Hvordan indrømme overfor sig selv, at man er lesbisk?

Vis spørgsmål

Jeg er en pige på 19 år, som længe har været seksuelt aktiv med mænd og med mange af dem. Men nu går jeg konstant rundt med en form for bekymring eller frustration, som jeg simpelthen ikke kan finde noget svar på.

Det sidste år har jeg oplevet at have et "crush" på 2 forskellige piger, men jeg har aldrig turde gøre noget ved det og desuden har jeg altid tænkt, at jeg bare var ung og skulle finde ud af, hvem jeg er.... men jeg er ikke 15 år længere og føler, det er nu, jeg burde finde ud af, hvem jeg er eller i det mindste nærme mig det.

Jeg har kun haft 1 kæreste i 6 måneder, som jeg slog op med. Altid har jeg skubbet drenge væk fra mig, hver gang det blev seriøst. Troede det var fordi, jeg var bange for at blive såret, men nu begynder jeg at tænke, at det måske er fordi, jeg slet ikke vil være kæreste med en dreng? Jeg har som sagt været sammen med mange drenge, men det har altid kun handlet om sex og bekræftelse fra min side... Jeg har aldrig fået en orgasme af at være sammen med en dreng, og jeg føler mig ikke umiddelbart forbundet til ham.....

Jeg er virkelig trivende pige og når jeg i min brandert har sagt til mine tætteste veninder, at jeg altså måske er lesbisk, har de alle sammen været søde og jeg vil ikke engang sige støttende, for ingen reagerede yderligere på det. Så måske det ikke kommer bag på dem? Men er jeg overhovedet lesbisk???

Puuuha! Jeg tror, det var det hele, håber virkelig at få jeres holdning.

DC, 19 år

SVAR:

Kære DC

Tak for din mail til AdamogEva.dk Jeg vil gerne dele mit svar op og svare på dine spørgsmål hver for sig.

Hvordan indrømmer man overfor sig selv, at man er lesbisk?

Vores kønsidentitet er en vigtig del af vores identitet/ selvforståelse. Og derfor har det også stor betydning for os, hvem vi oplever os som. For piger vil det for de fleste være naturligt at tænke om sig selv som en pige, der engang skal i et parforhold med en mand. Det bliver en del af identiteten og selvforståelsen. Hvis dette fundament pludselig bliver udfordret, så vil det være noget, der påvirker rigtig meget. Hvis der indeni en pige pludselig bliver sat spørgsmålstegn ved en grundforståelse af sig selv som pige, der engang skal danne par med en fyr, ja så vil det skabe nogle store følelsesmæssige bølger. Derfor vil det for langt de fleste være svært overfor sig selv at indrømme en anden seksualorientering, end den man tidligere har taget udgangspunkt i.

Derfor er det ikke noget, som du skal forvente, at du bare lige indrømmer over en aften. Det kræver tid, og det kræver en længere proces, hvor du arbejder med at blive mere og mere afklaret, og hvor du arbejder på at finde dig til rette i den nye identitet.

Er du overhovedet lesbisk?

Det kan jeg ganske enkelt ikke svare på. Jeg kan godt forstå, at du stiller dig selv det spørgsmål ud fra det, du skriver, men svaret det spørgsmål kan ikke afklares på en enkelt mail. Du skriver, at du altid har skubbet drenge væk fra dig, hver gang det blev seriøst. Det er ikke i sig selv en indikation af, at du er lesbisk. Det kan selvfølgelig være et tegn herpå, men det er altså ikke i sig selv et tydeligt tegn. Det kan ligeså vel handle om andre ting, som du jo også selv tidligere har tænkt om det, fx at det kunne handle om angsten for at blive såret. Men der kan ligge mange, mange andre ting nede i det psykologiske system, som påvirker en sådan reaktion, og det kræver meget nærmere undersøgelse for en afklaring af, hvordan disse reaktioner og adfærd skal forstås.

Du skriver, at du har oplevet to ”crush” på piger det sidste år. Det kan være en indikation på lesbiske dimensioner, men det er heller ikke i sig selv et sikkert tegn.

To anbefalinger

Jeg kan se, at du har forsøgt at dele lidt om dette til veninder, men at du ikke er blevet hørt og ikke blevet taget alvorligt. Og det er i den grad alvorligt. Du har nemlig ret til at blive taget alvorligt, og du har ret til, at nogen lytter til dig. Derfor vil jeg gerne anbefale, at du søger med lys og lygte efter en eller flere, som kan og vil tage dig alvorligt i dette. Måske skal du ikke kun satse på en blandt veninderne, men i stedet lede efter en person, som er lidt ældre, som du kan dele det indre med. Og det skal som nævnt være en, der kan og vil tage dig alvorligt.

Det andet, jeg vil anbefale dig, er at opsøge en psykolog eller terapeut. En afklaring af identiteten og seksualorienteringen kræver, der er en samtalepartner, som på en professionel måde kan guide dig gennem denne afklaringsproces.

Med ønsket om en god afklaringsproces.

Kærlig hilsen
Ole Rabjerg

Annoncer