Hvordan kan jeg som single opnå en rigtig orgasme?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en pige på 17. Jeg har tit villet prøve at onanere og få en orgasme, men det eneste, jeg har fået, er klitorisorgasme.

Vil det sige, jeg aldrig nogensinde kommer til at få en rigtig orgasme? Eller er der noget, jeg kan gøre for at få en rigtig orgasme?

Jeg er ikke meget for at give mig selv finger. Er det virkelig det eneste, man kan gøre for at få rigtig orgasme?

Hilsen mig.

SVAR:

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål til AdamogEva.dk. Jeg vil forsøge at svare efter bedste evne.

Forskellige former for orgasme

Det er helt normalt, at du som får klitorisorgasme, når du onanerer. Denne form for orgasme er ikke en dårligere form for orgasme end skedeorgasme, bare anderledes og lige så rigtig.

Det er meget naturligt for piger uden en partner, der gerne vil have orgasme, at de får en klitorisorgasme.
At få en skedeorgasme er endda ikke så ligetil og kræver for mange kvinders vedkommende mange års “træning” sammen med deres partner. 

Så altså, der er ikke nogen rigtig eller forkert orgasme, bare forskellige former for orgasmer til forskellige tider.

På vej

Du er ung og på vej ud i livet. Det tager tid at lære sig selv og sin krop at kende, og jeg tror, det er meningen, det skal være sådan. Det er svært ikke at lade sig påvirke af mediernes syn på seksualitet, hvor det fremherskende syn er, at vi på alle punkter skal realisere os selv, og gør vi ikke det, er vi unormale.

Vi er skabt med en krop, der er i stand til at opleve nydelse, smerte, glæde, sult osv. Der er forskellige ting, vi skal til forskellige tider i livet. Som regel skal vi ikke gøre alt på en gang, men vi skal erfare nye og spændende ting i små portioner.

Det, jeg vil sige med det, er, at du nok skal komme til at opleve mange flere sider af et godt sexliv. Dette vil du nok specielt erfare, når du en dag finder ham, du ønsker at dele livet med. Så bliver der rigtig meget, I sammen skal udforske..

Håber, mit svar giver lidt mening for dig.

Kærlig hilsen
Marianne

Annoncer