikke mit liv er godt længere. Det hele føles sort og gør ondt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ..

Den triste, 20 år

SVAR:

Kære dig der er trist.

Det er rigtigt svært at være dig lige nu, for du har mistet ham, du elsker som din kæreste, hvad I ellers har været i 8 måneder. Selv om du skriver, at I fortsat ses, skriver sammen og forsøger at være gode venner, er det forståeligt, at det er noget helt andet for dig nu, end det var før.

Der er sorg forbundet med at miste

Det går dig rigtigt meget på, fortæller du, og du har det så dårligt med det, så det, der for dig var det gode liv, nu er forvandlet til ikke længere at være godt.

Og hvad der er værre endnu, så føler du ikke længere, du er noget værd, og du beskriver, hvordan du er lige glad, både med dig selv og med den videregående uddannelse, du ellers skal starte på efter sommerferien. Jeg håber, du trods alt alligevel er startet på den, når du læser dette.

Måske spiller din egen fortid også ind

Jeg kommer til at tænke på, hvor vigtigt det er at skelne mellem dig og ham. Den måde, du beskriver din sorg på, at du ikke føler, du kan uden ham, at fremtiden virker truende, at du ikke er god nok alene, ikke er noget værd uden ham, din ulyst, din tomhedsfølelse, din ulyst til noget som helst, kan godt forklares som kærestesorg – og uden tvivl er det en del af din smerte. Den anden del er måske mere noget, du har med dig i din ”egen bagage”.

Læs også artiklen: Når fortiden gør ondt

Han handlede ud fra sin egen begrænsning

Som jeg forstår dig, har din tidligere kæreste ikke begrundet, at han har ”slået op med dig” – i at noget skulle være galt med dig. Hvorfor mon du så føler dig så kasseret og så lidt værd?

Da din ex. kæreste netop begrunder bruddet mellem jer med det, han mærker i sig selv pga. hans psykiske lidelse, og i det der virker umuligt for ham i længden - hvorfor tænker du så dårligt om dig selv? ”Det er netop et centralt problem for personer med skizotypisk sindslidelse at have tætte forhold til andre mennesker og at vedligeholde kontakten” citat slut.

Gør noget godt for dig selv!!

Så mens du er ked af det brud, der er kommet mellem jer, så tillad ikke, at du selv går helt ned med flaget! Ondt i kroppen, som du beskriver det, kan komme af, at kroppen ikke bliver brugt, som den gjorde tidligere, og det er bare vigtigt, af den bliver brugt igen. Måske lyder det urimeligt, men træthed og ulyst kan forsvinde ved at gå tur, cykle eller på anden måde få gang i kroppen igen – og de fysiske smerter kan forsvinde ved det. Tag en beslutning om at komme ud hver dag for at afhjælpe dit fysiske problem.

Du beskriver også, hvordan din smerte letter for en tid, når du er sammen med vennerne, og det er vigtigt og godt, du har lagt mærke til det. Det har selvforstærkende virkning i negativ retning at isolere dig, og derfor er det så vigtigt, alt det du gør, for ikke at trække dig helt tilbage fra livet med andre eller livet i det hele taget.

Hvordan kan du ” tage dig selv ved hånden”, så du ikke trækkes ned i selvmedlidenhedens hængedynd?

Hvordan finder du igen frem til en erkendelse af, at du er god nok og godt kan selv?

Gå ikke alene med det svære - find nogen at tale med

Hvis du slet ikke synes, du kan finde svar på disse spørgsmål, vil jeg anbefale dig af finde en, du kan tale med. En god veninde/ven, dine forældre eller en person du har tillid til. En psykolog eller psykoterapeut vil helt klart også kunne hjælpe dig med at finde din indre styrke og komme igennem sorgen.

Det er hårdt arbejde at være i sorg, og ny erfaring om dig selv vil helt sikkert komme frem – så vær ikke hård ved dig selv, det tager tid og koster kræfter. Jeg ønsker dig alt godt midt i din smerte, selv om jeg ikke kan love dig, at du får dit inderlige ønske opfyldt om at få din kæreste tilbage igen.

Kærlig hilsen

Else Ø. Andersen

Annoncer