Hvordan give slip og komme videre?

Vis spørgsmål

Hej Adam&Eva.dk. Jeg har lidt problemer, og ville gerne høre jer og måske få et par gode råd med på vejen. Og finde ud af hvordan jeg kan komme videre, for synes, jeg sidder fast og der sker ingenting. Har været single i tre måneder nu. Hvad der lige skete, vil jeg vende tilbage til.

Ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte, så håber i vil se lidt af min historie. Jeg har været på efterskole i et års tid indtil i sommers. Jeg er en knægt med lavt selvværd og selvtillid, men faktisk temmelig vellidt. På efterskolen fik jeg en dejlig kæreste i vinters. Vi havde kendt hinanden i et halvt år, og var faktisk rigtig gode venner hele vejen igennem. Hun var helt klar og havde været det i noget tid.

Efter jeg sagde ja, kom vi begge helt op og køre. Vi var selvfølgelig overlykkelige, og gik lalleglade rundt på efterskolen og fortalte dem alle vores nyhed. Det var en aften med fuldmåne. Jeg fortrød det aldrig, jeg elskede hende jorden rundt 100 gange og til månen. Den næste tid var så lykkelig og fyldt med glæde. Vi havde det fantastisk i hinandens nærvær. Nød hinanden. vi gik også ind i et sexliv, som for hende var helt nyt. Jeg var stille og rolig, gav hende tid til at blive klar. Vi fik et godt sexliv, kom til at elske hinanden endnu mere. Kom endnu tættere på hinanden, end vi var. Kunne slet ikke holde os fra hinanden mere, vi var sammen hele tiden. Gik ture til kiosken, i skoven og røg, kastede os i en å og badede. Mildt sagt lavede vi de skøreste ting, men også de mest romantiske og lykkeligste ting. Fik de bedste minder med i vore hjerter. Vi snakkede om alt, også om problemerne. Vi fik det altid løst på en rolig måde. Tog tingene seriøst. Vi var der for hinanden igennem tykt og tyndt. Kort sagt blev vi fuldstændig smeltet sammen de 5 måneder, vi anede ikke hvordan vi havde kunnet leve uden hinanden. Vi var meget forelskede.

Efterskolen sluttede. En uge ind i sommerferien gik det galt. Hun var mig utro, hun blev kysset af en anden og gik så med på det. Om natten måtte jeg tvinge det ud af hende, for jeg mærkede, at der var noget. Jeg gik selvfølgelig helt ned, jeg havde det elendigt og forstod ingenting. Jeg sagde, at det var slut, jeg turde ikke stole på hende igen. De næste dage kom vi lidt til os selv, aftalte en dag at mødes og få snakket. Det blev en regnfuld torsdag. Jeg tog toget til hende, frygtede lidt for en diskussion. Men sådan var det ikke, det var grådfyldt og rigtig trist. Hun græd temmelig meget, tror vi begge var fristet til at fortsætte, men det ville ikke fungere. Vi fik snakket det hele igennem. Derefter gik vi rundt i byen, som om vi stadig var kærester. Hånd i hånd og kyssede. Samtidig det var trist. Toget kom, jeg skulle hjemad, vi omfavnede hinanden en sidste gang, og kyssede farvel. Der brød vi helt sammen, og jeg blev i døren og vinkede til hende, hun kom helt hen til vinduet. Vi stortudede begge to, toget kørte og vi vinkede til hinanden så længe vi kunne have øjenkontakt. Det var det sidste, jeg så til hende. Jeg græd hele vejen hjem i toget, og den næste tid var jeg så langt nede og tæt på at tage livet af mig osv. Kunne ikke holde ud at skrive med hende, det rev op i såret. Selvom hun håbede på et venskab, skubbede jeg hende væk.

Nu er der gået 3 måneder. Jeg har da fået det lidt bedre, men jeg tænker stadig på hende. Og på vores minder. Jeg er begyndt at ryge en del, og drikker mere end normalt. Savner hende ekstremt, og føler mig temmelig ensom. Selv på trods af at jeg faktisk ser en del mennesker. Kan stadig sætte mig ned og stortude, bare på grund af det. Jeg vil gerne videre nu, vil ikke være deprimeret mere. Hvordan kan jeg slippe af med kærestesorgen? Hvordan kan jeg give slip på hende? Hvordan kan jeg glemme det og komme videre med mit liv på en ordentlig måde? Er virkelig deprimeret. Håber I kan hjælpe mig.

Mvh Nicolai, 17 år

SVAR:

Kære Nicolai

Først vil jeg sige tak for dit brev til AdamogEva.dk, som er meget åbent og ærligt. Du er virkelig god til at beskrive, hvad du føler og gengive smukke og triste oplevelser på en måde, så jeg næsten kan mærke, hvordan du har haft det.

Du har fået lov til at prøve noget meget smukt, nemlig at mærke nærheden med og kærligheden til et andet menneske, og på 5 måneder har du oplevet mange af de samme følelser, som par, der har levet sammen i flere år, har oplevet. Men måske er det gået lidt for hurtigt. Du fortæller, at I meget hurtigt havde et sexliv, delte alle følelser og var sammen hele tiden. Det er en stor fristelse, når man er meget forelsket, men det kan også gør bruddet meget hårdt, som du har oplevet.

At komme videre efter utroskab

Du fortæller, at du var nødt til at stoppe forholdet til hende, fordi hun havde været dig utro en gang. Du fortæller ikke, om hun fortrød det, eller om hun forsatte med at være dig utro. Du fortæller heller ikke, hvorfor det var nødvendigt at holde fast i din beslutning om, at I skulle skilles. Selvfølgelig kan det også være grund nok, at hun var dig utro, men jeg overvejer med den beskrivelse du ellers har af jeres forhold, om det var nok til, at I skulle stoppe. Hvis hun virkelig elskede dig og du hende, var der så ikke plads til, at en af jer fejlede, angrede og kunne blive tilgivet, og I kunne være kommet videre sammen? Jeg tænker om dit lave selvværd og din manglende selvtillid her spiller dig et puds. Har du som en næsten voksen mand ikke mod til at kæmpe for det, som du har kært? Er det derfor du ikke holdt fast i din kæreste? Måske kunne du overveje om den smerte, du forsat føler ved bruddet, i virkeligheden er et tegn på, at du elsker hende så meget, at det er værd at kæmpe for at genetablere forholdet, hvis hun også stadig gerne vil?

Se smerten i øjnene

Det er ikke nogen god løsning, du har fat i med at drikke og ryge for meget for at dulme sorgen, og det er rigtig vigtigt, at du tager problemet ved roden i stedet for at drikke og ryge dig fra det. Mit råd til dig på dette område er at holde en pause med alkohol, så du kan mærke dig selv fuldt ud og mærke dine følelser. Du er tydeligt et meget smukt menneske med evnen til at elske, og det skal du ikke lægge en dæmper på med sprut og røg.

Hvis den tid, hvor det er muligt at genetablere jeres forhold, er helt forpasset, må du se oplevelsen på efterskolen som et billede på, hvordan en relation til en pige gerne må være for dig. Du har prøvet det smukke og ved, hvordan det føles, og sådan skal det også være, når du møder en ny pige. Men mit råd til dig er at gå meget langsommere frem, end du gjorde med pigen på efterskolen. Vent med sex og lær i stedet for hinanden bedre at kende først. På den måde kan du strække det smukke ud til at vare meget længere – måske hele livet - og på den måde undgår du at blive lige så såret, hvis det ikke går mellem jer.

Del smerten med andre

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at du bruger de andre unge, du ser, og en voksen omkring dig til at få talt om dette her. I stedet for at drikke sammen så tal sammen. Prøv at være sårbar, del det som tynger dig, også selvom du tænker, at nu må jeg da være ovre den kærestesorg. Kærestesorg kan tage lang tid, specielt hvis man er et meget følsomt menneske, som jeg fornemmer, du er.

Jeg håber, du tager det mandsmod på dig at se din sorg i øjnene i stedet for at dulme den med røg og druk og enten få genetableret din relation med din tidligere kæreste eller få talt godt ud om det med dine venner og en voksen.

Hvis du bliver ved at være meget ked af det og forsat har tanker om at tage dit eget liv, som du beskriver, du har haft, synes jeg, det er meget vigtigt, at du ser en psykolog eller psykoterapeut. Du kan finde en på AdamogEva.dk's hjemmeside ved at klikke på fanen Ressourcer.

Du kan måske også have glæde af at læse mere om utroskab, tilgivelse og kærestesorg her på siden. Du kan gå ind under disse ord i leksikon, hvor der kommer en lang række artikler og svar frem, og du kan se, hvad der er aktuelt for dig.

Du har værdi

Til sidst vil jeg gerne fortælle dig, at du er et særligt menneske og en særlig mand. Din evne til at beskrive det, du har været igennem, er ikke alle forundt. Du har tydeligt evnen til at udtrykke dine følelser, og du sætter troskab højt. Den kvinde, som kommer til at få dig som ægtemand, er en heldig kvinde – husk det!

Kærlig hilsen
Lise Berggren Smidt

Tilbage

Skrevet af:

Lise Berggren Smidt

krops- & psykoterapeut, lærer

Hvad gør jeg med min ensomhed?

Annoncer